Slægtsforskning hitter: Fandt rig adelig familie og må nu bære slægtens våbenskjold
Digital slægtforskning har gjort vejen til de glemte slægtshistorier lettere. Maria Miret nåede helt til Spanien og et højst uventet nyt netværk.
For et år siden rejste dansk-spanske Maria Miret med sin mand og to voksne børn til det nordlige Spanien med et klart formål:
At se et af de steder, hvor hendes slægt stammer fra.
Det var lykkedes hende at finde frem til en hidtil uudforsket gren af sin familie. En gren, som viste sig at gemme på en overraskende kulturarv.
- Jeg kunne se, at de havde ejet en masse jord i et område nær Rioja. Ved en hurtig Google-søgning fandt jeg ud af, at de ikke bare var hvem som helst: De var engang nogle af Spaniens rigeste adelige og ejede landets ældste bevarede hus. Et hus, som stadig bliver brugt den dag i dag af slægten, siger hun.
Hun var dykket ned i familiens historie ved at bruge digital slægtsforskning.
En mulighed, som flere og flere danskere benytter sig af. Det er nemlig blevet langt nemmere at rode op i slægtshistorierne.
Blev prydet med våbenskjold
Rejsen til familiens hus, Solar de Tejada i Rioja, blev en øjenåbner for Maria Miret.
Hun blev ikke bare klogere på sin slægt. Nu har hun fået officielt papir på, at hun er adelig af Solar de Tejada.
Det genetiske tilhørsforhold har hun kunnet dokumentere ved hjælp af sin slægtsforskning. Og så har hun fået tilladelse til at bære slægtens våbenskjold.
- Bare turen derhen var fantastisk. Det ligger i et ørnereservat, så der fløj kæmpe ørne over os. Det er et vildt storslået område uden huse i kilometers omkreds. Det gav - og giver mig stadig - en følelse af, at jeg er en del af det. At jeg er forbundet til det her sted, siger hun.
Huset, som er bygget omkring år 800, er nu omdrejningspunktet for slægten og den årlige generalforsamling, som bringer de mange perifere slægtninge sammen omkring historien.
- Jeg føler, at de er en del af min familie nu. Vi holder sammen som slægt og gør meget for at bevare huset og dets arv, siger hun.
Slægtsforskningen eksploderer
De sidste 20 år er udviklingen inden for slægtforskning eksploderet. Det er sket i takt med, at flere og flere af de originale kilder bliver lagt online og digitaliset af myndighederne.
- Efter tingene er kommet på nettet, hvor man ikke er bundet op på at bruge originale fysiske arkivalier og sidde på en læsesal, er vores besøgstal mangedobbelt. Det er blevet så nemt, siger forsker ved Rigsarkivet Michael Dupont.
Samtidig har en lang række hjemmesider givet almindelige mennesker mulighed for at danne virtuelle stamtræer på nettet. Den største udbyder i Danmark er hjemmesiden My Heritage, som melder, at de nu har over 700.000 danske brugere.
Har en anden oprettet et stamtræ, som indeholder den samme slægtning, kan de to stamtræer kobles sammen, og grenene vil dermed vokse. På den måde har masser af danskere fundet frem til ellers ukendte slægtninge.
- Fordi vi har fået alle de digitale stamtræer, er det blevet muligt at finde alle de ting, som før har været skjult. Det hører jeg igen og igen, siger Anna Margrethe Krogh-Thomsen, som er formand for Slægtshistorisk Forening i Storkøbenhavn - en af de største lokale slægtsforskningsforeninger i Danmark.
Sporene var et klik væk
For Maria Miret startede interessen for slægtsforskning mange år tilbage, men det var netop online-stamtræet My Heritage, som gjorde, at hendes forskning virkelig tog fart.
Pludselig hun fik navne og steder tilknyttet, som hun ikke før havde kunnet spore tilbage.
- Det giver en følelse af, at verden er meget større, end man tror. Der har levet så mange mennesker før én selv, og der kommer så mange efter. Vi hænger sammen på tværs af lande og kulturer. Det gør livet stort, synes jeg, siger Maria Miret.
Netop den følelse, mener Michael Dupont, er en grundlæggende følelse hos de mange - også nytilkomne -, som har succes med deres slægtforskning:
- Det er lidt ligesom Facebook – man opdager, at man ikke skal så mange led ud, før man er forbundet med tusindvis og atter tusindvis på en eller anden måde, siger han.
Kildekritik er vigtigt
Selvom slægtforskningen er blevet nemmere, så stiller den også store krav til dem, som bruger det.
Når man benytter de digitale stamtræer, er der ikke nødvendigvis nogen, som har verificeret oplysningerne.
- Det gælder om at være fornuftig og ikke tage alting på nettet for gode varer. Finder man nogle personer i stamtræerne på nettet, så skal man tjekke det på originale kilder, siger Michael Dupont.
Men Michael Dupont pointerer, at mange af de kilder, som skal til for at tjekke oplysningerne, allerede ligger derude og er til at søge frem på nettet.
- Stamtræerne er et rigtigt godt værktøj, bare man tjekker, hvor de har oplysningerne fra. Det er de forbehold, man bør tage. Det er så nemt i dag, så det giver god mening, at populariteten følger med, siger han.