---

Kilde: Wiki CC. Foto fra Nürnberg-processen i 1946

---

Nürnbergprocessen var en række militære tribunaler, som blev afholdt efter Anden Verdenskrig for at retsforfølge de ledende nazistiske krigsforbrydere. Disse processer markerede et vigtigt øjeblik i international ret og satte præcedens for, hvordan krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kunne retsforfølges.

Baggrund

- Tid og sted: Processerne fandt sted i byen Nürnberg, Tyskland, fra d. 20. november 1945 til d. 1. oktober 1946. Nürnberg blev valgt som sted for processerne, dels fordi byen var relativt uskadt efter krigen, og dels fordi den havde været et centralt symbol for nazismen, idet det var her, Nazi-partiets årlige partimøder blev afholdt.

- Retssagerne: De blev organiseret af de fire allierede magter: USA, Storbritannien, Sovjetunionen og Frankrig. Tribunalet bestod af dommere fra disse lande, og retssagerne blev ført på primær engelsk, med tysk oversættelse.

Tiltalte og anklager:

- Tiltalte: I alt blev 24 ledende nazister, herunder politikere, militærpersoner, industriledere og andre nøglefigurer, stillet for retten i den første og mest kendte proces, kaldet "Hovedprocessen". Blandt de mest prominente var Hermann Göring (øverste leder i Luftwaffe), Rudolf Hess (Hitlers stedfortræder), Joachim von Ribbentrop (udenrigsminister) og Wilhelm Keitel (øverstkommanderende for Wehrmacht).

Anklagerne: De tiltalte blev anklaget under fire hovedpunkter:

1. Forbrydelser mod freden: Planlægning, tilrettelæggelse, påbegyndelse eller udførelse af en krig, der strider mod internationale aftaler.

2. Krigsforbrydelser: Overtrædelser af krigens love og regler, herunder behandling af krigsfanger og civilbefolkningen.

3. Forbrydelser mod menneskeheden: Omfattede mord, udryddelse, slaveri, deportationer og andre umenneskelige handlinger mod civilbefolkningen, både før og under krigen.

4. Medlemskab af en kriminel organisation: Specielt rettet mod medlemmer af SS, Gestapo og nazistpartiets ledelsesorgan.

Domme og konsekvenser

- Dommene:

12 af de anklagede blev dømt til døden ved hængning: Hermann Göring, Ernst Kaltenbrunner, Wilhelm Keitel, Hans Frank, Alfred Rosenberg, Alfred Jodl, Julius Streicher, Joachim von Ribbentrop, Fritz Sauckel, Arthur Seyss, Wilhelm Frick og Martin Bormann.

Hermann Göring undgik galgen, da han få timer før, begik selvmord med en cyanid pille, der var smuglet ind i fængslet. Man ved den dag i dag ikke hvordan det kunne ske. Martin Bormann, Hitlers sekretær, blev dømt absentia. Han havde haft held med at flygte og forsvandt herefter sporløst i Berlin i dagene efter russernes indtog. Det var først i vinteren 1972, efter nogle bygningsarbejdere skulle renovere og fjerne nogle huse i det område man mente han flygtede fra i Berlin, at man fandt et kranie. I 1973 offentliggjorde de tyske myndigheder, at man efter en obduktion af kraniet, kunne dokumentere at det var dele af Bormann's lig og han blev erklæret officiel død. Dødsårsagen kendes dog ikke, og man ved heller ikke hvad der er sket, og hvordan han er endt i disse omgivelser. Der tales for at han måske har gemt sig dybt nede i ruinerne i Berlin og der begået selvmord.

3 af de anklagede blev idømt livsvarigt fængsel: Rudolf Hess, Walther Funk og Erich Raeder. Hess nåede at sidde i Spandaufængslet i 41 år, før han i 1987, som den sidste af de dømte nazistiske krigsforbrydere, tog sit eget liv. Funk blev benådet i 1957 pga. dårligt helbred. Han døde tre år senere, 69 år gammel. Erich Raeder blev ligeledes løsladt på samme præmisser i 1955 og døde i 1960.

4 blev idømt mellem 10 og 20 års fængsel: Albert Speer og Baldur von Schirach fik hver 20 års fængsel, Konstantin Freiherr von Neurath fik 15 års fængsel, mens Karl Dönitz fik 10 år. Albert Speer døde i 1981 i London, Baldur von Schirach i 1971 i Tyskland, Konstantin Freiherr von Neurath i Tyskland i 1956, efter han var blevet benådet pga. af hans helbred i 1953. Han blev 83 år. Karl Dönitz døde i Tyskland i 1980.

3 af de anklagede blev frifundet: Franz Joseph Hermann Michael Maria von Papen, Hjalmar Schacht og Hans Fritzsche. Papen døde i 1961, Schacht i 1970 og Fritzsche i 1956.

Dødsdommene blev eksekveret den 16. oktober 1946 med start klokken 1 om natten, i en tilstødende gymnastiksal, som lå tæt på Nürnbergfængslet. Flere af de henrettede døde ikke øjeblikkelig og hang i galgen i flere minutter før døden indtrådte. Længst hængende var Wilhelm Keitel, der siges at lide i mere end 20 minutter, før døden var indtrådt. I følge henrettelsesproceduren, måtte de ikke tages ud af galgen, før døden var indtrådt, i det at henrettelsen kunne anses som mislykkedes.

Man fotograferede de henrettede efter dommene, som dokumentation over for omverden. Nede i albumboksen ses nogle af dem, bla. Streicher, Jodl, Sauckel, Frick og Ribbentrop liggende på en både efter deres død. Der findes andre højopløselige nærbilleder af dem alle, som er relativ markabert, hvilket der undgås i denne artikel.

- Betydning: Nürnbergprocessen var en milepæl i udviklingen af international ret. Den etablerede princippet om, at individer, herunder statsledere, kan holdes ansvarlige for forbrydelser begået under krig, og at "bare at følge ordrer" ikke er en gyldig forsvar i tilfælde af krigsforbrydelser.

Efterfølgende processer

Udover hovedprocessen blev der afholdt yderligere 12 processer i Nürnberg, der primært fokuserede på forskellige sektorer af det nazistiske regime, herunder læger, jurister, industrielle ledere og militærpersoner. Nürnbergprocesserne banede vejen for oprettelsen af senere internationale domstole, såsom den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Internationale Straffedomstol (ICC).

© Anelinks.dk

Andre interessante links

Ben Ferencz var med til at dømme 22 nazi-officerer (12)

---

Hvorfor gik henrettelserne galt ? (4)

---

Nürnberg Processen - DVD (13)

---