Det lille, sorte stykke birkebeg, som Søren Anker Sørensen netop har rystet ud af en plasticpose og nu står med i hånden, ser ikke ud af meget.
Men i klumpen er der oplysninger, som er mere værd end mange års gravning andre steder, fortæller udgravningslederen fra Museum Lolland-Falster.
- Klumpen er cirka 5700 år gammel og har været tygget af en pige, der har afsat sit DNA. Det har givet et ocean af oplysninger om pigen. Vi kan ovenikøbet se, at hun var overfølsom over for mælkeprodukter, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vi befinder os i en lagerhal lidt uden for Rødbyhavn. I hallen står to rækker containere med fortidsfund fra den store arkæologiske udgravning, som Museum Lolland-Falster de seneste seks år har udført forud for Femernbælt-byggeriet.
Datidens superlim
Birkebeg er indkogt birkebark, en sort tjæreagtig masse, som de i stenalderen brugte som universallim for eksempel til at tætne lerkar eller sætte pilespidser fast med.
Da vi ser de første resultater, tror vi næsten ikke på, at der er så meget DNA i, og at det er så godt bevaret
Men faktisk mener man også, at stenalderfolk brugte det som tyggegummi for at rense munden, fordi birk er antiseptisk.
Der er fundet birkebeg før, men på daværende tidspunkt havde ingen tænkt som arkæologen Theis Trolle Jensen, der var med til at finde klumpen:
- Jeg tænkte, gad vide, om det er DNA i.
Artiklen fortsætter under billedet.
Theis Trolle Jensen holder en lille pause, og griner nærmest, som om han stadig er overrasket, før han fortsætter:
- Det viste sig, at det var der. I store mængder endda.
Genskaber et helt stenalder-genom
Da Theis Trolle Jensen skulle begynde sine PhD-studier i 2016, fik han lov til at tage en prøve af klumpen og blev overrasket, da han sammen med sin vejleder og lektor Hannes Schroeder begyndte at analysere:
- Da vi ser de første resultater, tror vi næsten ikke på det. At der var så meget DNA i, og at det var så godt bevaret.
Faktisk er resultaterne så gode, at de for første gang nogensinde har genskabt et helt genom fra et dansk stenaldermenneske.
Det betyder, at de har kortlagt hele den menneskelige arvemasse, og det fortæller en hel del om pigen, der nu kigger intenst ud fra Theis Trolle Jensens computerskærm på Københavns Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Billedet er en illustration af, hvordan pigen kunne have set ud. DNA-resultaterne giver nemlig et ret præcist billede af, hvem hun var, og hvad hun foretog sig lige præcis den dag, hvor hun tyggede på birkebeget for 5700 år siden.
Man ved for eksempel, at hun havde mørk hud, mørkt hår og blå øjne. Hun havde også lige spist gråand og hasselnødder, og så havde hun mange helt almindelige mundbakterier, men havde også nogle knapt så gode bakterier i munden og ganske overraskende dele af virus, der normalt ikke er bevaret:
- Vi fandt en bakterie, der hos folk med nedsat immunforsvar, kan give lungebetændelse. Og så fandt vi én virus, der i dag kan give kyssesyge, fortæller Theis Trolle Jensen, og fortæller derefter det måske mest overraskende.
Jægersamler men burde være bonde
For 5700 år siden var vi i Danmark et par hundrede år inde i bondestenalderen. Det vil sige, at pigen burde dyrke marker og holde tamdyr, men hendes DNA afslører, at hun genetisk set tilhørte en gruppe af jægersamlere og ikke havde opblandet arvemasse med indvandrende bønder.
Altså kan det tænkes, at hun var en del af en gruppe som fortsat levede som jægersamlere og fortrinsvist ernærede sig ved at jage vilde dyr og samle bær og urter i naturen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er interessant, fordi man i mange år har diskuteret, hvordan overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen foregik.
