Bølgerne slår ind mod bredden, mens en gruppe amerikanske soldater hjælper en såret soldat og landsmand i land.

Midt i virvaret kigger en af de to mænd op - og ser lige ind i kameraet.

Det ser næsten ud som om, det er taget i går. Men det blev taget den 6. juni i 1944 på D-Dag - en af de mest skelsættende dage i 2. verdenskrig. Her gik amerikanske tropper i land på den nordfranske kyst for at invadere området som en del af kampen mod tyskerne.

Som så mange andre historiske begivenheder, kender vi D-Dag i sort-hvid, men takket være moderne teknologi, træder historien nu frem i farver.

Igennem de seneste år er det blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi.

Og det har skabt nye muligheder for formidlingen af fortiden, lyder det fra Charlotte S.H. Jensen, der er udviklingskonsulent ved Nationalmuseet.

- Det letter på en måde afkodningsprocessen for den, der kigger på billedet. I dag har vi en ungdomsgeneration, som er vokset op med farvebilleder og farvefilm. For dem er sort-hvide billeder jo nærmest en abstraktion. Det er noget, der ser anderledes ud, end de er vant til. Sådan er det ikke for os, der voksede op med sort-hvide billeder både i aviser og på tv, siger hun.

Nedenfor kan du se, hvordan befrielsen af en kz-lejr fra 2. verdenskrig tager sig ud i både sort-hvid og farve.

Interessen for at se fortiden i farver er da også så stor, at giganten Google tidligere på måneden lancerede en tjeneste, der kan hjælpe dig med at få lagt farve på de gamle sort-hvide fotografier fra familiealbummet.

- Det her med kolorering er virkelig boomet de sidste tre-fire år, og det skyldes i høj grad at værktøjerne i dag både er til at betale, og så at de er brugervenlige i en sådan grad, at også amatører kan være med.

Marina sætter farve på historien

En af dem, der har taget farvelægning af historiske fotografier til sig, er den 24-årige brasilianer Marina Amaral.

Hun begyndte at farvelægge historiske fotografier som en hobby, mens hun stadig studerede på universitetet. Det greb dog hurtigt om sig, og i dag bruger hun al sin tid på at farvelægge sort-hvide fotografier.

Noget hun gør så godt, at hendes arbejde er blevet brugt af museer, medier og forlag verden over, og til august i år udkommer hendes første bog ’The Colour of Time – A New History of the World 1850-1960’ med farvelagte historiske fotografier.

- Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller hun til dr.dk om den overvældende interesse for hendes billeder.

Hun har efterhånden brugt mange timer på at farvelægge gamle billeder fra alt lige fra indvandringen ved Ellis Island i New York omkring år 1900 til fangerne i kz-lejren Auschwitz. Det er blevet til langt mere end 500 billeder og til mange, mange timer.

- Jeg bruger alt mellem 40 minutter til 40 dage på mine billeder, fortæller hun.

- Alle billeder kræver research i forhold til farver, så jeg læser bøger og sparrer med historikere for at lave mine billeder så historisk korrekte som muligt.

Amaral husker at have haft en naturlig interesse for historie, da hun var barn, og i dag ser hun farvelægningen af de gamle billeder som en mulighed for at give nyt liv til historiens persongalleri.

- Det er en god måde at nå folk, der ellers ikke interesserer sig for fortiden.

Noget af det seneste hun har farvelagt er et billede af en glad prins Henrik, der møder pressen efter kronprins Frederiks fødsel i maj 1968. Farvelægningen er bestilt af DR i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag og kan ses nedenfor.

Gammel tradition i nye klæder

Siden de første fotografier blev fremkaldt i begyndelsen af 1800-tallet, har man været interesseret i at få farver på billederne. Mens det i dag gøres på computer, blev det tidligere gjort med særlige farvepensler og -blyanter.

Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet husker blandt andet, at hendes mor - der var uddannet fotograf - havde nogle helt særlige blyanter, der blev brugt til at farvelægge sort-hvide fotografier.

Mens farvelægningen i dag i høj grad udspringer af historisk nysgerrighed, kreativ udfoldelse, formidling og en lyst til at forestille sig historien mere levende, handlede det i 1800-tallet om at få fotografierne til at ligne malerier – noget, man kunne forholde sig til.

- Verden er jo i farver, lyder det fra Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet.

- Så det er og har altid været mest naturtro og livagtigt for os at se farvebilleder, og det var jo også det, man havde været vant til før fotografiet.

Derfor blev der farvelagt fotografier i stor stil i 1800-tallet, hvilket man blandt andet ser på bryllupsbilledet af den danske prinsesse Alexandra, datter af ’Europas svigerfar’ Christian den 9., og den engelske prins Edward.

Billedet er fra 1863 og er et af de første bryllupsfotografier, der nogensinde er blevet taget – og efterfølgende blev det hurtigt farvelagt.

Nye teknologier sætter gang i debatten

Farvelægning af gamle sort-hvide fotografier er ikke den eneste måde, man i disse år forsøger at genskabe historien på.

Tidligere i år lykkedes det et hold ingeniører at genskabe den tale, den amerikanske præsident John F. Kennedy aldrig nåede at holde i Dallas – fordi han blev skudt inden.

Men ved hjælp af flere hundrede lydoptagelser fra præsidenten, kunne forskerne genskabe talen, så man nu kan høre den med præsidentens egen stemme.

Og det gik ikke ubemærket hen, ligesom farvelægningen af de gamle fotografier heller ikke har været fri for omtale.

- Det er klart, at det kaster en debat af sig, når man begynder at lege med historien på den måde. Og det stiller krav til den kildekritiske pakke, man i forvejen møder historisk materiale med, siger hun og fortsætter:

- Men langt hen ad vejen, kan man sidestille farvelægningen af sort-hvide fotografier med måden, vi for eksempel behandler gamle tekster fra Middelalderen. Her ændrer man jo også på sproget, for at gøre det forståeligt for moderne mennesker.

Alle farvelagte billeder i artiklen (udover bryllupsbilledet) er stillet til rådighed af Marina Amaral og bringes med hendes accept.