Samfund -> Ugifte mødre og deres uægte børn

Post af: Anelinks.dk
Dato: 14-10-2023 11:30:13
Hits: 135 hits
Læsetid: 575 tegn
Artikel er populær
At blive gravid udenfor ægteskab på landet i Danmark i 1800-tallet, var ikke et ukendt fænomen, faktisk stod ugifte kvinder i gennemsnit for godt 10 procent af alle fødsler i hele landet i 1810-90. Men fænomenet var ikke lige udbredt i alle samfundsklasser.

De kvinder der fødte børn udenfor ægteskab hørte som oftest til blandt de fattigste. Det var først og fremmest husmands- og daglejerdøtre eller døtre af enlige, ugifte mødre. Børn fra sådanne fattige familier, havde som oftest ikke andre muligheder end at gå i tjeneste, og det var her nogle af pigerne blev gravide, skriver Vendsyssel Historiske Museum.

Langt de fleste af de ugifte kvinder der blev gravide, var således tjenestepiger, ofte på en større gård med mange tjenestefolk, og fædrene var ofte tjenestekarle. Af de piger der blev gravide tog nogle af dem hjem til deres forældre for at føde, men de fleste valgte at leje sig ind til en seng eller et værelse i et beskedent hus – ofte hos en daglejerfamilie, der på denne måde kunne tjene lidt ekstra.

Nogle af pigerne valgte at forblive indereste (lejere) også efter fødslen, og forsøge at ernære sig ved at sy, strikke eller spinde for folk. Men det var meget svært, og mange måtte ty til fattighjælp for at overleve. Langt de fleste piger valgte derfor at blive tjenestepige igen. Den løn, moderen kunne få som tjenestepige, var dog ikke nok til, at hun både kunne forsørge sig selv og et barn, så derfor blev pasningen overdraget til en plejefamilie – som regel til dem, der ville gøre det billigst.

Det var meget forskelligt, hvad det kostede at have et barn i pleje, men det var normalt, at prisen faldt med barnets alder. Prisen hang nemlig nøje sammen med, hvor meget arbejde barnet var i stand til at yde. De fleste plejefamilier var fattige husmands/daglejerfamilier, der først og fremmest så børnene som en ekstra indtægtskilde.

Situationen var dog en anden, hvis pigen blev gravid igen. Det var både vanskeligere og dyrere at have to børn i pleje end et, og mange af disse piger forsøgte herefter at klare sig ved håndarbejde og ved at modtage fattighjælp. Det var næsten umuligt at klare sig på denne måde, og en del endte på fattiggården.

Nogle af de børn der blev sat i pleje så aldrig deres mor igen. Andre kom til at bo hos hende senere. Men fælles for en stor del af børnene var, at de havde en omtumlet tilværelse, hvor de boede flere forskellige steder, i pleje, hos moderen, i pleje igen, tilbage til moderen, eventuelt i perioder på fattiggården.

Langt de fleste af de børn der blev født af ugifte mødre, hvad enten de var sat i pleje, voksede op hos en enlig mor eller boede på fattiggården, havde således en udpræget fattig opvækst med yderst ringe bolig- og kostforhold, og livsvilkår i det hele taget.

De kom alle hurtigt ud at tjene, nogle allerede som 10-årige andre lidt senere, men ved konfirmationen var de alle i tjeneste, både piger og drenge. Og senere i livet blev en del af pigerne gravide, mens de var i tjeneste.

Kommentarer til dette emne
Der ingen kommentar til denne post
Skriv en kommentar til dette emne



Udvalgt grafik