Alle søgeord

Søgeresultat for [ bevægelse ] gav 12 resultater

Arbark.no (661) -

Har din forfaderen fra Norge været arbejder, findes der et stort arkiv og bibliotek i Oslo, organiseret af Arbejderbevægelsen i Norge.

ArbejderArkivet - Sønderborg (212) -

ArbejderArkivet et et Lokalhistorisk arkiv for Arbejderbevægelsen i Sønderborg Kommune. Der er egen læsesal og mulighed for brug af pc'er. Arkivet ligger på Gerlachsgade 5, 1, 6400 Sønderborg.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (543) -

Velkommen til Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Her finder du vej ind i biblioteket og arkivet, som har eksisteret siden 1909. Søg direkte i hele vores store database og find arkivalier, fotos, bøger, tidsskrifter og meget mere.

Arbejdermuseet (1117) -

Siden sin start i 1982 har Arbejdermuseet løbende indsamlet genstande og kunstværker, der fortæller om arbejderbevægelsens og den almindelige arbejders historie. Den første store indsamling lagde grunden til udstillingen om dagliglivet i 1950’erne, der gennem årene har været en bærende del af museets fortælling. Siden er der også blevet samlet genstande ind fra udvalgte arbejdspladser og fagforeninger. Samlingen omfatter tusindvis af værker af kendte og mindre kendte kunstnere og tegnere, der har ladet sig inspirere af motiver fra arbejdernes hverdag og historie.

Besættelsesmuseum Fyn (519) -

Besættelsesmuseum Fyn åbnede i 2013, og har til huse på gården Rosendal. Museet er indrettet med en permanent udstilling om modstandsbevægelsen, tyskernes tilstedeværelse og dagligdagen som den tegnede sig for danskerne i årene 1940-45. Museet råder desuden over den ene kommandobunker fra 1944, hvor man kan se vores udstilling om Beldringe Flyveplads.

DNSAP - det danske nazistparti / Bovrup-kartoteket (889) -

Bovrup-kartoteket er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform i tiden efter befrielsen. Kartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet. I løbet af 1945 afskrev modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet. Det førte til modstandsbevægelsens udgivelse i marts 1946.

Frihedsmuseets modstandsdatabase (905) -

Modstandsfolk over hele landet omtalt i den vigtigste trykte litteratur. Nulevende modstandsfolk nævnt på undergrundshærens styrkelister, såfremt disse har givet samtykke til offentliggørelse. Modstandsfolk nævnt på undergrundshærens styrkelister, såfremt disse er afgået ved døden for mere end 10 år siden.

Huguenot (378) -

Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig. Det kaldte katolikkerne dem i det 16. og 17. årh.. Selv kaldte de sig reformés (se Reformerte kirke). Huguenotterne ønskede først at reformere den katolske kirke. En af deres fortalere var Jacques Lefevre. Senere fulgte de den lutherske bevægelse, og til sidst calvinismen.

Nedkastninger og sabotage i Danmark 1940 - 1945 (340) -

Kortet viser alle nedkastninger fra 1940 til 1945 og alle industrisabotager frem til 31.12. 1942. Nedkastninger af bl.a. SOE-agenter, våben og sprængstof til hjælp i modstandskampen fra de allierede. Sabotage af virksomheder, der leverede varer til Tyskland. Sabotagen skete ved brandattentater eller sprængninger. Kortet er digitalt og kan tilgås gratis.

Frihedssamlingen - Brædstrup (270)

En lokalhistorisk samling af effekter fra modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og Hjemmeværnets historie fra oprettelse op til i dag. Frihedssamlingen indeholder blandt andet effekter fra perioden 1940 – 1945, hvor en modtagegruppe havde til huse i Brædstrup.

Da Shellhuset blev forvandlet til ruiner (95)

Under anden verdenskrig blev bygningen Shellhuset, som lå i karreen Kampmannsgade/Vester farimagsgade/Dahlerupsgade/Nyropsgade i København, konfiskeret og brugt som hovedkvarter af Gestapo i Danmark. Den 21. marts 1945 blev bygningen forvandlet til ruiner under Shellhusbombardementet. Angrebet blev udført af 21 engelske to-motores Mosquito maskiner og 6 amerikanske Mustang-jagere. Bombingen kom efter at den danske modstandsbevægelse over flere gange havde anmodet om at bombe huset.

For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt (43)

Nattemørket sænkede sig over Knivsbjerg. Klokken havde netop passeret midnat den 16. august 1945, og alting tydede på en stille nat i det bakkede sønderjyske landskab. Men et sted i det fjerne var der gryende aktivitet: En kortege med 40 bevæbnede modstandsfolk og 850 kilo sprængstof havde netop forladt Aabenraa og sat kurs mod Sønderjyllands højeste punkt. I en af bilerne sad Ulla Kunøe, en ung sygeplejerske og efterretningsofficer i modstandsbevægelsens sydjyske afdeling. Hun gik under navnet ’Pistulla’, fordi hun altid bar en lille kaliber 6.35 i sin dametaske. Hun var som 23-årig ...