Efter næsten 300 år i kisterne: Nu skal de begraves igen
Efter næsten 300 år skal kirkens mæcen og hans familie have nyt hvilested
Opdateret kl. 12:26
STRANDBY: Selv den bedste seng kan blive ubekvem - hvis ellers man ligger længe nok i den.
Som sådan er kisten livets sidste, og efter snart 300 år i deres trænger de jordiske rester af adelsmanden Niels de Poulson og hans familie til et nyt hvilested.
Siden midten af 1700-tallet har deres kister stået under tag i Strandby Kirke i Vesthimmerland. De første ca. 200 år i kirkens tårnværelse og siden 1954 i en krypt under kirkens kor.
Sølle forfatning
De fem kister er - trods flere hundrede år inden døre - i en sølle forfatning, fortæller menighedsrådsformand Hans Olav Haubro Skov.
Han oplyser, at kisterne nærmest er formuldet af tidens tand, hvorfor resterne af familien de Poulson er blevet skubbet sammen og samlet i én og samme kiste, og i forbindelse med den renovering af kirken, som blev indledt kort efter nytår, har kirkens menighedsråd ønsket at genbegrave resterne af de Poulson-familien i et familiegravsted ude på kirkegården.
En sådan flytning er ikke noget, man bare gør. Det kræver biskoppens tilladelse, og den har menighedsrådet netop fået af biskop Henrik Stubkjær fra Viborg Stift, som kirken i Strandby hører under. Dog får eventuelle efterkommere af de Poulson-familien en frist på 12 uger til at komme med eventuelle indsigelser.
Gavmilde og generøse
Og hvorfor er det så, at kisterne med Niels de Poulson, hans hustru Gertrud og tre af parrets børn overhovedet har stået indenfor i næsten 300 år i den lille sognekirke, hvis ældste dele kan spores tilbage til 1100-tallet?
Fordi Strandby Kirke helt frem til 1912 hørte under herregården Gunderupgaard syv kilometer derfra, hvor Niels de Poulson residerede i godt 40 år.
Han kom til verden på Søbygaard Hovedgaard ved Hammel i 1677. Som voksen rykkede han knap 100 km nordpå til Gunderupgaard, hvor han giftede sig med Gertrud Hofman.
Hendes forældre ejede og drev Gunderupgaard fra 1671 til 1704, hvor den gik i arv til datteren og hendes ægtemand, der ejede den frem til Niels de Poulsons død som 67-årig i 1745. I de følgende 10 år drev en af parrets sønner, Jens de Poulson, herregården, indtil han i 1756 forlod den og overtog Børglum Kloster i Vendsyssel.
Niels de Poulson blev adlet af kong Frederik IV i 1718, og frem til sin død var han og hustruen Gertrud særdeles generøse i forhold til Strandby Kirke, som de igen og igen skænkede kostbart indbo.
Ikke blot forærede parret kirken en oblatæske af sølv. Senere var de også de glade givere af kirkens flotte lysekroner, en alterskranke, en skriftestol samt portalen til kirkens prædikestol. Også kirkens dør fra 1743 er en gave fra adelsparret på Gunderupgaard.
Kongelige gaver
Strandby Kirke har i det hele taget været forkælet med gavmilde givere fra samfundets allerøverste top.
Kong Frederik IX kom ofte til julegudstjenester i kirken, når han sammen med dronning Ingrid og de tre prinsesser drog på juleferie i jagthytten i Trend, som kongeparret opførte for midler fra den folkegave, de fik, da de blev gift 24. maj 1935.
Den sidste søndag i juli 1951, hvor kongeparret var på sommertogt i Limfjorden, overrakte kongen en kopi af kong Christian IV's slagskib "Justitia" til kirken. Det næsten to meter lange modelskib havde kongen selv fået foræret af biografejer Ditlev Alfred Jensen fra Glud ved Horsens, som havde brugt seks år på at bygge det.
Til tonerne af "Kongernes Konge" bar fire marinesoldater fra kongeskibet Dannebrog gaven ind i kirken, hvor kongen selv, som ifølge Løgstør Avis' reportage fra begivenheden "var i straalende Humør", hjalp med at få hejst skibet på plads under det hvælvede kirkeloft.
Da Strandby Kirke tre år senere - i 1954 - fik ny kirkeklokke, var det kong Frederik, der havde forfattet inskriptionen på klokken:
"De Smithske i Aalborg støbte mig Aar 1954 til Strandby Kirke. GUD ALENE ÆREN".
