Med et afgørende dna-match kunne politiet efter 34 år udpege en mand, de mener har slået 23-årige Hanne With ihjel, før hun blev fundet nytårsnat i 1990.

Ved hjælp af politiets dna-profil-register fandt de gennem et nært familiemedlem frem til en 53-årig mand, der nægter sig skyldig.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har siden slået fast, at inden året er omme, fremsætter regeringen et lovforslag, der kan gøre det muligt for politiet at bruge en endnu mere omfangsrig efterforskningsmetode i visse sager i fremtiden.

Nemlig såkaldt genetisk slægtsforskning.

- Den store begrænsning i det nuværende register er, at man ikke kan komme så langt ud i stamtræerne, siger Bo Thisted Simonsen, der er afdelingsleder på Afdeling for Retsgenetik på Københavns Universitet.

- I genetisk slægtsforskning søger man med en meget omfattende dna-analyse op mod meget store kommercielle databaser, som indeholder et hav af forskellige oplysninger fra en virkelig stor mængde personer.

De store databaser er for eksempel MyHeritage eller GEDmatch, hvor man ifølge afdelingeslederen kan tillade, at ens profil også bruges til straffesagsefterforskning.

I politiets dna-register, der er brugt i sagen om Hanne With, kan man finde et dna-match, hvis et helt nært familiemedlem såsom en forælder, en søskende eller et barn til den mistænkte er registreret.

Men man kommer meget længere ud af grenene på stamtræet i genetisk slægtsforskning - helt ud til femte generation.

- Det er jo et anseeligt antal nulevende personer, vi deler tiptipoldeforældre med, siger Bo Thisted Simonsen.

I de meget omfattende dna-profiler er der hundredtusind- eller endda millionvis af målepunkter rundt om i dna'et, forklarer Bo Thisted Simonsen, hvorfor der også kommer mange matches. Og herfra kan puslespillet begynde.

- Det vil sætte en slægtsskabsforsker på overarbejde. De skal gå igennem mange kirkebøger, konstruere mange stamtræer og prøve at udlede, hvem af nulevende personer der har haft alder, mulighed og så videre til at begå forbrydelsen.

Herfra vil politiet få en såkaldt shortlist med personer, der kan være ophavsmand til sporet på et gerningssted, som de så kan efterforske.

Store databaser rejser spørgsmål

Når folk har sendt deres informationer ind til store slægtsdatabaser, så er det nok i håbet om at finde fjerne slægtninge - ikke at opklare forbrydelser.

Samtidig er der tale om store kommercielle virksomheder, der ikke på samme måde som politiets centrale dna-register er reguleret af den lovgivning, politiet er underlagt.

Som retsgenetiker forholder Bo Thisted Simonsen sig udelukkende til, at der er tale om "en teknisk mulighed, der kan bidrage til en efterforskning".

Men det er væsentligt at tænke i alle aspekter, når man forholder sig til noget så vigtigt som menneskers dna.

- Man kan altid spekulere i, om personerne, der har uploadet deres prøver til de store databaser, er opmærksomme på omfanget af det, de har givet lov til, siger han.

Samtidig kan det være svært at tælle, hvor mange personer man potentielt kan dele tiptipoldeforældre med. Og de er alle inddraget, hvis ens dna indgår i en central database.

- Ens eget dna er jo også udtryk for hele ens slægt, så implicit har man givet samtykke til, at hele ens familie - meget bredt tolket - også er registreret i sådan en database.

Derfor er der også mange ting, som lovgiverne i Folketinget skal være opmærksomme på, når lovforslaget skal udformes og siden tages stilling til blandt de folkevalgte.

Men han peger på, at teknologien har et stort potentiale.

- Man får identificeret flere forbrydere. Det tror jeg, at man gør, siger Bo Thisted Simonsen.

Fældede 'The Golden State Killer'

Genetisk slægtsforskning er i udlandet blevet brugt i noget videre omfang end herhjemme.

- Det bliver brugt en del i USA, lidt i Canada og meget lidt Europa, da det indtil videre er underlagt vores databeskyttelsesforordning, siger han.

I USA blev teknikken brugt i sagen om den berygtede seriemorder kendt som "The Golden State Killer", der viste sig at være en tidligere politibetjent.

Det kalder Bo Thisted Simonsen for "det mest berømte eksempel" på brugen af genetisk slægtsforskning.

Joseph James DeAngelo terroriserede store dele af Californien med drab, voldtægter og indbrud i løbet af 11 år i 1970'erne og 1980'erne.

Amerikanske DeAngelo blev anholdt i april 2018 efter mere end 40 års efterforskning. Det var sammenligning af dna-beviser med oplysninger fra hjemmesider om slægtsforskning, som i sidste ende førte til hans anholdelse.

- Havde vedkommende begået forbrydelserne nu om dage, så havde dna-profilerne nok ligget i Dna-profil-registret, siger Bo Thisted Simonsen.

- Men fordi forbrydelserne lå så langt tilbage, så var han ikke uploadet i registret. Sporene var i hvert fald ikke. Der var slægtskabsforskning det, der ledte frem til mistanken mod ham.

Ud over 13 drab og bortførelser havde DeAngelo ifølge anklagerne begået næsten 50 voldtægter og flere end 120 indbrud omkring Sacramento, i det østlige San Francisco Bay-område og i det sydlige Californien.

Han endte med at blive idømt fængsel på livstid.

Selvom dna-spor har givet politiet et gennembrud i drabet på Hanne With, så er der en række andre uopklarede drabssager herhjemme, hvor der er spor at gå efter: