---

Kilde: Unplash.com

---

Når vi snakker om kilder til slægtsforskning, så er det de skrevne bøger der omhandler fødsler, dåb, ægteskab, folketællinger og dødelisterne. Omtalen er også tit blot "kirkebøgerne", da de fleste har en relation til den kirkelig handling. En kilde kan også være anerkendte malerier med signatur, monumenter, film eller filmklip og andre kulturelle henvisninger, hvis datering er klarlagt af f.eks. historikere.

Ofte er afsenderen af en kilde tydeligt markeret ved at en tekst har en bestemt forfatter. I forbindelse med ældre tekster, tekster fra organisationer som politiske partier, og især tekster på internettet er det ofte svært at afgøre, hvem den egentlige forfatter er. Forsøg altid at undersøge om en kilde er produceret af én eller flere personer.

Der kan beskrives 3 grundlæggende handlinger, når vi snakker om kilder og kildekritisk forskning:

Førstehåndsberetning

En kilde som er udarbejdet af en person, der selv har oplevet det, der berettes om en oprigtig hændelse (et øjenvidne). Alt andet lige er en førstehåndskilde mere troværdig end en andenhåndskilde. Kildens kritiske punkt er, at man selv har været en del af kildens tilblivelse eller selv har viden om denne kildes troværdig. F.eks. at man ved at ens mor er født d. 24 Oktober 1929 eller er død 8 august 2003 eller lign. Retfærdigheden i at stille tvivl til kilden kan altså ikke diskuteres og er derfor meget troværdig.

Andenhåndsberetning

En kilde udarbejdet af en person, der ikke selv har oplevet det, der berettes om, men har fået oplysningerne fra andetsteds (personer, aviser osv.). Til eksempel kan en dagbog både indeholde information om hvad en person selv har oplevet, og hvad forfatteren har hørt andre fortælle. Dele af dagbogen vil derfor være en førstehåndskilde mens andre dele vil være en andenhåndskilde. Det afgørende er hvilke spørgsmål du ønsker kilden skal besvare. Husk at en kilde altid ikke er god eller dårlig i sig selv, men er nyttig eller unyttig alt efter hvilke spørgsmål du er interesseret i at undersøge. Det kan være at din farmors beskæftigelse var at sy tøj og havde en forretning som du ikke huskede navnet på. Her er der både førstehåndsberetning og andenhåndsberetning involveret. Det er så op til dig at kæde dem sammen og finde ud af hvad den forretning hed og aller bedst lå henne i kilderne.

Kildens tilblivelsessituation

Tidspunktet for kildens tilblivelse er vigtigt. Hvis der er gået lang tid er der mellem en begivenhed og beskrivelsen af begivenheden er der risiko for, at detaljer glemmes, eller at beskrivelsen bliver farvet af
eftertidens syn på begivenheden.

Kildens troværdighed

Forsøg altid at kontrollere om årstal, personer, geografiske lokaliteter mv. er korrekte. Hvis faktuelle oplysninger er upræcise eller direkte forkerte giver det grund til mistænksomhed. Det samme er tilfældet, hvis teksten er dårligt skrevet eller er fyldt med stavefejl. Jo bedre du er til at videregive en kildes autoritet, jo bedre vil andre også forstå den og forholde sig til den. Opgiver du en henvisning til en korrekt kilde, men sjusker med at få en rigtig dato med eller navn med, så giver det et dårlig indtryk og man mister sin troværdighed som forsker.

Historisk kontekst

Den historiske kontekst i forhold til kilden er vigtig. Hvis ikke kildens placering og stadfæstelse da den blev oprettet eller skete, så er det svært at flette historiske handlinger ind i kilden. Var der f.eks. censur da en bog eller en avis blev trykt på det givende tidspunkt, har forfatteren været forhindret i at skrive visse ting. Det skal man tage højde for i konteksten af kilden, hvis der kopieres fra en sådan handling eller selv drage nytte fra andre kilder der kan overkomme den censur.

Der findes flere forskellige steder du kan finde kilder når vi snakker om slægtsforskning. Den primære indgangsport er via Rigsarkivets egen hjemmeside. Derinde vil du kunne finde Arkivalieronline, som rummer over 100 mio. sider med indscannede arkivalier.

Du finder det via: Arkivalieronline

© Anelinks.dk

Links

Ingen links