Alle søgeord

Søgeresultat for [ forbrydelse ] gav 8 resultater

Drabsefterforsker om genetisk slægtsforskning (602) -

Martin Wittrup Enggaard er en efterforsker med en sag. På hans skrivebord ligger der billeder af drabsofre. Alle har de det tilfælles, at deres gerningsmand ikke er stillet til ansvar. Sagerne er uopklarede. Men der findes et værktøj, som måske ville lede til et gennembrud i flere af sagerne - politiet må bare ikke bruge det. Derfor står Martin bag et borgerforslag, som handler om, at dansk politi skal have lov til at bruge genetisk slægtsforskning til at opklare de mest alvorlige forbrydelser som drab, terror og voldtægter. En metode, som hans kollegaer i udlandet allerede har haft stor succes med. Her er det lykkedes at løse drabssager, som ellers har samlet støv i årtier. Golden State Killer-sagen er nok det mest kendte eksempel. Alt det skal vi høre meget mere om i dagens særafsnit.

Et lollandsk forbryderalbum (551) -

Bogen består af 75 restaurerede forbryderfotografier og 38 historier om personer der udfoldede deres forbryderiske færden på Lolland i årene 1890-1915. Bogen følger i forbrydernes fodspor og giver et historisk indblik i deres forbrydelser og i de livsvilkår randeksistenser på Lolland levede under for 100 år siden.

Forbrydelsens ansigt (553) -

I Forbrydelsens ansigt møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fotografierne stammer fra forbryderalbums fra perioden 1850-1920, da det danske politi begyndte at anvende tvangsfotografering af lovovertrædere.

Forbrydelsens ansigt, 1. del (333) -

Det var et skrækindjagende syn, der mødte fru handelsrejsende Anna Kjær, da hun i marts 1904 kom hjem til sit hus på Marselisborg Allé i Aarhus. Idet hun åbnede døren til pigekammeret for at melde sin ankomst fandt hun nemlig familiens syttenårige tjenestepige, Ingrid Sofie Lauritzen, indsmurt i blod. Hvad i alverden var der dog sket? Få svaret i den første af to udsendelser med titlen Forbrydelsens ansigt. Udsendelserne fortæller forbryderbilledets historie og går bag om går bag om nogle af de mange menneskeskæbner, som politiets kameraer i tidens løb har fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fortalt af lektor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet. Sendt på DR K den 22. september 2013.

Forbrydelsens ansigt, 2. del (381) -

”Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre ned i gruset” skrev Politiken, da hovedet af den 29-årige forbryder Jens Nielsen blev skilt fra kroppen med en økse. Henrettelsen fandt sted i Horsens Straffeanstalt i november 1892 og blev den sidste statsstøttede halshugning i Danmark. Men hvordan kan det være, at det lige blev Jens, der havnede på skafottet? Få svaret i den anden af to udsendelser med titlen Forbrydelsens ansigt. Udsendelserne fortæller forbryderbilledets historie og går bag om går bag om nogle af de mange menneskeskæbner, som politiets kameraer i tidens løb har fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fortalt af lektor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet. Sendt på DR K den 29. september 2013.

Ny bog: Højbjerg-morderen var folketingspolitiker (267)

Knap 50 år efter forbrydelsen blev begået, er Højbjergmordet ikke opklaret. Ny bog kommer med et nyt og overraskende bud på gerningsmanden. Peer Kaae er ikke den første forfatter, som forsøger at få opklaret én af danmarkshistoriens mest omtalte kriminalgåder, Højbjergmordet. Men spørgsmålet er, om han bliver én af de sidste. I bogen ”Maries Morder” præsenterer Peer Kaae en ny gerningsmand og et nyt motiv bag mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen. Gerningsmanden vender vi tilbage til.

Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel (490)

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...

Letfærdighed og barnemord (894)

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...