Mørklægning under besættelsen
Mørklægning under den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) var en række sikkerhedsforanstaltninger, som den tyske besættelsesmagt pålagde de danske myndigheder og befolkningen. Formålet var at forhindre de allierede i at bruge lys fra danske byer og kystområder som navigationshjælp under natlige luftangreb.
Baggrund:
Mørklægningen blev indført kort efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940. Tyskland ønskede at beskytte deres militære installationer og transportnetværk mod allierede luftangreb. Ved at gøre Danmark mørkt om natten håbede de at gøre det sværere for allierede bombefly at finde mål.
Mørklægningsforanstaltninger:
For at gennemføre mørklægningen blev der indført en række specifikke foranstaltninger:
Dækning af vinduer: Alle vinduer i boliger, offentlige bygninger og erhvervsejendomme skulle dækkes til med mørklægningsgardiner eller tæpper for at forhindre lys i at slippe ud.
Slukning af gadelys: Alle gadebelysninger og udendørs lys blev slukket eller dæmpet kraftigt.
Bil- og cykellygter: Køretøjer skulle have dæmpede lygter. Bilernes forlygter blev ofte malet over eller forsynet med skærme for at reducere udstrålingen af lys.
Industribelysning: Industrivirksomheder, især dem nær kysten, måtte sørge for, at ingen lys var synlige udefra.
Konsekvenser for dagliglivet:
Mørklægningen påvirkede dagliglivet betydeligt. Natteaktiviteter blev vanskelige og potentielt farlige, da bevægelse uden lys medførte risiko for ulykker. Folk blev nødt til at tilpasse deres rutiner og bruge mørklægningsmaterialer, hvilket var en daglig påmindelse om krigen og besættelsen.
Modstand og undtagelser:
Der var en vis grad af modstand mod mørklægningen blandt befolkningen, da det skabte ubehag og utryghed. Men de fleste fulgte reglerne, da konsekvenserne for overtrædelser kunne være alvorlige, herunder bøder og i nogle tilfælde fængselsstraffe. Vigtige installationer som hospitaler havde dog visse undtagelser, hvor de måtte bruge lys under strenge restriktioner.