Regelsæt for navne i Danmark
Der er specifikke regler for, hvilke fornavne, mellemnavne og efternavne man kan tage her i landet. Her får du en gennemgang af de regler og muligheder der ligger i at vælge et navn i Danmark.
I Danmark er det tilladt at have ét eller flere fornavne. En dreng kan dog aldrig få et pigenavn, og en pige kan ikke få et drengenavn. Todelte ens navne som "Kim", hvor begge køn kan navngives i forhold til anatomi, så er det tilladt. Rent principielt ser man ikke på antallet af fornavne, men der findes regler for, hvad du må hedde eller kaldes.
Bestemmelserne er nedskrevet i navneloven, som fastlægger reglerne for brugen af personnavne. Hertil hører brugen af fornavne, mellemnavne og efternavne. Loven bestemmer, hvem der kan få hvilke navne og den fastlægger reglerne for, hvordan efternavne kan videregives i familien. Danmark står stærkt når det handler om navngivning, da man i mange lande slet ikke har nogen navnelov eller regler for hvad du må hedde.
Hvert år bliver der tilføjet omkring 3000 navne til listen over godkendte navne, og i 2022 var der i øjeblikket 20.981 godkendte drengenavne, 25.799 godkendte pigenavne og 1.319 godkendte uni-sex navne. Hvis navnet bliver godkendt, skrives det på listen over godkendte fornavne og kan bruges frit af alle. Her er en liste over nogle af de uortodokse pigenavne, som er blevet godkendt i følge den danske navnelov til frit brug af navngivning af en person:
Oluwaseun, Ok, Ny, Nitte, Glød, Gift, Europa, Aiaphilou, Gul, Altan, Diddedarling, Smiley, Afaf, Yorkable,
Badr, Musling, Ninja, Fe, Gin, og Befri.
Mellemnavne har normalt karakter af et efternavn, eller en sammensmeltning af et mellemnavn der overgår sammen med efternavnet med bindestreg. Det skal altid stå efter fornavn/fornavnene og inden det given fulde efternavn. Du kan sagtens have flere mellemnavne, så som Frank Ole Kristian Nielsen. Du kan ikke i Danmark alene få navnebeskyttelse til dit mellemnavn. I så fald skal det være helt navnet, der anmodes om beskyttelse.
Alle i Danmark skal fører et gyldigt efternavn. Et efternavn er det navn, der står sidst i navnerækken, og som normalt henviser til din slægt. Du kan kun have ét efternavn – dog kan to efternavne forbindes med en bindestreg, såsom Hansen-Christensen. Det skal blot ligge i sidste række af navnets helhed. Er du pige kan navnet være Pia Anne-Marie Hansen-Christensen. Et fornavn, opdelt mellemnavn med bindestreg og lige så med efternavnet.
Et efternavn er som udgangspunkt beskyttet, hvis navnet bæres af 2.000 personer eller færre, som efternavn. Du kan ikke anmode om et beskyttet efternavn til eget brug af denne liste – dog kan der i nogle tilfælde være undtagelser, hvis modparten acceptere at bryde beskyttelsen.
I følge loven, så er det dig selv der skal bevise at du har en slægtsmæssig tilknytning til et beskyttet efternavn, eller slægtsnavn.
Man vil ikke alene godtage en slægtsbog som tilstrækkelig dokumentation. Et pas er heller ikke dokumentation for et navn. Du skal have en kopi af fødsels-/navneattester (dåbsattester) for samtlige led i opadgående linje eller anden dokumentation, der beviser din lige blodlinje i slægtskabet.
Efternavn, der dannes af en slægtnings fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet (-søn/-datter). Det kaldes for et patronym og blev på et tidspunkt gjort ulovlig for at beskytte slægtsnavnene. Det skete bla. via Dåbsforordningen af 1828.
Et patronym kan se sådan ud: Faderen hed Peter Knudsen. Han fik en søn som oprindelig var født som Knudsen til efternavn, men da man tog faderens fornavn og byttede om på efternavnet, kom barnet altså til at hedde Knud Petersen i stedet. Selv om man lovgav på området, tog det lang tid i Danmark før alle forstod loven. Vi kom langt op til grænsen af 1900 tallet i udkantsdanmark, før alle stod mål mod denne type navngivning. I 1904 blev den lempet igen, med få korrektioner. Patronymnavne anvendes stadig i bl.a. den færøske og islandske navnetradition.
I 2006 lovgav man med en bestemmelse i navneloven, så man igen fik muligheden med at mixe sine forældres fornavne i omvendt rækkefølge.
Hvis du ønsker at tage et helt nyt efternavn, og slette dit gamle, så kan det også lade sig gøre. Du skal søge om at få navnet godkendt og det må bla. ikke være et der kan forveksles med et beskyttet efternavn indgår i - eller let kan forveksles med - navnet på et selskab, en forening, et varemærke eller lignende.
Du skal anmode om navneskift via den kommune du er født i. Det sker via borger.dk. Gebyret for navneskiftet er fastsat til 559,40 kr (2023).