Kirkebogen kaldes også for en ministerialbog og har til formål at registrere de kirkelige handlinger i sognet. Kirkebøgerne blev tidligere ført i hånden i to eksemplarer: En Hovedministerialbog ført af præsten, og en kontraministerialbog ført af kordegnen eller kirkebylæreren (i dag kaldes det for kirkebetjent eller hjælpepræst).

I kirkebøgerne indførtes oplysninger om fødsel, dåb, navngivning, navneændringer, konfirmation, trolovelse, vielse samt død og begravelse.

I 1812 gennemførtes ensartethed i førelsen af kirkebøger, som herefter tillige skulle registrere flytning til og fra sognet. Samtidig foreskrives førelse af to enslydende kirkebøger (hoved- og kontraministerialbøger), der af sikkerhedsmæssige grunde skulle opbevares adskilt. Desværre var det i nogle sogne, at man ikke fulgte denne henvisning, og da der f.eks. opstod brand på præstegården, gik den eneste bog tabt, da det kun var præstens udgave som man havde ført. Det blev senere gjort til lov og strafbart hvis man undlod denne procedure.

Siden 2003 er bøgerne blevet ført elektronisk via det digitale sagsbehandlingssystem PERSON under det statslige regi.

Udvalgt grafik