Alle søgeord

Søgeresultat for [ ung ] gav 71 resultater

Anegrene (385) -

Pernille er en ung slægtsforsker der via sin youtube kanal præsentere sig selv og sin forskning. Der er indtil videre få, men gode info videoer på hendes kanal.

Grenaa Egnsarkiv (870) -

Fungerer som lokalhistorisk arkiv for Norddjurs Kommune. Det betyder, at arkivet opbevarer materiale af privat proveniens (fra foreninger, virksomheder, privatpersoner mv.) samt materiale fra kommunale myndigheder og institutioner i det område, der blev dækket af den daværende Grenaa Kommune. Alt opbevaret materiale registreres på edb. Grenaa Egnsarkiv stiller ovennævnte materiale til rådighed for offentligheden efter arkivvæsenets sædvanlige tilgængelighedsregler:

Afdøde - Tyskland (2086) -

Her kan man søge i dødsannoncer, mindeord og nekrologer, der er trykt i forskellige aviser, herunder blandt andet Flensburger Tageblatt, Eckernförder Zeitung og Schleswiger Nachrichten. Siden minder om den danske www.afdoede.dk

Ahnenforschung.Net Forum (1736) -

Tysksproget debatforum om slægtsforskning.

Assens Kirke (1425) -

Kirkegården omkring Vor Frue Kirke blev nedlagt i 1820, men allerede i 1810 blev en ny kirkegård taget i brug på Nyadelgade, den vi nu kalder den gamle kirkegård. Den ny kirkegård blev anlagt i 1885, og samme år blev kapellet bygget. I dag fungerer Kapellet som kontor for kirkegårdslederen og som mandskabsrum og frokoststue for kirkegårdspersonalet. Den ny kirkegård var oprindelig ikke så stor som nu. I 1943 blev urnekirkegården og afdelingerne ned mod Møllevej (vest) anlagt.

Bredballe Lokalhistoriske Forening (28) -

Bredballe Lokalhistoriske Forening er stiftet i 1994, og fungerer i samarbejde med Vejle Stadsarkiv, som en del af lokalhistorisk arkivsamarbejde i Vejle Kommune.

Det Kongelige Bibliotek I Stockholm (101) -

Kungliga biblioteket er navnet på Sveriges nationalbibliotek. Biblioteket indsamler og opbevarer alt i arkivalier, dokumenter, bøger, lyd-, billede - og skriftmateriale, som udgives i Sverige. Bibliotekets samlinger er åbne for alle, men dets formål er først og fremmest rettet mod forskningen. Materiale fra den svenske samling må ikke udlånes, men skal anvendes på biblioteket. Langt det meste materiale opbevares i magasiner og skal forudbestilles inden fremvisning. I bibliotekets samlinger findes cirka 20 millioner numre. Udover bøger indeholder samlingerne blandt andet plakater, billeder, håndskrifter og reklametryk. Den audiovisuelle samling består af over 7 millioner indspillede timer.

Dyrup Kirke (864) -

Dyrup Kirke er en folkekirke beliggende i Dyrup Sogn på Fyn, cirka 6 km syd for Odense. Kirken er indviet 5. oktober 1986, og fungerede oprindelig som kirkedistrikt under Sanderum Sogn, men blev udskilt som selvstændigt sogn 1989.

Et offentligt fruentimmer (511) -

Historien om Et offentligt fruentimmer er fiktion, men dele af handlingen har historisk fundet sted, og beretningen om den unge kvinde, Dorthea, og hendes liv i det københavnske prostitutionsmiljø i 1890’erne gengiver virkeligheden i tiden. Dortheas livsrejse fra Lolland til et liv som løsagtigt og offentligt fruentimmer i København, i en prostitutionskultur styret af et korrupt politikorps, er også beretningen om hendes kamp mod et fordærvet system, der forsøger af fastholde hende i en tilværelse som prostitueret. Skrevet af Tom Guldbæk Olsen.

Familien Jacobsens Slægtsdatabase (529) -

Velkommen til Carsten Kjær Jacobsen og Johanne Jacobsen (født Hansen) slægts. Slægten Jacobsen spænder fra Ungarn, Langeland, Viborg, Randers, Ålborg, Haverslev, København og til Nordborg på Als. Slægten Hansen kommer fra hele Nordals, Vester Sottrup, Broager og Munkbrarup i Tyskland. og da Als er en Ø er der forbindelser til mange gamle slægter herfra.

Friskolearkivet (667) -

Friskolearkivet – nøglen til friskolernes historie. Samlingerne rummer arkivalier fra friskolerne, Dansk Friskoleforening, Den frie Lærerskole og fra personer, foreninger og institutioner. Friskolearkivet rummer bla. protokoller, jubilæumsskrifter, regnskaber, tidsskrifter og undervisningsmaterialer m.m. fra både fungerende – og lukkede friskoler; en større håndbogssamling med væsentlig og ældre faglitteratur, biografier og bøger indenfor bl.a. historie, filosofi, pædagogik, religion og topografi; en omfattende billedesamling; en enestående sangbogssamling; en samling af undervisningsmaterialer, brugt i friskolerne igennem tiden; gækkebreve, anskuelsestavler, regnebilleder, sværd, skjolde og folkedanserdragter.

Gamle København (610) -

Historierne om Gamle København er mangfoldige og vidunderlige. Ingen har som Jørgen Larsen dykket ned i alle disse guldgruber af kulturhistorie og trivia. Hans ugentlige klumme i Berlingske er blandt avisens mest populære, og bøgerne med udvalgte klummer bestsellere. Her kommer en helt ny samling, der aldrig tidligere har været udgivet i bogform. Læs bl.a. om den sidste skattefrie øl, en husleje på 8 kroner om måneden i 1938, Langeliniepavillonen, Hirschsprungs Samling, Frederiksberg Kirke, Ranchs Hjørne ved Amagertorv, de frie kunstneres hus, Toldbodens hunde og den hollandske ghetto.

Genealogyindexer.org (93) -

Søger i flere forskellige digitale dokumenter, relateret til primært dele af Østeuropa, bla. Polen og Ungarn. Her er også arkivalier fra området omkring Tyskland og Østrig. Siden er gratis at bruge.

Greve Bibliotek (379) -

Greve Bibliotek er placeret i Portalen, tæt på Waves lige ved Hundige Station. Biblioteket er opdelt i to etager, hvor der øverst er indgangsparti med foyer, musiklounge, betjeningsø, selvbetjeningsmaskiner og reserveringshylden. Der er adgang til kopimaskine, scanner og kaffeautomat.

Hasda - Adventisternes arkiv (489) -

HASDA er Adventisterne historiske arkiv. Man skal kende sin fortid for at forstå fremtiden. Hvad gjorde vore forældre, bedsteforældre eller oldeforældre i adventmenigheden? Hvorledes tænkte og handlede de? Hvordan fik de menighederne til at fungere? Ja, der er mange spørgsmål, som nogle mangler svar på. Det er det, vi bl.a. arbejder med i HASDA – for at bevare noget fortidigt, så vi kan finde vej i fremtiden.

Hinnerup Egnsarkiv (675) -

Vi er en del af samvirket for de seks lokalarkiver i Favrskov Kommune. Arkivet dækker sognene Foldby, Søften, Grundfør, Haldum, Vitten. Vores hjemmeside er henvendt til interesserede borgere både i og udenfor Hinnerup – unge som ældre – der har lyst til at gå på historisk opdagelse. Hjemmesiden vil desuden vise et udvalg af arkivalier, billeder og andet historisk materiale, som måske kan vække yderligere interesse og foranledige et besøg i arkivet.

His2rie.dk (537) -

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne. Mn den kan også læses blot for interessens skyld af alle besøgende.

Historiske morgener: Englemagersken fra Vesterbro (617) -

Hun er danmarkshistoriens største seriemorderske. Man mener, at Dagmar Overby slog over 20 børn ihjel, inden hun blev arresteret i 1920. Hun averterede i aviserne efter unge kvinder, som var kommet i ulykke. Hun lovede de vordende mødre, at hun diskret kunne bortadoptere de nyfødte børn mod en passende betaling. I stedet myrdede hun børnene og brændte hovedparten af ligene i kakkelovnen i sin lejlighed.

Holocaust-uddannelse.dk (425) -

Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan selvfølgelig også få glæde af siden.

Holstebro Pinsekirke (403) -

Holstebro Pinsekirke en evangelisk frikirke midt i Holstebro. Vores kirkesal og Café Across ligger skråt overfor banegården på Allégade 1 og 2. Vi holder gudstjenester hver søndag, og i ugens løb er der forskellige aktiviteter for børn og teenagere. Vi har børne- og juniorkirke under prædikenen. Kirken er et mangfoldigt fællesskab både i alder og kulturer. Nogen er vokset op med troen, mens først som unge eller voksne er begyndt at interessere sig for tro. Heldigvis har vi forskellige historier, personligheder og preferencer, når det kommer til tro og spiritualitet. Det afspejler meget godt vores vision: Sammen om at erfare Guds kærlighed og udforske meningen med live

Hungaricana Projektet (112) -

Formålet med Hungaricana-projektet er at dele ungarsk kulturarv, herunder indhold, der aldrig har været tilgængeligt før. Vores mål er at skabe et miljø, hvor alle, uanset om de er professionelle eller amatører forskere, kan udforske Ungarn og den relation der måtte være.

Kilderne.dk - Undervisningmateriale (555) -

Kom helt tæt på 800 års danmarkshistorie med Kilderne. Rigsarkivets online platform for digitale undervisningsmaterialer til grundskolen og ungdomsuddannelserne. Er rettet mod elever i grundskolerne, men kan selvfølgelig også læses af alle andre.

Kolding nostalgi (745) -

Bor du i Kolding, eller er du flyttet fra byen, er dette facebookgruppen for dig. Her kan du lægge fotos og historier fra din barndom og ungdomsår. Debatere og se andres billeder.

Københavnske skoleprotokoller (609) -

Find oplysninger om elever på de københavnske skoler. Det varierer fra skole til skole, hvilke år, der er materiale fra. Dette er en søgning via København Stadsarkivs hjemmeside. Skoleprotokollerne er gode for slægtsforskere, hvis man har tabt sporet af en familie, der er flyttet meget. Familiens børn vil som regel have gået i skole. I protokollen kan du finde oplysninger om barnets far og familiens adresse.

Lavsprotokoller fra 1500-tallet og frem (549) -

Her kan du finde oplysninger om personer, der var medlem af et håndværker- eller handelslav i København. De københavnske lav var sammenslutninger af håndværkere og handelsfolk. De ældste lav går tilbage til middelalderen. Enhver, der ville slå sig ned med et erhverv, var forpligtet til at være medlem af et lav. Lavene fungerede også som sociale foreninger.

LF for Jelling, Kollerup-Vindelev og Hvejsel Sogne (143) -

En stor del af vort arbejde består i, at vi fungerer som støttekreds for det lokale arkiv og her samarbejder tæt omkring alt, der fremmer interessen for lokalhistorien i dens mangeartede udtryk. Vort ønske er herigennem at synliggøre de kulturhistoriske værdier i Jelling, Kollerup, Vindelev og Hvejsel sogne. Alt frivilligt arkivarbejde såsom registrering m.v. sker i samarbejde med arkivaren.

Lunge (adelsslægt) (225) -

Lunge var en sjællandsk uradelsslægt, kendt fra sidste del af 1200-tallet. Slægtens mandslinje uddøde omkring 1480. Sidste kvinde er set 1528, men navnet videreførtes af hendes efterkommere kaldet -de nye Lunger- og blev indlemmet i adelskomplekset Dyre.

Museet Godthåb Hammerværk (409) -

Godthaab Hammerværk er et arbejdende industrimuseum i landsbyen Godthåb syd for Aalborg. Museet har til huse i ældre industribygninger, som blev ledige ved nedlæggelsen af Zincks Fabrikker i 1977. Mange maskiner fungere fortsat til frembringelse af have- og landbrugsredskaber drevet af vandkraft.

Nchsoftware.com (840) -

En lille håndfuld gode billedbehandlingsprogrammer til både pc og mac. Nogle er gratis, andre kræver lidt af din tegnepung.

Outtree (503) -

Ourtree.dk er et effektivt og velfungerende redskab til samling af data om slægt og til opbygning af slægtstræer. Når du har oprettet en brugerkonto, vil du indenfor få minutter være klar til at indtaste dine data, som opbevares i skyen. Oprettelse og brug af ourtree.dk er gratis. Læs mere om Ourtree.dk nedenfor. Læs om vilkår for brug under Info og Privatlivspolitik.

Provinsarkivet Opava - Tjekkiet (538) -

Provinsarkivet i Opava er det tredjeældste og også det tredjestørste statsarkiv i Tjekkiet. Det fungerer som statens regionale arkiver for territoriet i den tidligere nordmähriske region, men samtidig er det også det historiske provinsarkiv for det tidligere hertugdømme Schlesien.

Præstø Lokalarkiv (912) -

Dækker bla. Præstø, Skibinge, Allerslev, Jungshoved og Bårse, Beldringe sogne.

Remember Me ? (402) -

De er de mest sårbare ofre for krig og folkedrab. Mellem 1933 og 1945 blev millioner af børn fordrevet som følge af forfølgelse af nazisterne og deres samarbejdspartnere. Efter Anden Verdenskrig fotograferede nødhjælpsorganisationer nogle af de børn, der overlevede for at hjælpe med at finde deres familier. Nu, mere end 65 år senere, arbejder United States Holocaust Memorial Museum på at finde ud af, hvad der blev af disse unge overlevende. Vil du hjælpe os med at finde dem ?

Så går turen til Skive - Da farfar var ung (87) -

En gamel film fra Skive i ca.1949 - 50 i farver og tilsat musik.

Seje slægter, om de tyske kolonister (548) -

Gerda Hauge Nielsens bog, "Seje slægter", om de tyske kolonister, som bosatte sig på Alheden omkring år 1760, er en fortsættelse af bogen "Fata Morgana". Man følger i denne bog kolonisternes liv på den danske hede efter de første år - og særligt det unge tyske ægtepar Elisabeth og Leonhard Cramer, der også var hovedpersonerne i den første bog.

Silkeborg 1950’erne og 1960’erne (288) -

Arkivarerne Lis Thavlov og Peter Mouritsen har samlet fotos fra især Silkeborg Arkivs samlinger i denne store og flotte udgivelse, der er arrangeret i tematiske dele. Hver tematisk del introduceres, og de udvalgte billeder kommenteres, så læseren, ung som gammel, altid vil kunne finde nyt fra tiden, der gik i Silkeborg og omegn.

Slægtshistorier fra det gamle Præstø amt (271) -

Slægt og slægtshistorier fra det gamle Præstø amt. Jeg tager primært udgangspunkt i Bårse og Hammer herred med hovedvægt på Jungshoved, Allerslev og Snesere sogne. Her vil ligeledes komme oplysninger om mine egne aner fra området m.m.

Slægtskrøniken (316) -

I 1980erne begyndte jeg at samle dette arbejde i små historier til familien. I slutningen af 1990erne gennemskrev jeg historierne og lagde dem på det internettet under titlen Slægtskrøniken. I starten af det nye årtusinde blev hjemmesiden simhome.dk oprettet, som siden da har indeholdt historierne. Jeg hedder Simon Steenfeldt Laursen og har siden jeg var ganske ung arbejdet med min slægt. Jeg er gift med Anne Barret Bitsch, hvis slægt i vores børn kædes sammen med min. Dermed blev arbejdet med slægten udviddet til a være vores fælles slægt.

Svendborg Kommune (118) -

I Svendborg Kommune er vi omkring 4500 medarbejdere, som er engageret i at skabe et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for kommunens borgere og vores erhvervsliv. Svendborg Kommunes placering som nabo til Svendborgsund og det sydfynske Øhav samt den smukke natur giver os et plus på forhånd. Kombineret med et sprudlende kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og lettilgængelige erhvervsområder, gør det, at Svendborg står godt rustet til fremtiden.

Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke (620) -

Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke, SKLA, varetager kommunens lokalhistoriske arkivers fælles interesser og fungerer som lokalarkivernes forhandlingspartner over for Sønderborg Kommune vedrørende lokaleforhold og økonomiske forhold.

Thorsvang Samlermuseum (753) -

Besøg de gode gamle dage i Thorsvang. Her kan du opleve verden af i går. Gå en tur gennem de gamle butikker og værksteder, der bugner af alverdens ting fra de skønne dage, hvor farfar var ung.

Unge slægtsforskere i Danmark - TV2-interview (408) -

To unge slægtsforskere fortæller om, hvordan flere unge er begyndt på hobbyen de seneste år. De deler ud af slægtshistorier og hvorfor de forsker.

Vejle Stadsarkiv (1257) -

Vejle Stadsarkiv er forvaltningsarkiv for Vejle Kommune i henhold til Arkivlovens § 7 og lokalhistorisk arkiv for Vejle by. Arkivet fungerer som Vejle Kommunes fælles dokumentations- og videnscenter, der dokumenterer begivenheder og forhold i Vejle Kommune i fortid og nutid.

webtrees (391) -

webtrees er et gratis open source-software, hvilket betyder, at det konstant forbedres af et fællesskab af udviklere fra hele verden. Alt hvad du behøver for at bruge det, er et websted der understøtter PHP og MySQL installeret. Det fungerer fra en standard GEDCOM-fil og er derfor kompatibelt med alle større desktop-applikationer; Og det sigter mod at være effektivt ved at bruge den rigtige kombination af tredjepartsværktøjer, designteknikker og åbne standarder med sikkerhed for øje.

Jens Jakob Andersen (19.07 1894)

Gaardejer, født her i sognet 19 Juli 1894. Forældre til ham: Niels Christian Andersen og hustru Mette Tobine, født Pedersen. Jens Jakob Andersen blev gift med Dagny Marie, født Jørgensen. Hun er født i Hals sogn d. 24 Juli 1903. Forældre til hende: Christian Jørgensen og hustru Elisa/Elise, født Nielsen. I ægteskabet er der 3 børn: Rita - 4 Februar 1929. Lilli 2 Juli 1932. Minna - 13 Marts 1941. Jens Jakob Andersen købte i 1940 gården matrikel nummer 19c m. fl. af Jens Chr. Jensens enke, der sammen med sin mand havde ejet den i ca. 20 år. Arealet var ved overtagelsen 23 tønder land, men i 1946 blev der tilkøbt 7 tønder land, så arealet i dag er 30 tønder land. Normal besætning er 8 køer, 10 ungkreaturer, 3 søer, 15 svin og 2 heste. Stuehus og lade er opført i 1883, men Jens Jakob Andersen har siden sin overtagelse ombygget og restaureret samt lagt fast tag på lade og kostald i 1952. Tørvehus, hestestald og maskinhus er bygget i 1950. Ved overtagelsen var der ingen maskiner eller redskaber, men i dag findes alt det nødvendige. Jens Jakob Andersen har tidligere ejet en ejendom på 32 tønder land i Brasted pr. Suldrup.

