Dokumentation er en del af den kildekritiske slægtsforskning. Jo bedre du er til at dokumentere din forskning, jo bedre overblik får du også, både over hvad du dokumentere, men også udadtil der viser at du har styr på dine data.

En dokumentation af en kilde kan udføres således:

Man vil gerne finde en kvinde ved navn Mary Hansine Larsen i kirkebogen, født 24 August 1900 i Greve på Sjælland. Via kirkebøgerne, slår jeg denne dato op på den pågældende by.

Som person står hun på Greve, Tune, Roskilde amt 1892-1940, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 99 af 454 opslag. Hun er angivet som nummer 7 i listen under den pågældende side. Vi har nu de data der skal ligge til grund for dokumentation og sammen med notater kan vi skrive det ind i træet.

Lad være med kun at linke til kilden, men sæt billedet fra kirkebogen direkte ind på personen, så det er forsket færdig. På den måde kan du også dokumentere kilden grafisk, uanset om linket senere ændres eller helt fjernes i sin oprindelig form. Tilføj evt. de notater du måtte ønsker at have med udover.

De vigtigste kilder er:

Kirkebøgerne, hvor man kan finde oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation, vielse og død;
Folketællingerne med oplysninger om hvor, personerne boede i bestemte år, familieforhold, alder og næringsvej;
Kopulationsprotokoller, som indgang til kirkebøgerne;
Skifteprotokoller, som indeholder opgørelser over boet, når personer dør;
Fæsteprotokoller. Oplysning om aftale (fæstebrev) mellem gods og fæstebonde;
Matrikelbøger, som har oplysninger om fast ejendom;
Jordebøger. Godsejeres oversigt over deres ejendomme og brugere;
Skøde- og panteprotokoller,
Tingbøger, hvor i tingsvidner og retsafgørelser findes;
Lægdsrullerne, som er lister over værnepligtige mænd og drenge.
Retsprotokoller. Hvis een af ens forfædre har været i retten om det så er som anklaget eller vidne, står der som regel en del personlige oplysninger, som det ellers kan være svært af finde.

Udvalgt grafik