De hvide busser
De Hvide Busser var en humanitær redningsaktion under Anden Verdenskrig, organiseret af den svenske Røde Kors og den danske regering i samarbejde med tyske myndigheder. Formålet var at evakuere skandinaviske fanger fra nazistiske koncentrationslejre og bringe dem i sikkerhed i Sverige.
Baggrund:
Aktionen begyndte i de sidste måneder af krigen, i marts og april 1945, da det blev klart, at Tyskland var ved at tabe krigen. Forholdene i koncentrationslejrene var forfærdelige, og der var akut behov for at redde fangerne fra sult, sygdom og overgreb.
Planlægning og gennemførelse:
Den svenske greve Folke Bernadotte spillede en central rolle i forhandlingerne med de tyske myndigheder. Gennem hans diplomatiske indsats blev det muligt at få tilladelse til at transportere fangerne til Sverige. Aktionens køretøjer, de hvide busser, blev malet hvide med røde kors for at gøre dem tydeligt genkendelige og reducere risikoen for angreb fra de allierede styrker.
Ruten og redningen:
Busserne kørte gennem det krigshærgede Tyskland, ofte under farlige forhold, for at nå frem til koncentrationslejrene. De hentede fanger fra flere lejre, herunder Neuengamme, Sachsenhausen og Ravensbrück. Ud over danske og norske fanger blev også fanger fra andre lande reddet, da omfanget af aktionen voksede.
Resultater:
Det anslås, at omkring 17.000 fanger blev reddet gennem De Hvide Busser-aktionen. Blandt dem var ca. 7.000 skandinaver, herunder både danske og norske statsborgere. Fangerne blev transporteret til Sverige, hvor de modtog lægehjælp og pleje efter de barske oplevelser i lejrene.
Betydning:
De Hvide Busser-aktionens betydning er mangefacetteret. Den viser, hvordan humanitær indsats og diplomati kan redde liv selv under ekstreme forhold. Aktionens succes blev anerkendt internationalt og er i dag et symbol på humanitær hjælp og mod i en mørk tid.
Efter krigen har De Hvide Busser været genstand for stor opmærksomhed og er blevet en vigtig del af Danmarks og Sveriges historie om modstand og redning under Anden Verdenskrig. Aktionen illustrerer den menneskelige solidaritet og vilje til at hjælpe i nødens stund, og dens minde holdes i hævd gennem forskellige historiske projekter og museer.