Jeg digitaliserer jo vores nationalskat. Dorthe Halskov Andersen fotograferer omhyggeligt hvert eneste dokument. Det er med stolthed i stemmen, at hun fortæller om sit arbejde – og om den opgave, hun og kollegerne nu skal i gang med. Dorthe Halskov Andersen har arbejdet på Rigsarkivet i Viborg i 11 år. Hun er digitaliseringsoperatør. Det betyder, at hun fotograferer gamle papirer og bøger, så de bliver bevaret for eftertiden. Desuden bliver meget af materialet lagt ud på nettet, så alle kan få adgang til det. Rigsarkivet har netop fået bevilget 17,5 mio. kr. til at digitalisere en lang række nationale klenodier. I alt skal 5900 ...

Nattemørket sænkede sig over Knivsbjerg. Klokken havde netop passeret midnat den 16. august 1945, og alting tydede på en stille nat i det bakkede sønderjyske landskab. Men et sted i det fjerne var der gryende aktivitet: En kortege med 40 bevæbnede modstandsfolk og 850 kilo sprængstof havde netop forladt Aabenraa og sat kurs mod Sønderjyllands højeste punkt. I en af bilerne sad Ulla Kunøe, en ung sygeplejerske og efterretningsofficer i modstandsbevægelsens sydjyske afdeling. Hun gik under navnet ’Pistulla’, fordi hun altid bar en lille kaliber 6.35 i sin dametaske. Hun var som 23-årig ...

På Rigsarkivet lærer Katharina Kley sandheden om sin oldefar, der ligesom cirka 3000 andre personer fra det tyske mindretal sad fængslet i Faarhuslejren efter befrielsen. Allerede som barn bemærkede Katharina Kley, at hendes families historie var speciel. Hendes oldefar, Georg Kley, var formand for nazistpartiet i Haderslev, men hvad den position egentligt betød for hans liv, og hvor stor indflydelse han havde i det tyske mindretal, har hun ikke vidst noget om. - Jeg kunne godt frygte, at han ...

Livet som værnepligtig var noget anderledes for 130 år siden, og forholdene bød blandt andet på indkvartering i barakker og en beskeden ugeløn. Få et indblik i livet som værnepligtig anno 1885 her. For mange soldater er værnepligten den første indgang til Forsvaret, og de kan fortælle mange sjove historier om deres tid i trøjen. Men hvordan var det at være værnepligtig i hæren for omkring 130 år siden. Værnepligten ved fodfolket varede ...

Sandheden om Operation Valkyrie: Ukendt dansker var idemand til Hitler-attentat. I teorien ville det være enkelt at fjerne den forbryder: Den officer, der skal forestå orienteringen, medbringer en mappe med sprængstof, lægger den på Hitlers skrivebord, lader sig hente for at besvare et telefonopkald, som er aftalt på forhånd – og det er slut med Hitler. Ordene er at finde i den tyske diplomat Ulrich von Hassells dagbog. Dateret 20. april 1943. Og det er ikke kun den simple plan for, hvordan man kan få ram på Hitler, der er ...

Amager har udviklet sig voldsomt, og på dele af øen bygges der på livet løs. Dyk med ned i billedearkivet og se det gamle Amager. To gamle Amagerikoner på samme billede. Sporvogn linie 9 på og Aladdin Teatret på Amagerbrogade. Den sidste sporvogn var linie 5, der kørte fra Formosavej, Amager til Sløjfen, Husum Torv d. 22. april 1972. Da var Aladdin Teatret allerede lukket og lavet om til supermarked. Aladdin Teatret eksisterede fra ...

Skulle der mon blandt Bornholms Tidendes læsere være nogen, der kunne hjælpe os med lidt oplysninger om personerne på dette billede?. Sådan spørger Preben K. Pedersen, bornholmer med bopæl i Glamsbjerg på Fyn. Vi er en dansk familie med svenske aner, der er i gang med at lave en lille "illustreret familiekrønike". Det kom sig af, at et barnebarn spurgte: Hvad lavede din far? Så tænkte jeg, at hvis historien skal fortælles, skal jeg gøre det, fortsætter han. I den historie har personerne på billedet også ...

I dag for 125 år siden gjorde formanden for Holbæk Amtsråd, Carl Steen Andersen Bille, i Jyllands-Posten tykt nar af borgere, der – ofte uforskyldt – var havnet på fattiggårdene, som dengang var de rene fængsler. Den første egentlige fattiglov blev vedtaget og gennemført allerede i 1708 og siden udbygget og forbedret adskillige gange. Men dette til trods var der stadig magtfulde politikere, der helst ville slippe for fattighjælpen og de fattiggårde, der fra slutningen af 1800-tallet skød op over hele landet. I dag for 125 år siden – den 2. oktober 1892 – stod følgende notits at læse i det, der i øvrigt dengang blev stavet Jyllandsposten, og ...

I Halbe sydøst for Berlin blev titusindvis af dræbte soldater og civile begravet, hvor de lå, efter et af de sidste store slag i Anden Verdenskrig. I dag er flere end 28.000 af dem genbegravet på en af Tysklands største krigskirkegårde i en skov syd for byen. Arbejdet er langtfra slut og foregår efter princippet om, at samtlige faldne har moralsk krav på en værdig ...

Der var ikke nogen i Kathinka Lindhes familie, der havde nævnt med et ord, hvad hendes oldefar havde gjort, før omstændighederne en dag fik hendes far til at trække hende og søsteren til side. For hvor andre mennesker måske forbinder Lindhes berømte oldefar Sixten Sparre og hans kæreste Elvira Madigan med den ultimative tragiske kærlighedshistorie, så bød historien på svigt og skam for familien. I 1967 kom Bo Widerbergs film Elvira Madigan, og først der besluttede min far altså at fortælle os om vores oldefar, siger den svenske forfatter og ...

Arkivkasserne i Rigsarkivet gemmer på masser af historier om mennesker, der er bundet sammen uden at vide det. Vi møder dem i tv-serien “Forsvundne arvinger” på DR, som har forvandlet den usynlige arkivnørd Adam Kronegh til et kendt ansigt. Efter at have sneget sig rundt langs arkivreolerne blev Adam Kronegh pludselig kendt, da første sæson af tv-serien “Forsvundne arvinger” blev vist på DR i slutningen af januar 2018 og bandt over en halv million seere til skærmen uge efter uge. Jeg bor på Nørrebro, og der gør man en dyd ud af ikke at se den type programmer, så de, der genkender mig, lader, som om de ikke gør. Men hvis jeg er uden for København, kan jeg ...

Det er første gang, han er i Europa. Turen til Danmark har været planlagt i knap et år, men det var alligevel ikke en tur, australske Kim Catford nogensinde havde forventet at skulle på. For da han for et år siden tog en DNA-test i håb om at finde sin biologiske far, forventede han, at han skulle til USA og møde en amerikansk soldat, der havde kæmpet i Vietnam-krigen. Men resultatet sendte ham til Danmark – nærmere bestemt Skive. - Det var et kæmpe chok, da jeg fik det at vide. Jeg tror, det var det sidste sted, jeg havde forventet, at han var fra, fortæller ...

Gorm den Gamle var den første danske konge, der fandt på at kalde sig ”konge” af Danmark. Han var også den første til overhovedet at bruge betegnelsen ”Danmark” om det lille land, han regerede over i årtier. Helt frem til sin død i år 958. Og selvom knoglerne er medtagne, og dele af skelettet mangler, er det alligevel en helt unik følelse at stå med de jordiske rester fra en af danmarkshistoriens største ...

Jeg har siden min ungdom i 1970erne været optaget af Flensborg-forfatteren Willy-August Linnemanns (1914-1985) forståelser af det sønderjyske og slesvigske. Linnemann skrev fra midten af 1950erne og frem til cirka 1970 en række kronikker og essay om de sønderjyske landsdele (Nord- og Sydslesvig) til Berlingske Tidende. De blev senere samlet til en essaysamling, som Gyldendal i 1972 udgav med titlen Sønderjyllands fremtid. Linnemanns tilgang til det sønderjyske og slesvigske henter inspiration fra redaktør Jens Jessens (1854-1906) såkaldte partikulære danskhed. Med partikulær danskhed menes ...

For syv år siden begyndte 78-årige Jørgen Rasmussen fra Middelfart at interessere sig for slægtsforskning. Interessen udsprang af hans ønske om at finde ud af noget mere om sin morfar. Morfaren døde, da han var ung, og når Jørgen Rasmussen stillede sin mor spørgsmål om morfaren, sagde hun altid, at det behøvede han ikke spekulere på. Han oprettede sig derfor på hjemmesiden My Heritage og bestilte et kit med to vatpinde og to reagensglas og sendte en spytprøve afsted til et laboratorium i Tyskland, der kunne fastslå hans DNA. Det er nu mange mange ringbind og timer foran computeren siden, at han satte det i gang. Siden har han hjulpet venner, bekendte og naboer med at slægtsforske, og nu er han kommet ...

