En beretning om de fattige
1800-tallets håndtering af fattige rækker helt ind i det 20. århundrede ifølge bogen "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing Amt"
Udgivet:04. januar 2017, 11.52
Læsetid:2 minutter
Fattiggården i Bording bestod til omkring 1935. Billedet fra 1927 viser bestyreren Chr. Vilhelmsen siddende med et barn og hustruen i græsset sammen med en datter og en tjenestepige. Stående ses en karl og tre fattiglemmer. En fjerde fattig lå i sengen, da billedet blev taget. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Bording
7 år siden
FATTIGLEMMER I 1909 døde Ane Remme, 75 år, i Skarrild, og i kirkebogen står hun opført som fattiglem. Hun måtte lide den tort året forinden, at sognet solgte fattighuset, hvorefter hun sammen med to andre beboere blev udliciteret. Mod et lille vederlag fra sognerådet skulle private tage sig af dem i deres sidste leveår. Det var billigere for sognet end at drive fattighuset.
Ophold på fattighuse kunne være ydmygende, men udliciteringen blev senere anset for endnu værre, og den blev da også afskaffet. En variant var, at man sendte de gamle og fattige på omgang. På skift tog gårdene sig af dem og gav dem kost og logi, og efter evne måtte de fattige yde hjælp til gengæld.
Dette kan man læse meget mere om i bogen "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing Amt, der er udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt på basis af en økonomisk donation fra foreningen Lokalarkiverne i Region Midt-Vest.
Foreningen blev nedlagt i 2013, og formuen er gået til denne bog.
Ifølge redaktøren Hans Herping har formålet været at skabe en historisk dokumentation og ladet den bygge på personlige beretninger. Til realisering heraf har man fået opbakning fra netop lokalarkiverne, der er gået i gemmerne for at støve dels faktuelle oplysninger om fattigvæsnet op samt netop de beretninger, der sætter navne og billeder på de skæbner, som dette kapitel af historien rummer.
Naturligvis var ikke alle fattige også gamle, og de arbejdsduelige gjorde man forsøg på at bringe i arbejde igen. Derfor fik de ikke altid penge, men en kvinde kunne for eksempel få en væv og dermed komme i gang.
Bogens 43 kapitler kommer rundt i hele det gamle Ringkøbing Amt med nedslag i blandt andet Bording, Gjellerup, Ikast, Skarrild, Vorgod, Vildbjerg, Vind, Vinding og Ørre.
Bestyrerjob på skrump
Fattig i Bording
Bent Hansen, Lokalhistorisk Arkiv Bording, har gennemlæst sognerådsprotokollerne i Bording og her fundet, at fra at man næsten ikke brugte tid på fattigdommen i de sidste to årtier i det 19. århundrede, fyldte emnet stadig mere på møderne. Det førte i 1882 til indvielsen af fattiggården.
En interessant detalje er beskrivelsen af bestyrerens ansættelsesvilkår. Det første bestyrerpar fik 275 kr. for et år. Året efter blev det sat op til 285 kr., og der blev bevilget ansættelse af en pige til 70 kr. Den efterfølgende pige fik lønnen sat op til 80 kr., mens bestyreren måtte tage til takke med 225 kr.
Herefter skrumpede lønnen igen, idet jobbet i 1888 blev besat af en, der var villig til for 225 kr. at lade sin datter indgå i gårdens drift. I 1891 ville sognerådet igen have et bestyrerpar, og de fik 250 kr., altså mindre end jobbet blev aflønnet med ni år tidligere.