Nogle teorier går på, at det var en brat overgang, hvor jægersamlerne hurtigt blev fortrængt. Men fundet af pigen fra Rødbyhavn tyder på noget andet:
Det er som at møde en stenalderperson, der rækker hånden tværs over 6000 år
- Nu skal man huske, at det kun er et individ, vi taler ud fra. Men det ser ud til, at der nede på Lolland ved Rødbyhavn har været en gruppe mennesker, der levede videre som jægersamlere samtidig med, at de har haft kontakt til bønderne.
En lukket tidskapsel
Årsagen til at stenalderpigens spyt og dermed DNA er så godt bevaret er, at barktjæren har været afvisende over for, at andet forstyrrende materiale kan komme ind og ødelægge DNA-sporene fra pigen. En slags indkapslet tidslomme:
- Det er et snapshot af den pågældende dag, hvor man kan se, hvordan hun så ud, hvad hun spiste og hvilke bakterier hun slæbte rundt på. Det er jo egetnlig enormt privat, hvis man kan sige det sådan. At vi kan få al den information ud om én persons dag for så mange år siden”, siger Theis Trolle Jensen.
VIDEO: Se Theis Trolle Jensen vise, hvordan pigen tilhører jægersamlere.
Mange andre menneskefund
Ved udgravningerne i Rødbyhavn er der også fundet efterladenskaber efter andre mennesker. Der er blandt andet fundet fodspor, og så er der fundet en lerskive med tandmærker i.
Der er dog kun tandmærker på den ene side, så der er ikke bidt i lerskiven. Så måske er det aftryk fra en afdød persons underkæbe, fortæller Søren Anker Sørensen:
- Man havde mange religiøse ritualer i stenalderen, så det kan godt være, det var en løs underkæbe, man har brugt som stempel til at sætte mærkerne med.
Artiklen fortsætter under billederne.
Handel over Femernbælt
At der har været menneskelig aktivitet ved Rødbyhavn, finder Søren Anker Sørensen lige så naturligt, som at Scandlines i dag sejler netop herfra og til Tyskland.
Her er afstanden nemlig kortest over Femernbælt, og meget tyder på, at vores forfædre i stenalderen havde jævnlig kontakt til det tyske område.
- Vi har fundet økser, der normalt kun findes i det tyske område. Det er også her, at vi har fundet nogle af de tidligste tamdyr i Danmark, dateret til overgangen mellem jægerstenalderen og bondestenalderen. Det er alt sammen noget, der kommer fra det tyske område. Så jeg tror, der har været en central lokalitet her, hvorfra man er draget over Femernbælt til Tyskland for at handle og udveksle ting.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er sandsynligvis også over Femernbælt datidens jægersamlere blev introduceret til agerbrug.
I Centraleuropa var de nemlig en anelse tidligere i gang med at dyrke jorden og holde husdyr, end vi var i Danmark, fortæller Søren Anker Sørensen:
Det er jo enormt privat, hvis man kan sige det sådan. At vi kan få al den information ud om én persons dag for så mange år siden
- Måske var det en mindre indvandring af tyske centraleuropæiske bønder, som kom hertil og introducerede agerbruget i Danmark. Jeg tror, man skal forestille sig, at det sydlige Lolland har været Østdanmarks port til Europa. Det er den vej forbindelsen er gået ned til det centraleuropæiske område.
Pigen hedder Lola
Pigen fra Lolland er nu døbt Lola efter Lolland, hvor hendes DNA er fundet. Og udgravningslederen fra Museum Lolland-Falster har svært ved at skjule sin begejstring over, hvor meget hun har afsløret om livet ved Rødbyhavn dengang:
- Det er som at møde en stenalderperson, der rækker hånden tværs over 6000 år og siger værsågod, her har I et aftryk af, hvad jeg gik og lavede for så mange år siden.
De opsigtsvækkende resultater er netop blevet udgivet i det videnskabeligt tidsskrift, Nature Communications. I alt 22 forskere har været inde over det omfangsrige projekt.
Selve birkebegsklumpen, som Lola altså tyggede i for 5700 år siden, bliver til sommer, sammen med mange af de andre arkæologiske fund fra Femernbælt-udgravningen, udstillet på Stiftsmuseet i Maribo.