Det er så spændende at undersøge, hvordan det hele hænger sammen. Sådan fortæller 25-årige Kamille Rye, da hun en kold efterårsmorgen tropper op ved Den Sorte Diamant i København. Det er så sjovt, når man får et perspektiv på, hvor langt familien rent faktisk grener sig ud. Som du kan se i klippet herover, har hun et sammenrullet, håndtegnet stamtræ under armen. Med det har hun styr på navne og årstal for både helt nære og meget fjerne familiemedlemmer - og er med til at sætte et arvespørgsmål på plads ...

Det er sandt, at Danmark som nation ikke deltog i første verdenskrig. Det er også rigtigt at Frederikshavn lå langt væk fra slagmarkerne i Frankrig, Italien og Rusland. Alligevel fik første verdenskrig stor indflydelse på Danmark og danskerne. Ikke mindst danskerne i Slesvig og Holsten. Allerede før krigen brød ud ramte bølgeskvulpene fra den tyske kejser og den franske præsidents lystyachter Nordjyllands kyster. Omkring 1.000 vendelboer blev indkaldt til Sikringsstyrken, som var en 55.000 mand stor styrke, som blev indkaldt ...

Et gammelt byhus i Nakskov har optaget arkæologerne. Forklaringen overrasker og kan betyde, at tolkningen af mange bygninger skal laves om. Det var nok de færreste, der havde troet, at et baghus på Havnegade 47 i Nakskov skulle få stor betydning og give lokale arkæologer hovedbrud. Men det gjorde det, da Tove Hagen, der ejer huset, søgte Nakskov Bymidtefond om støtte til at få udskiftet taget på den historiske ejendom. I forbindelse med en besigtigelse kunne det nemlig konstateres, at huset var bygget med en byggeteknik, som angiveligt hører hjemme i ...

Med et afgørende dna-match kunne politiet efter 34 år udpege en mand, de mener har slået 23-årige Hanne With ihjel, før hun blev fundet nytårsnat i 1990. Ved hjælp af politiets dna-profil-register fandt de gennem et nært familiemedlem frem til en 53-årig mand, der nægter sig skyldig. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har siden slået fast, at inden året er omme, fremsætter regeringen et lovforslag, der kan gøre det muligt for politiet at bruge en endnu mere omfangsrig efterforskningsmetode i visse sager i fremtiden. Nemlig såkaldt genetisk slægtsforskning. - Den store begrænsning i det nuværende register er, at man ikke kan komme så langt ud i stamtræerne, siger Bo ...

Adolf Hitler havde et blødt punkt for de nordiske lande. Indbyggerne her var – mente han – racerene ariere, og de hørte naturligt hjemme i det kommende tyske storrige. I Norden så den tyske Fører også nazistiske partier skyde op, og han regnede med, at de ville udbrede hans nye samfundsorden. Blandt dem var nordmanden og officeren Vidkun Quisling, der grundlagde nazipartiet Nasjonal Samling (NS) i maj 1933 – blot fire måneder efter at Hitler havde grebet magten i Tyskland og var blevet landets rigskansler. Som sin højre hånd havde Quisling den energiske advokat Johan Bernhard Hjort, der blev beskrevet som lige så handlekraftig ...

Det lille, sorte stykke birkebeg, som Søren Anker Sørensen netop har rystet ud af en plasticpose og nu står med i hånden, ser ikke ud af meget. Men i klumpen er der oplysninger, som er mere værd end mange års gravning andre steder, fortæller udgravningslederen fra Museum Lolland-Falster. - Klumpen er cirka 5700 år gammel og har været tygget af en pige, der har afsat sit DNA. Det har givet et ocean af oplysninger om pigen. Vi kan ovenikøbet se, at hun var overfølsom over for ...

Forestil dig at en verdenskendt skuespiller træder ind på din arbejdsplads. For de fleste virker det scenarie usandsynligt, men på Rigsarkivet i København er det faktisk sket. Her har Bond-skuespilleren og Oscar-vinderen Judi Dench nemlig været på besøg. Men besøget vender vi tilbage til. For det hele startede med en britisk forespørgsel. Det fortæller Adam Jon Kronegh, der er arkivar på stedet. En tv-producent søgte dokumenter om en mand ved navn Richard Bolton, siger han til TV 2 Lorry. Udover forespørgslen var det eneste de fik besked på, at det var til det britisk tv-program 'Who Do You Think You Are?', hvor kendte opsøger deres slægt via slægtsforskning. Men hvilken kendis, der ...

