34 år efter at den 23-årige Hanne With blev dræbt, har politiet anholdt en mistænkt gerningsmand.

Gennembruddet i sagen er kommet på baggrund af dna-spor, der tilbage i 1990 blev fundet i drabsofrets bukser, som med stor sandsynlighed stammer fra gerningsmanden.

Det er netop det spor, der har ført til anholdelsen af en 53-årig mand, der nægter sig skyldig.

Men det er ikke den anholdte selv, retsgenetikerne har kunnet finde et match på. Det er til gengæld et nært familiemedlem til den nu anholdte mand, oplyser Københavns Politi.

Bo Thisted Simonsen er afdelingsleder på Afdeling for Retsgenetik på Københavns Universitet. Det er også her, man laver dna-analyser for dansk politi.

Han siger, at det på ingen måde er nyt, at man har mulighed for at finde frem til en formodet gerningsmand på baggrund af dna fra nærtstående.

- Det er altid dejligt, at sager, som politiet har efterforsket i mange år, langt om længe får et gennembrud. Men enestående kan man dårligt være bekendt at kalde det længere, siger Bo Thisted Simonsen.

Tillader en bredere søgning

Han fortæller, at metoden foregår ved, at man laver en familiesøgning i politiets dna-profilregister.

Det gør man ved at lave en søgning på det dna, man har fundet på gerningsstedet. Men i stedet for at søge på hele dna'et, søger man med en lavere præcision - eller såkaldt stringsens.

Det betyder kort sagt, at man tillader flere typer af dna-profiler, som kan matches med det dna, man har fra gerningsstedet.

- Når man laver en familiesøgning, sætter man stringensen lavere. Man tillader nogle af dippedutterne i dna-sporet ikke findes hos personen, men at der alligevel er et tilstrækkeligt stort antal til, at der er et match imellem sporet og personen i registret, siger Bo Thisted Simonsen.

Dermed kan man altså finde nære slægtning i en familiesøgning.

Han vurderer dog, at risikoen er for stor til at vurdere, at der er et match, hvis personer ikke er i nært slægsskab. Dermed mener han, at metoden er mest sikker mellem forælder og barn og blandt søskende.

Når man så har fundet et match med lavere stringens, så vil politiet typisk undersøge den formodede gerningsmands gøren og laden, da forbrydelsen fandt sted. Samtidig vil man forsøge at få et dna af manden, fortæller Bo Thisted Simonsen.

- Så vil man typisk tage et mundskrab fra den mistænkte og sende det til os, hvor vi så kan finde frem til, om der er match mellem personen og sporet, siger han.

Bo Thisted Simonsen vurderer, at denne sag godt kan være med til at sætte gang i nye undersøgelser af flere gamle uopklarede sager.

- Vi har før set, at der kommer blod på tanden, når der er succes, og at politiet andre steder får lyst til at få deres uopklarede sager til behandling, siger han.

Han peger på, at søgningen er relativ kompleks. Derfor kan der være grænser for, hvor mange søgninger, politiet kan foretage ad gangen.

Du kan følge livedækningen af sagen her: