Med et afgørende dna-match kunne politiet efter 34 år udpege en mand, de mener har slået 23-årige Hanne With ihjel, før hun blev fundet nytårsnat i 1990. Ved hjælp af politiets dna-profil-register fandt de gennem et nært familiemedlem frem til en 53-årig mand, der nægter sig skyldig. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har siden slået fast, at inden året er omme, fremsætter regeringen et lovforslag, der kan gøre det muligt for politiet at bruge en endnu mere omfangsrig efterforskningsmetode i visse sager i fremtiden. Nemlig såkaldt genetisk slægtsforskning. - Den store begrænsning i det nuværende register er, at man ikke kan komme så langt ud i stamtræerne, siger Bo ...

Adolf Hitler havde et blødt punkt for de nordiske lande. Indbyggerne her var – mente han – racerene ariere, og de hørte naturligt hjemme i det kommende tyske storrige. I Norden så den tyske Fører også nazistiske partier skyde op, og han regnede med, at de ville udbrede hans nye samfundsorden. Blandt dem var nordmanden og officeren Vidkun Quisling, der grundlagde nazipartiet Nasjonal Samling (NS) i maj 1933 – blot fire måneder efter at Hitler havde grebet magten i Tyskland og var blevet landets rigskansler. Som sin højre hånd havde Quisling den energiske advokat Johan Bernhard Hjort, der blev beskrevet som lige så handlekraftig ...

Det lille, sorte stykke birkebeg, som Søren Anker Sørensen netop har rystet ud af en plasticpose og nu står med i hånden, ser ikke ud af meget. Men i klumpen er der oplysninger, som er mere værd end mange års gravning andre steder, fortæller udgravningslederen fra Museum Lolland-Falster. - Klumpen er cirka 5700 år gammel og har været tygget af en pige, der har afsat sit DNA. Det har givet et ocean af oplysninger om pigen. Vi kan ovenikøbet se, at hun var overfølsom over for ...

Forestil dig at en verdenskendt skuespiller træder ind på din arbejdsplads. For de fleste virker det scenarie usandsynligt, men på Rigsarkivet i København er det faktisk sket. Her har Bond-skuespilleren og Oscar-vinderen Judi Dench nemlig været på besøg. Men besøget vender vi tilbage til. For det hele startede med en britisk forespørgsel. Det fortæller Adam Jon Kronegh, der er arkivar på stedet. En tv-producent søgte dokumenter om en mand ved navn Richard Bolton, siger han til TV 2 Lorry. Udover forespørgslen var det eneste de fik besked på, at det var til det britisk tv-program 'Who Do You Think You Are?', hvor kendte opsøger deres slægt via slægtsforskning. Men hvilken kendis, der ...

Helt oppe under loftet i et lokale på Rigsarkivet i Viborg sidder en snes slægtsforskere klar ved computerne. De er alle medlemmer af Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn, og snakken går lystigt med ord, der ikke var en del af slægtsforskning, da de startede for mange år siden. Ved tavlen står Lene Toft. Hun har interesseret sig for slægtsforskning længe, men de seneste år har hun især kastet sig over de muligheder, der er i DNA. Jeg har lært så meget om traditionel slægtsforskning af medlemmerne i den her forening, så nu synes jeg, at jeg ...

Hun blev født i Aalborg i 1890, men kom til at leve det meste af sit spændende liv i Agersted. Navnet er Carla Valborg, og hendes spændende liv beskrives nu en i bog, der netop er udgivet af hendes barnebarn. - I snæver forstand er det en biografi om min farmor, ”komtessen” og forfatterinden Carla Valborg Larsen ”von Rosen” (gift Mikkelsen), der levede fra 1890 til 1976, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen om sin farmor, som i 1929 udgav ”Digte” og ”Det gamle hus”. Hun skrev desuden i en årrække noveller og artikler til især Aalborg Stiftstidende. Min biografi om Valborg Mikkelsen er i bredere forstand en slægtshistorie om min familie, en lokalhistorie ...

Kan man slette sin identitet og sin families historie?. Kan man vælge at begynde forfra og opfinde en helt ny slægtsfortælling, nyt navn og etnisk tilhørsforhold?. Det lykkedes næsten for Anatole Broyard, en amerikansk litteraturkritiker, som først på sit dødsleje afslørede over for sin hvide datter, at han faktisk var sort. Datteren, Bliss Broyard, accepterede ikke alene sandheden om sin sorte slægt. Hun undersøgte den og udgav det hele i bogen One Drop. Tilsvarende lykkedes det historikeren ...

I en idyllisk by ved Stevns Klint er Laura Pedersen fra Oregon, USA, faldet over et stykke af sin egen historie. Med Jens Jørgensen som tipoldefar og en farmor, der rejste tværs over Atlanten, finder Laura spor efter sin danske familie. Mange turister lægger vejen forbi Stevns, og mon ikke de fleste kommer her for at opleve Verdensarven, vandet og naturen. Men Laura Pedersen fra Oregon, USA, der denne sommer i august havde taget den lange tur over Atlanten sammen med sin mand, havde også andre planer for ferien. Hun rejste til Stevns for at gå på opdagelse i sin familiehistorie; for som efternavnet ...

”Grüss Gott”. Sådan lyder hilsenen en tidlig morgen i den midtjyske hede-landsby Havredal i året 1778, hvor Jacob Lauth kommer for at hente sin ven Peter Betzer og hans sønner med til marked i Viborg. Undervejs slår de følgeskab med andre hedeopdyrkere, der har navne som Harritz, Jung og Winkler. Humøret er højt, og der bliver både drukket øl og sunget lieder på vej mod storbyen. Der er også nogle, der fortæller historier fra den tyske hjemegn syd for Frankfurt am Main. Gemytligheden hører dog brat op, da ...

34 år efter at den 23-årige Hanne With blev dræbt, har politiet anholdt en mistænkt gerningsmand. Gennembruddet i sagen er kommet på baggrund af dna-spor, der tilbage i 1990 blev fundet i drabsofrets bukser, som med stor sandsynlighed stammer fra gerningsmanden. Det er netop det spor, der har ført til anholdelsen af en 53-årig mand ...

Der er ikke brug for en ny dna-database for at få ram på gerningsmænd til eksempelvis uopklarede drab og voldtægter. Sådan lyder udmeldingen fra IT-Politisk Forening, der beskæftiger sig med borgernes digitale rettigheder i Danmark. Reaktionen kommer efter, at en gruppe af drabsefterforskere som privatpersoner har stillet et borgerslag om, at såkaldt dna-baseret slægtsforskning skal kunne bruges i politiets efterforskning af de alvorligste ...

Da Lise Munk Thygesen var syv år gammel, rejste hun alene med toget fra Esbjerg til København efter at have besøgt sin farmor og farfar. På rejsen mødte hun en smuk, ung kvinde, og pludselig føltes det ikke som at rejse alene mere. Samtalen gik, som landskabet uden for vinduet drev forbi. Da de nærmede sig København, rejste de sig op, stillede sig ud i mellemgangen, og her ytrede Lise, at hun var Tove Ditlevsens barnebarn. Med ét ændrede den unge kvindes syn på Lise sig. Hun så ikke længere et syvårigt barn, men en reinkarnation ...

Flere og flere hopper med på bølgen om at søger tilbage i familiens historie for at finde sine sine rødder. Det oplever både slægtsforskningsforeninger og Statens Arkiver. En af dem, som er bidt af slægtsforskning, er Kathrine Tobiasen fra Randers. - Det er så vildt spændende, og man bliver ved med at kunne finde noget nyt. Man bliver aldrig færdig, fortæller hun til ...

VIA deltager i projektet Erindringsbio, hvor plejehjemsbeboere får adgang til nemt og gratis at se historiske film. Film fra gamle dage kan nemlig vække erindringer og styrke selvværd, livslyst og dialog hos mennesker med demens. At vække erindringer kan være til stor gavn for mennesker med demens og deres pårørende. Arkivfoto Vi kender alle til, at film og fotografier kan vække minder til live. Det gamle klassebillede, filmen fra ferien for længe siden eller et klip fra en gammel nyhedsudsendelse ...

Jørn Dietrich er slægtsforsker og satte sig for at gå på opdagelse i sin mors side af familien. Rejsen bragte ham til Middelfart, Nørre Aaby, Ronæsbro og Fanø. Det store arbejde, der har taget fem år, er nu blevet til en bog. De fleste har nok en side af familien, som man ikke ved så meget om. Og de fleste lader det måske være ved det, men ikke Jørn Dietrich. Han gik i stedet i gang med en storstilet slægtsforskning, der faktisk er endt med en bogudgivelse. Jagten på historier om sin mors side af familien bragte ham ...

Hvem er jeg? spurgte Sannie Terese Burén sig selv, inden hun begyndte et større detektivarbejde for at få brikkerne i familiepuslespillet til at falde på plads. Som 12-årig fik hun at vide, at hendes far ikke var hendes ”rigtige” far. Da hendes mormor døde, viste det sig, at Sannies morfar heller ikke var hendes ”rigtige” morfar. Det var alt andet end ligegyldigt, skulle det vise ...

I 1909 døde Ane Remme, 75 år, i Skarrild, og i kirkebogen står hun opført som fattiglem. Hun måtte lide den tort året forinden, at sognet solgte fattighuset, hvorefter hun sammen med to andre beboere blev udliciteret. Mod et lille vederlag fra sognerådet skulle private tage sig af dem i deres sidste leveår. Det var billigere for sognet end at drive fattighuset. Ophold på fattighuse kunne være ydmygende, men udliciteringen blev senere anset for endnu værre, og den blev da også afskaffet. En variant var, at man sendte de gamle og fattige på omgang. På skift tog gårdene sig af dem og gav dem kost og logi, og efter evne måtte de fattige yde hjælp til gengæld. Dette kan man læse meget mere om i bogen "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing Amt, der er udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt på basis ...

Ny lokalhistorisk bog fra Bording er på gaden. Bording Nu er der en oplagt mulighed til årets mandelgave, hvis man bor i en familie, der har lokalhistorisk interesse for Bording og omegn. Man behøver ikke have designet et operahus eller vundet en guldmedalje for at være en interessant person. Ofte gemmer der sig spændende historier om de mennesker, der lever eller har levet ganske nær ens egen ...

Alberti-skandalen rystede det politiske Danmark 1908-10 og var et grundskud for det hårdt tilkæmpede parlamentariske system. Ophavsmanden til det hele havde brugt positionen som justitsminister til at dække over sit gigantiske svindelnummer. Lyden af højrøstet tale trængte gennem døren ind på generalskattedirektør Marcus Rubins kontor, og han fornemmede også en vis tumult på Stengangen på etagen nedenunder i Den Røde Bygning. Han rakte ud efter telefonen. Den var død. Det var umuligt at få en linje ud af huset. Så rejste han sig for at gå ud og se, hvad der foregik, men inden han nåede døren, gik den op ...

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede. Adskillelsen fra forældrene fik store psykiske konsekvenser for børnene – ikke mindst fordi børnene efter krigen ikke fik lov til at tale om deres ...

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...

I sit stiveste puds og med bankende hjerte står Jørgen Jürgensen og spejder ud i luften. Det er den 11. juli 1809 - en højtidelig dag i Island. I hvert fald for Jørgen selv. For få dage siden erobrede han nemlig Island med en hær bestående af 12 sømænd, hvorefter han udnævnte sig selv til konge. Og nu står han altså her. Til en ceremoni han selv har arrangeret, for at indvie et flag han selv har designet. Og det er da også en historisk dag. For det er første gang nogensinde, at Island får sig eget officielle ...

Det danske monarki er blandt de ældste i verden, og kongehuset kan føres tilbage til Gorm den Gamle, står der på Kongehusets hjemmeside og i Den Store Danske. Men der kan ikke spores et genetisk slægtskab fra dronning Margrethe tilbage til den første konge, som optræder i vores kongerække midt i 900-tallet, Gorm den Gamle. Sådan lyder det fra Jes Fabricius, lektor på Saxo-Instituttet Københavns Universitet: dronning Margrethe og Gorm den Gamle er ikke nødvendigvis mere i familie med hinanden, end så mange andre er. Det skriver Videnskab.dk. Vi har i vore dage en meget genetisk forestilling om slægtskab, og hvis du bruger begrebet i en moderne forstand som at være blodsbeslægtet ...

Rigsarkivet er i fuld gang med at digitalisere dødsattester fra før 1943. Projektet kunne ikke lade sig gøre uden frivillige, der scanner og skriver de gamle dokumenter af. Hidtil har dødsattester fra før 1943 befundet sig på hylder i Rigsarkivets samlinger. Det gør de stadig, men der er et kæmpe arbejde i gang for at lægge dem på nettet, så alle med et par klik kan søge i dem. Projektet, der beggyndte i 2015, vil fortsætte flere år endnu. Der er nemlig nok at tage fat i, for stiller man Rigsarkivets papirsamling op på en lang række, vil den være cirka 500 kilometer lang, og heraf fylder dødsattesterne en betragtelig del, fortæller ...

Samfundets omtale af de dårligst stillede er i stigende grad præget af et krav om at tage sig sammen og ligner på mange måder den diskussion om værdigt og ikke værdigt trængende, der udspillede sig for 100 år siden. Det mener to professorer, der nu afslutter stort værk om dansk velfærdshistorie. I et gråmuret toetages bygningskompleks i Svendborg findes Nordens eneste bevarede fattiggård. I det nuværende Forsorgsmuseum levede for 140 år siden 80 mennesker. De arbejdsdygtige blev indlagt på arbejdsafdelingen, hvor der var tremmer for vinduerne og pigtråd på murene. De blev betragtet som arbejdssky og dovne, og deres fattigdom blev betegnet som selvforskyldt. På forsørgelsesafdelingen boede de mænd og kvinder, hvis fattigdom ikke ...

De seneste år er farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Men i virkeligheden har man farvelagt sort-hvide billeder, siden det første fotografi blev taget. Bølgerne slår ind mod bredden, mens en gruppe amerikanske soldater hjælper en såret soldat og landsmand i land. Det ser næsten ud som om, det er taget i går. Men det blev taget den 6. juni i 1944 på D-Dag - en af de mest skelsættende dage i 2. verdenskrig. Her gik amerikanske tropper i land på den nordfranske kyst for at invadere området som en del af kampen mod tyskerne ..

Ny bog om anbragte børn hilses hjerteligt velkommen i debatten. Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt. Med tidens stigende opmærksomhed på velfærdsstatens ofre, undskyldninger til Godhavndrengene og de 22 anbragte grønlandske børn, og en statsminister, der vil være børnenes egen, samtidig med at hun nægter at redde uskyldige børn hjem fra syriske fangelejre og til og med gør det til et erklæret mål, at staten skal tvangsfjerne flere børn, er der grund til at hilse denne bog hjertelig velkommen i debatten. Op igennem det 20. århundrede udgjorde andelen af anbragte børn mellem nul og 17 år omkring en procent. Hvad kan berettige et så voldsomt indgreb i borgernes privatliv?. Spørgsmålet har drevet historikeren Cecilie Bjerre til denne vigtige undersøgelse af børneværnets anbringelser af børn i Danmark fra 1905, da landet fik sin første børnelov, til 1975, da børneværnet ...

Kirsten Sanders hjælper anbragte børn med at få et overblik over deres biologiske familie. For det kan være til stor gavn at kende sit ophav.Det er nok de færreste, der helt har overblik over alle forgreninger af deres stamtræ, hvis vi går mere end bare et par generationer sammen. Men den frivillige slægtsforsker Kirsten Sanders er ikke bange for at blive udfordret. Så nu forsøger morsingboen at hitte redde i andre menneskers stamtræer. Fra hjemmet i Øster Assels hjælper hun nemlig anbragte børn eller voksne, der som børn var anbragt, med at få et overblik over deres biologiske familie. Alting bliver skrevet ned og dokumenteret, så man ender med et dokument på 10 sider, siger Kirsten Sanders. Opgaverne kan begynde med få ledetråde. For eksempel har hun ...

Det pirrede hans nysgerrighed, at den gode soldat endte sit liv på en trist måde. Jeg finder ham som død i 1880. Han havde begået selvmord ved at gå ud i Kalgaardsvig ved Silkeborg og druknede sig selv. Og jeg prøvede så at finde ud af, hvad der lige var sket med ham, siger Steffen Andersen. Det kan være svært at påtage sig rollen som detektiv, når det er mere end 120 år efter begivenhederne fandt sted. Men som slægtsforsker har man forskellige tråde at trække i. Nogle er allerede digitaliseret, og ellers må man flytte fødderne og få adgang til dem i en læsesal. I soldat Niels Andersens tilfælde kunne informationerne sættes sammen af opslag i kirkebøger, folketællinger og de såkaldte lægdsruller. Det er optegnelser over, hvem der var soldater på hvilket sted og på hvilket tidspunkt ...

Kirsten Sanders er formand for Danske Slægtsforskere, og hun og andre slægtsforskere kan hjælpe med at finde frem til slægtninge tilbage i tiden. Det kan have stor betydning for barnet. Nogle plejebørn ønsker at kende mere til deres biologiske ophav, når de er blevet større og voksne. I kan få hjælp til at lave et stamtræ, så plejebarnet får en viden om familien, forklarer Kirsten Sanders, der er jurist og nu pensionist. Forsorgsmuseet i Svendborg har et projekt, der hedder ”Retten til egen historie”. Det er via dette projekt, at Kirsten Sanders får opgaver med at finde slægtninge tilbage i tiden. I kan kontakte forsorgsmuseet ”Retten til egen historie” https://rettentilegenhistorie.dk/. På siden er der en kontaktformular, men I kan også ringe på 23482348 eller skrive på kontakt@rettentilegenhistorie.dk I første omgang tjekker museets medarbejdere jeres oplysninger og hjælper, hvis der mangler informationer, som gør det muligt at lave slægtsforskning via nettet. Så kontakter de mig, og jeg får ...

Unge kaster sig over slægtsforskning: Billy på 24 kender sine forfædre bedre end de fleste. Flere under 40 år vil lære deres forfædre at kende. De søger identitet, siger historiker. Min oldefar var børste ved Hardeværket i Kolding. Han gravede kanaler og var omvandrende arbejdsmand. Han tog det arbejde, han kunne finde rundt omkring. Han skulle nemlig tjene penge til sin gård. Sådan fortæller Billy Sørensen fra Kolding. Han sidder i sin lejlighed med computeren foran sig og er omgivet af et organiseret rod bestående af stakke af papir, noter, fotos og bøger. Billy Sørensen er 24 år og startede med at kigge sin slægt efter i sømmene, da han var 11 år. Han fik historien om sin oldefar mundtligt overleveret af sin bedstefar. Og det var den historie, der satte ham i gang ...

Lones biologiske mor var tyskerpige: Der er stadig ingen, der må vide, at jeg findes. Lone Hansens biologiske mor var tyskerpige. Flere årtiers had og fordømmelse har ført til, at ingen må vide, at Lone eksisterer. å en helt almindelig dag i 1951 spiste syvårige Lone Hansen til middag med sine forældre. Hun drejede sin sølvgaffel i hænderne og studsede over en indgravering i overfladen. ”Lone Pedersen, 5. juni 1944” stod der med svungen skrift. Den lille pige undrede sig. Gaflen var tilsyneladende lavet til en pige med samme navn og fødselsdato som hende selv. Kun efternavnet var forskelligt. Hun spurgte sine forældre, hvem pigen var, men fik intet svar, og få dage efter var indgraveringen forsvundet på mystisk vis. Lone Hansen fandt først svar 20 år senere, da hendes adoptivmor fortalte hende, at hun var den biologiske datter af en tyskerpige. Som 18-årig havde hendes mor mødt en tysk soldat ...

Forstår du de danske dialekter? Gå på opdagelse i 32 af Danmarks dialekter. Færre danskere taler med dialekt. Her kan du lytte til de mange danske dialekter. Færre taler dialekt, og dialekterne bliver mere ensartede. Det fortæller forskere fra Københavns Universitet ...

Tyske turister skal lokkes ind på heden: Kartoffeltysker- og flyveplads-historie bliver trækplastre. Efter mange år med Morten Korch-universet som det store hit, vil kroejer fremme historier om kartoffeltyskerne og den tysk anlagte flyveplads. Grønhøj: Det er almindelig kendt, at flertallet af tyske turister i Danmark gerne vil til åbent vand - og allerhelst Vesterhavet. Men der findes sikkert også historie-interesserede tyskere, der gerne vil vide noget om de tyske kolonister, senere kaldet kartoffeltyskere, som for 260 år siden kom til den jyske hede for at opdyrke den, og/eller blive oplyst om den under 2. Verdenskrig tysk anlagte Fliegerhorst Grove, der senere er blevet til Flyvestation Karup. Det tror i hvert fald Gregers Laigaard, ejer af Grønhøj Kro, på. Han har i nu ni år haft sit Morten Korch-museum som et særligt trækplaster ved sin kro, og det har givet stedet mange tusinde ...

Radiovært: Min morfar var kriminel. Julie Bundgaard mødte kun sin morfar tre gange. Han døde, da hun var syv år gammel, så hun lærte ham aldrig at kende – men hun kendte historierne om ham. Eller – det troede hun, at hun gjorde. »I min familie har vi altid joket med, at min morfar var en plattenslager og en bondefanger.«. Hun har altid vidst, at morfaren har siddet i fængsel en enkelt gang, men i familien var der bred enighed ...

Danskernes navne bliver flere – og mere unikke. Men tendensen er set før. Antallet af danskere med fire eller flere navne er mere end fordoblet i de seneste 30 år. Men i 1800-tallet var det lige så moderne som nu at have mange fornavne. Danmark er det mest almindelige at have tre navne i alt. Det har 55 procent af os, og sådan har det været i de seneste 30 år. Herefter kommer personer med to navne, 33 procent, den trend er stærkest blandt de lidt ældre. Og så er der den stejleste opadgående kurve i de nye navnetal fra Danmarks Statistik: Dem med mange navne. For selvom "kun" 12 procent af befolkningen har fire eller flere navne, gælder det i dag 22 procent af alle etårige mod 10 procent for 30 år siden. Og den udvikling vil fortsætte årtier endnu, mener lektor Birgit Eggert, der er navneforsker ved Københavns Universitet. Der er også en større variation i de navne ...

Kunstig intelligens åbner for ny anvendelse af Danmarks ældste kirkebøger. En bevilling fra Augustinus Fonden gør det muligt at digitalisere de ældste danske kirkebøger. Nu bliver det lettere at bruge og få adgang til den vigtige viden, der ligger gemt i de gamle kirkebøger i Rigsarkivet. De udgør nogle af Danmarks mest centrale historiske dokumenter og er blandt de bredest dækkende kilder til almindelige menneskers liv i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Kirkebøgerne indeholder oplysninger om kirkelige handlinger på sogneniveau og er blevet anvendt som protokol for mange andre aktiviteter i sognene. Med en bevilling på 5.5 mio. støtter Augustinus Fonden en fuld digitalisering og transskribering af Danmarks ældste kirkebøger. Kunstig intelligens og maskinlæring skal gøre de historiske data tilgængelige for flere og gøre dem lettere at bruge. Projektet begynder primo 2024, og er et samarbejde mellem PandemiX Center på Roskilde Universitet, Danske Slægtsforskere ...

Ny forskning: Anne Frank døde tidligere end hidtil antaget. Den 15-årige pige døde sandsynligvis over en måned tidligere end angivet. Den 31. marts 1945 har hidtil været den officielle dødsdag for det blot 15-årige verdenskendte Holocaust-offer Anne Frank. En dato, der er fastsat af de hollandske myndigheder efter krigen. Datoen har ofte været betvivlet, men nu peger nye undersøgelser foretaget af forskere tilknyttet Anne Franks Hus i Amsterdam på, at hun faktisk døde i første halvdel af februar. Men datoen er i følge nye undersøgelser foretaget af forskere tilknyttet Anne Franks Hus i Amsterdam, formentlig forkert. Meget tyder nemlig på, at hun og hendes søster Margot, allerede i februar bukkede under for den voldsomme tyfus-epidemi, der ...

Journalist udgiver bog om Degn-slægten. Den 77-årige Lisbeth Petersen i Esbjerg har skrevet en bog om sin bardom og opvækst hos sin søster, Martha Degn, sammen med sine andre søskende. Klegod: Degn-familien stammer fra Klitten. En af Poul Degn efterkommere er den 77-årige og tidligere journalist på Vestkysten i Esbjerg, Lisbeth Petersen. Hun udgiver nu en bogen "Ud af en klitboslægt" - om sin slægt, Degn-familien fra Klegod, og sin barndom i Vesterbyen i Esbjerg og opvæksten hos storesøsteren, Martha Degn. Lisbeth Petersen, der selv er ud af Degn-slægten, voksede op hos sin ældste søster, der tog sine ni yngre søskende i pleje, da først moren i barselsseng og tre år senere faren døde. Lisbeth Petersen var blot tre år, da hendes mor døde i barselsengen i 1944. Hendes far, Marius Degn, stod alene med ti børn. Martha Degn var 18 år og den ældste, og hun overtog husførelsen og den store familie, fortæller forfatteren i en pressemeddelelse. Martha Degn var blevet gift, da faderen døde tre år senere, i 1947. Hun ønskede imidlertid ikke, at den store, forældreløse ...