Helt oppe under loftet i et lokale på Rigsarkivet i Viborg sidder en snes slægtsforskere klar ved computerne. De er alle medlemmer af Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn, og snakken går lystigt med ord, der ikke var en del af slægtsforskning, da de startede for mange år siden. Ved tavlen står Lene Toft. Hun har interesseret sig for slægtsforskning længe, men de seneste år har hun især kastet sig over de muligheder, der er i DNA. Jeg har lært så meget om traditionel slægtsforskning af medlemmerne i den her forening, så nu synes jeg, at jeg ...

Hun blev født i Aalborg i 1890, men kom til at leve det meste af sit spændende liv i Agersted. Navnet er Carla Valborg, og hendes spændende liv beskrives nu en i bog, der netop er udgivet af hendes barnebarn. - I snæver forstand er det en biografi om min farmor, ”komtessen” og forfatterinden Carla Valborg Larsen ”von Rosen” (gift Mikkelsen), der levede fra 1890 til 1976, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen om sin farmor, som i 1929 udgav ”Digte” og ”Det gamle hus”. Hun skrev desuden i en årrække noveller og artikler til især Aalborg Stiftstidende. Min biografi om Valborg Mikkelsen er i bredere forstand en slægtshistorie om min familie, en lokalhistorie ...

Kan man slette sin identitet og sin families historie?. Kan man vælge at begynde forfra og opfinde en helt ny slægtsfortælling, nyt navn og etnisk tilhørsforhold?. Det lykkedes næsten for Anatole Broyard, en amerikansk litteraturkritiker, som først på sit dødsleje afslørede over for sin hvide datter, at han faktisk var sort. Datteren, Bliss Broyard, accepterede ikke alene sandheden om sin sorte slægt. Hun undersøgte den og udgav det hele i bogen One Drop. Tilsvarende lykkedes det historikeren ...

I en idyllisk by ved Stevns Klint er Laura Pedersen fra Oregon, USA, faldet over et stykke af sin egen historie. Med Jens Jørgensen som tipoldefar og en farmor, der rejste tværs over Atlanten, finder Laura spor efter sin danske familie. Mange turister lægger vejen forbi Stevns, og mon ikke de fleste kommer her for at opleve Verdensarven, vandet og naturen. Men Laura Pedersen fra Oregon, USA, der denne sommer i august havde taget den lange tur over Atlanten sammen med sin mand, havde også andre planer for ferien. Hun rejste til Stevns for at gå på opdagelse i sin familiehistorie; for som efternavnet ...

”Grüss Gott”. Sådan lyder hilsenen en tidlig morgen i den midtjyske hede-landsby Havredal i året 1778, hvor Jacob Lauth kommer for at hente sin ven Peter Betzer og hans sønner med til marked i Viborg. Undervejs slår de følgeskab med andre hedeopdyrkere, der har navne som Harritz, Jung og Winkler. Humøret er højt, og der bliver både drukket øl og sunget lieder på vej mod storbyen. Der er også nogle, der fortæller historier fra den tyske hjemegn syd for Frankfurt am Main. Gemytligheden hører dog brat op, da ...

34 år efter at den 23-årige Hanne With blev dræbt, har politiet anholdt en mistænkt gerningsmand. Gennembruddet i sagen er kommet på baggrund af dna-spor, der tilbage i 1990 blev fundet i drabsofrets bukser, som med stor sandsynlighed stammer fra gerningsmanden. Det er netop det spor, der har ført til anholdelsen af en 53-årig mand ...

Der er ikke brug for en ny dna-database for at få ram på gerningsmænd til eksempelvis uopklarede drab og voldtægter. Sådan lyder udmeldingen fra IT-Politisk Forening, der beskæftiger sig med borgernes digitale rettigheder i Danmark. Reaktionen kommer efter, at en gruppe af drabsefterforskere som privatpersoner har stillet et borgerslag om, at såkaldt dna-baseret slægtsforskning skal kunne bruges i politiets efterforskning af de alvorligste ...

