Hvor vi end går, efterlader vi spor: Når vi bruger mobilen, går på Facebook eller snakker med skolen, politiet eller kirken.

Vores forfædre efterlod sig heldigvis også spor, som vi kan følge for at finde ud af, hvem vi nedstammer fra. Og hvem ved, måske er dine forfædre ikke dem, du troede de var?

I starten af 1900-tallet, før folkeregisteret blev indført, var der ikke altid helt styr på, hvem der var far til hvilke børn, og især på gårdene var der ikke unormalt at tjenestepigerne også skulle stå til rådighed rent seksuelt for herren i huset.

- Vi skal ikke tage særligt mange spadestik i danskernes individuelle slægtshistorie, før historierne begynder at pible frem, siger forfatter og historiker Dorthe Chakravarty i lørdagens afsnit af ’Historien om Danmark’.

- Mange har en oldemor, som vist nok var ansat som tjenestepige, og så blev hun gravid. Det er jo ikke noget, man har talt særligt meget om, men når det bliver stykket sammen, så viser det sig, at det nok var herren i huset eller den unge søn, som gjorde den unge kvinde gravid, siger hun.

Hvis du er nysgerrig efter at finde ud af, om din tipoldefar var gårdejer, findes der arkiver i alle afskygninger over hele verden, som du kan søge i for at finde dine forfædre.

DR Historie har allieret sig med Charlotte S. H. Jensen, der har arbejdet med arkiver i over tyve år og er udviklingskonsulent på Nationalmuseet. Hun anbefaler her seks gode onlinearkiver:

1. Hvis du ikke har så meget information

Hvis du kun har for eksempel et navn på din forfader, er det vigtigt at få mere information, som du kan arbejde videre med.

Det kan man få i et af Rigsarkivets mange tilbud, Dansk Demografisk Database, hvor du blandt andet kan søge i kirkebøger og folketællinger.

Prøv at starte med folketællingerne, hvor din slægtning måske er registreret med navn, erhverv, fødested og civilstand. Der er cirka 18 millioner fortidsdanskere at finde, men det er langt fra alt, der er indtastet af de frivillige endnu.

På Rigsarkivets side kan du også se de originale kilder – altså selve det håndskrevne papir, for eksempel folketællingerne.

Vær forberedt på, at skriften fra 1600-, 1700- og 1800-tallet er svær at læse og at det seneste århundredes håndskrift heller ikke er nem. Fra forsiden vælger du en ”arkivalietype” under ”Arkivalieronline”.

Du kan for eksempel vælge at se kirkebøger og herfra gå videre til bøgerne fra det sogn, hvor en forfader er døbt, konfirmeret, viet eller begravet.

2. Hvis mormor var med i modstandsbevægelsen

Hvis du vil vide, om mormor var sabotør, kurer eller agent for modstandsbevægelsen, kan du lede efter hende på Modstandsdatabasen.

Her kan du søge blandt mere end 65.000 personer, der har deltaget i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark i Anden Verdenskrig.

Hvis du finder den forfader, du leder efter, kan du være heldig at få en beskrivelse af vedkommendes aktiviteter – og måske endda et foto.

3. Hvis din tip-tipoldefar var sømand

Hvis dine forfædre skal findes på de syv have, er der flere gode websites, der kan hjælpe dig.

På skippere.dk finder du alle, der har taget skipper- eller styrmandseksamen i perioden 1707-1839.

Og hvis du for eksempel kender navnet på et skib, de sejlede med, eller bare vil vide lidt mere om sømandslivet, så er der en vrimmel af fotos hos M/S Museet for Søfart.

Du kan også gå på jagt i Øresundsprotokollerne, som er en registrering af hvert eneste skib og dets last, der sejlede gennem Øresund og forbi Helsingør fra 1400-tallet og frem til 1857. De er digitaliseret her på en hollandsk side.

4. Hvis oldemor var indvandrer

Måske kom din oldemor hertil som svensk malkepige, eller måske var oldefar tysk murersvend?

Så kan du prøve de indvandrerhistoriske databaser hos Immigrantmuseet. Her finder du blandt andet personer, som har fået dansk indfødsret mellem 1776 og 1960.

5. Hvis dine slægtninge emigrerede til de amerikanske prærier

I mange familier er der ”en tante, som havde en bror, der tog til Amerika”.

Det Danske Udvandrerarkiv har breve, dokumenter, film og aviser, og du kan søge efter slægtninge i udvandrerprotokoller. Og du kan fortsætte søgningerne på denne side, hvor passagerer, der ankom til Ellis Island i New York, er registreret. Siden er dog på engelsk og kræver, at du opretter en konto.

6. Hvis din slægtning boede i København

Hvis dine forfædre boede i København mellem 1890 og 1923, er du rigtigt heldig.

På Politiets Registerblade kan du finde ca. 1,9 millioner københavnere fra perioden. Politiet var dengang en slags folkeregister og noterede derfor københavnernes fødested, erhverv og bopæl.

Databasen drives af Københavns Stadsarkiv og er nem at bruge.

Stadsarkivet har også mange andre gode ting for københavner-interesserede på deres egen side.

Denne artikel blev bragt første gang i 2016. Læs originalartikel her.