Alle søgeord

Søgeresultat for [ 1700 ] gav 18 resultater

Beskyt de værdige fattige (318) -

I 1700- og 1800-tallet vrimlede det med fattige i København. Beskyt de værdige fattige! viser, hvordan synet på og behandlingen af disse fattige var i perioden 1770-1874. Bogen undersøger forholdet mellem privat velgørenhed, filantropi og det offentlige fattigvæsen.

Bornholmere.dk (651) -

Databasen består af 113.646 fødte Bornholmere fra slutningen af år 1700 til midten af år 1900. Det er muligt at lave navneopslag eller datoopslag i databasen. Databasen bliver løbende opdateret med nye oplysninger.

Da Marselis-slægten dominerede i Aarhus (326) -

Den hollandske Marselis-slægt var i 1700-tallet den helt dominerende jordbesidder i Østjylland. Efter svenskekrigene i 1660'erne pantsatte den forgældede danske konge nemlig store dele af landet til den rige hollandske købmandsslægt. Det ses den dag i dag i herregårds- og kulturlandskabet omkring Aarhus. Historiker Mikael Frausing fortæller historien om hollænderne, hvis navn alle århusianere kender i dag.

Datadrys 1700 - Præstø Amt (625) -

Her på siden finder du data af mange forskellige slags til slægtsforskning eller lokalhistorie, men siden handler hovedsageligt om Præstø Amt, og den foregår især i 1700-tallet.

Egen sogns lokalhistoriske arkiv (658) -

Arkivets målsætning er at indsamle lokalhistorisk materiale fra Egen Sogn, og at sikre størst mulig offentlig adgang til samlingen. At øge interessen for sognets historie. Arkivet er beliggende i Nordborg.

Fredensborg Arkiverne (567) -

Hvis du ønsker at vide hvad tipoldefar levede af, hvornår dit hus blev bygget eller hvorfor Peder Mads stranden, hedder sådan, er der hjælp at hente på Fredensborg Arkiverne. Vi har materiale fra slutningen af 1700-tallet frem til nutiden.

Gentofte Brandmuseum (233) -

Gentofte BrandMuseum er beliggende på en særdeles velbevaret brandstation, der var i drift fra 1909-39, samlingen omfatter udelukkende originale køretøjer og materiel, der har været benyttet i Gentofte kommune fra 1700-tallet op til i dag. Samlingen viser Brandvæsenets udvikling fra midten af 1700-tallet frem til i dag. Du kan bl.a. se håndkraftsprøjter fra de gamle sprøjtehuse og motordrevne brandbiler. Nordeuropas ældste danskbyggede automobilsprøjte fra 1919, Triangel-sprøjter fra 1930-erne og en officersvogn fra 1946.

Jollmands Gaard (549) -

Jollmands Gaard er den ældste gård i Holm. Gården og slægten kan føres tilbage til 1700 tallet. Af kirkebogen fra 1651, fremgår det at ”3. påskedag om onsdagen begravet Store Kristen af Holm 96 år gammel”. Derefter kan man i kirkebogen se at gården gik i arv fra far til søn i 10 generationer. I dag er gården fuld restaureret og et bevaringsværdigt museum, beliggende på Damgade 1, Holm, 6430 Nordborg. Åbent hver dag mellem 9.30 og 11.30, året rundt.

Kalkars ordbog (458) -

Otto Kalkars ordbog i 5 bind til det ældre danske Sprog (1300-1700)

Kauslunde - Gamborg lokalhistoriske Arkiv (463) -

Kauslunde-Gamborg lokalhistorisk Arkiv dækker Kauslunde ( Kavslunde ) og Gamborg sogne i Middelfart Kommune. Arkivet blev oprettet i 1981 af Kauslunde-Gamborg lokalhistorisk Forening. Det er foreningens bestyrelse, sammen med flere medarbejdere, der driver arkivet.

Ordbog - historisk (983) -

Ordnet.dk er en ordbog over det danse sprog fra ca. 1700-1950. Her kan du få en forklaring på hvad de gamle ord og vendinger i kirkebogen betyder på nydansk, f.eks. ord som indsidder, bolsmand, inderste.

Poul Lynge Johansens digitale slægtsbog (334) -

Oversigttavler over mine ca. 1.000 fædrene og mødrene aner. Ud over nogle få aner i 16-1700-tallet, er næsten alle aner fra Vendsyssel, enkelte grene dog fra Thy og Himmerland. For de første 6 generationer er der links til ane-beskrivelser, som dog nok primært kan have interesse for min familie. Anerne findes også i Navne- og stedregistrene (se nedenfor), hvor der er noter om dem og ca. 12.000 af deres efterkommere.

Registreringssentral for historiske data (RHD) (519) -

Registreringscentralen i Tromsø digitaliserer kirkebøger og folketællinger. Indsatsen er koncentreret om kirkebøger fra 1700- og 1800-tallet. Folketællingerne dækker årene 1865, 1875, 1891 og 1900. Desuden ligger der registre til skifteprotokoller fra statsarkiverne i Oslo og Kongsberg. Oversigten over navne i de enkelte protokoller findes via alfabetisk oversigt over sorenskriverembederne. Folketællinger og kirkebøger er søgbare og de kan også købes.

Vestfyns Hjemstavnsgård (581) -

Museum for livet på landet før 1950. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en række bygninger fra 1700-årene. Den store firlængede Landmålergård er ikke genopført, men ligger på sit oprindelige sted i landsbyen Gummerup.

1700-talsmarked (100)

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på Norddjursland byder hvert år i juni måned indenfor til et ægte 1700-talsmarked - det eneste af sin slags i Danmark. Her kan man møde både herskab og tjenestefolk, bønder og håndværkere, når omkring 200 engagerede frivillige og ansatte optræder i 1700-talsdragter. Se mere om museets aktiviteter på www.gammelestrup.dk.

Kunstig intelligens åbner for ny anvendelse af Danmarks ældste kirkebøger (409)

Kunstig intelligens åbner for ny anvendelse af Danmarks ældste kirkebøger. En bevilling fra Augustinus Fonden gør det muligt at digitalisere de ældste danske kirkebøger. Nu bliver det lettere at bruge og få adgang til den vigtige viden, der ligger gemt i de gamle kirkebøger i Rigsarkivet. De udgør nogle af Danmarks mest centrale historiske dokumenter og er blandt de bredest dækkende kilder til almindelige menneskers liv i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Kirkebøgerne indeholder oplysninger om kirkelige handlinger på sogneniveau og er blevet anvendt som protokol for mange andre aktiviteter i sognene. Med en bevilling på 5.5 mio. støtter Augustinus Fonden en fuld digitalisering og transskribering af Danmarks ældste kirkebøger. Kunstig intelligens og maskinlæring skal gøre de historiske data tilgængelige for flere og gøre dem lettere at bruge. Projektet begynder primo 2024, og er et samarbejde mellem PandemiX Center på Roskilde Universitet, Danske Slægtsforskere ...

Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel (497)

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...

Letfærdighed og barnemord (896)

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...