Da Lise Munk Thygesen var syv år gammel, rejste hun alene med toget fra Esbjerg til København efter at have besøgt sin farmor og farfar. På rejsen mødte hun en smuk, ung kvinde, og pludselig føltes det ikke som at rejse alene mere. Samtalen gik, som landskabet uden for vinduet drev forbi. Da de nærmede sig København, rejste de sig op, stillede sig ud i mellemgangen, og her ytrede Lise, at hun var Tove Ditlevsens barnebarn. Med ét ændrede den unge kvindes syn på Lise sig. Hun så ikke længere et syvårigt barn, men en reinkarnation ...

Flere og flere hopper med på bølgen om at søger tilbage i familiens historie for at finde sine sine rødder. Det oplever både slægtsforskningsforeninger og Statens Arkiver. En af dem, som er bidt af slægtsforskning, er Kathrine Tobiasen fra Randers. - Det er så vildt spændende, og man bliver ved med at kunne finde noget nyt. Man bliver aldrig færdig, fortæller hun til ...

VIA deltager i projektet Erindringsbio, hvor plejehjemsbeboere får adgang til nemt og gratis at se historiske film. Film fra gamle dage kan nemlig vække erindringer og styrke selvværd, livslyst og dialog hos mennesker med demens. At vække erindringer kan være til stor gavn for mennesker med demens og deres pårørende. Arkivfoto Vi kender alle til, at film og fotografier kan vække minder til live. Det gamle klassebillede, filmen fra ferien for længe siden eller et klip fra en gammel nyhedsudsendelse ...

Jørn Dietrich er slægtsforsker og satte sig for at gå på opdagelse i sin mors side af familien. Rejsen bragte ham til Middelfart, Nørre Aaby, Ronæsbro og Fanø. Det store arbejde, der har taget fem år, er nu blevet til en bog. De fleste har nok en side af familien, som man ikke ved så meget om. Og de fleste lader det måske være ved det, men ikke Jørn Dietrich. Han gik i stedet i gang med en storstilet slægtsforskning, der faktisk er endt med en bogudgivelse. Jagten på historier om sin mors side af familien bragte ham ...

Hvem er jeg? spurgte Sannie Terese Burén sig selv, inden hun begyndte et større detektivarbejde for at få brikkerne i familiepuslespillet til at falde på plads. Som 12-årig fik hun at vide, at hendes far ikke var hendes ”rigtige” far. Da hendes mormor døde, viste det sig, at Sannies morfar heller ikke var hendes ”rigtige” morfar. Det var alt andet end ligegyldigt, skulle det vise ...

I 1909 døde Ane Remme, 75 år, i Skarrild, og i kirkebogen står hun opført som fattiglem. Hun måtte lide den tort året forinden, at sognet solgte fattighuset, hvorefter hun sammen med to andre beboere blev udliciteret. Mod et lille vederlag fra sognerådet skulle private tage sig af dem i deres sidste leveår. Det var billigere for sognet end at drive fattighuset. Ophold på fattighuse kunne være ydmygende, men udliciteringen blev senere anset for endnu værre, og den blev da også afskaffet. En variant var, at man sendte de gamle og fattige på omgang. På skift tog gårdene sig af dem og gav dem kost og logi, og efter evne måtte de fattige yde hjælp til gengæld. Dette kan man læse meget mere om i bogen "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing Amt, der er udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt på basis ...

Ny lokalhistorisk bog fra Bording er på gaden. Bording Nu er der en oplagt mulighed til årets mandelgave, hvis man bor i en familie, der har lokalhistorisk interesse for Bording og omegn. Man behøver ikke have designet et operahus eller vundet en guldmedalje for at være en interessant person. Ofte gemmer der sig spændende historier om de mennesker, der lever eller har levet ganske nær ens egen ...

Alberti-skandalen rystede det politiske Danmark 1908-10 og var et grundskud for det hårdt tilkæmpede parlamentariske system. Ophavsmanden til det hele havde brugt positionen som justitsminister til at dække over sit gigantiske svindelnummer. Lyden af højrøstet tale trængte gennem døren ind på generalskattedirektør Marcus Rubins kontor, og han fornemmede også en vis tumult på Stengangen på etagen nedenunder i Den Røde Bygning. Han rakte ud efter telefonen. Den var død. Det var umuligt at få en linje ud af huset. Så rejste han sig for at gå ud og se, hvad der foregik, men inden han nåede døren, gik den op ...

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede. Adskillelsen fra forældrene fik store psykiske konsekvenser for børnene – ikke mindst fordi børnene efter krigen ikke fik lov til at tale om deres ...

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...