Hemmeligheder bliver afsløret: Interesse for DNA vokser

Helt oppe under loftet i et lokale på Rigsarkivet i Viborg sidder en snes slægtsforskere klar ved computerne. 

De er alle medlemmer af Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn, og snakken går lystigt med ord, der ikke var en del af slægtsforskning, da de startede for mange år siden.

Ved tavlen står Lene Toft. Hun har interesseret sig for slægtsforskning længe, men de seneste år har hun især kastet sig over de muligheder, der er i DNA.

- Jeg har lært så meget om traditionel slægtsforskning af medlemmerne i den her forening, så nu synes jeg, at jeg vil give lidt tilbage. Der er mange her, der har fået lavet en DNA-test, men det er ikke alle, der er kommet videre med det, forklarer hun.

Ukendt datter

DNA og databaser - som for eksempel My Heritage, hvor man registrerer sin DNA - giver nye og uanede muligheder for at finde svar på alt fra etnicitet til familiehemmeligheder og ukendte slægtninge. 

Hvor meget man kan finde ud af afhænger af, hvor mange i ens slægt der har registreret deres DNA.

- Jeg har for eksempel fundet ud af, at min oldefar fik en datter, der blev bortadopteret, inden han blev gift med min oldemor. Det er der aldrig nogen i familien, der har snakket om, fortæller Lene Toft.

Hun giver medlemmerne tips og tricks til, hvordan de kan finde match,  og der er mange, der får ny viden.

Var oldefar utro?

En af deltagerne er Ole Sietam. Han fik registreret sin DNA, fordi flere mente, at han måtte være af jødisk afstamning på grund af sit efternavn.

- Det er jeg så ikke. Det viste sig, at jeg er 70 procent skandinav og 28 procent europæer, fortæller han. 

Han har også undersøgt, om hans gudfrygtige oldefar, der boede i Danmark, men sejlede på de store have, skulle have fået børn andre steder i verden.

- Det kunne jo være, men det er der ikke noget, der tyder på, griner han.

Nye oplysninger

En anden deltager har også fået sig et par overraskelser .

- Jeg har fundet ud af, at min far havde to små søstre, jeg intet kendte til, og så har jeg fået kontakt til en kvinde i New York, som jeg har DNA-match med, forklarer Bente Lassen. 

Det har for alvor givet hende blod på tanden til at komme længere ind i systemet og finde ud af mere om sin slægt. 

- Jeg har ikke nogen, der er ældre end mig, jeg kan spørge. De var væk, da jeg startede på det her. Så det udvider min horisont i forhold til familien, siger Bente Lassen.

Tænk dig om 

Dagens workshop er den første af to. 

Der er meget at lære og mange etiske spørgsmål. Desuden skal man, ifølge Lene Toft tænke sig godt om, inden man slipper sin DNA løs i et register.

- Du kan jo risikere at få en viden, der vender op og ned på dit liv. Det skal man gøre sig klart. Husk at det man ser i kirkebøgerne er den fortalte sandhed, DNA fortæller sandheden, slutter Lene Toft.