Marius Kristian Andersen (15.03 1910)

Gårdejer, født 15 Marts 1910 her i sognet. Forældre til ham: Jens Christian Andersen og hustru Karoline, født Thomsen. Marius Andersen blev gift med Maren Johanne, født Karlsen. Hun er født i Dronninglund den 16 Marts 1917. Forældre til hende: Karl Kristian Karlsen og hustru Nielsine Kathrine Marie Thomsen. I ægteskabet er der 4 børn: Holger - 20 Februar 1935 Knud - 17 September 1937 Else - 14 September 1943 Asta - 8 August 1945 Marius Kristian Andersen overtog i 1941 ejendommen matrikel nummer 37m. fl. efter sin far, der havde ejet den i mange år og overtaget den efter sine svigerforældre. Arealet er på 13,5 hektar og har en normal besætning på 7 køer plus ungkreaturer, 10 svin og 2 heste. Stuehus og kostald er opført for ca. 30 år siden. Laden er bygget i 1954.

Martin Bernhard Andreasen (12.10 1902)

Gårdejer, er født her i sognet d. 12.10 1902. Forældre til ham er Simon Peter Andreasen og hustru Vilhelmine, født Nielsen. Martin Bernhard Andreasen blev gift med Johanne Kristine, født Jensen. Hun er født her i sognet d. 2 april 1907. Forældre til hende er Carl Jensen og hustru Jørgine, født Simonsen. I ægteskabet er der 2 børn: Marie - 20 Marts 1936. Carl Peter - 8 Juni 1944. Martin Bernhard Andreasen overtog i 1932 ejendommen med matrikelnummer 20e efter sin søster, der havde ejet den i mange år og overtaget den efter sin far, som havde ejet den siden 1902. Arealet er på 24 tønder land og har en normal besætning 8 køer, plus ungkreaturer, 1 so, 10 svin og 2 heste. Stuehuset er ca. 100 år gammelt. Laden er opført i 1933 og stalden ombygget i 1951. Andreasen har både drænet og merglet Jorden. Andreasens far var i mange år teglbrænder på St. Bouls Teglværk, men flyttede derfra i 1902 og hertil.

Carl Berthelsen (12.01 1908)

Gårdejer, født her i sognet d. 12 Januar 1908. Forældre til ham: Christian Berthelsen og hustru Kristine, født Jensen. Carl Berthelsen blev gift med Anna Petrea, født Jacobsen. Hun er født i Ulsted d. 5 Juni 1921. Forældre til hende: Laurits Kristian Jacobsen og hustru Marie, født Hansen. I ægteskabet er der 4 børn: Jens Christian - 11 September 1944. Else Kirstine Marie - 17 September 1946. Erik Asger - 18 Maj 1948. Ingrid Elisabeth - 12 Februar 1950. Carl Berthelsen overtog d 1 November 1938 gården med matrikel nummer 78 m efter sin far, der havde ejet den siden 1896 og overtaget den efter sin farbror, der havde haft den siden 1867 og da overtaget den efter sin far, som var ejer af den fra 1844. Gården har således været i slægtens eje gennem 4 generationer. Arealet er 58 hektar og har en normal besætning på 16 køer, 25 ungkreaturer, 4 søer, 30 svin, 1 hest, samt 1 traktor. Stuehuset er opført i 1911, kostalden i 1913 og laden i 1872, men udvidet 2 gange, sidst i 1936. Svine- og hestestald er fra 1905, Hønsehuset i 1946 og maskinhuset ca. fra 1948. Da Berthelsens far overtog gården var arealet ikke så stort, men han tilkøbte ca. 25 tønder land mere af 2 gange.

Jørgen Peter Karlsen (17.05 1902)

Gårdejer, født her i sognet d. 17 Maj 1902. Forældre til ham er Karl Peter Karlsen og og hustru Karoline Marie, født Pedersen. Jørgen Peter Karlsen blev gift med Alma, født Jensen. Hun er født i Dronninglund d 27 April 1901. Forældre til hende er Jacob Jensen (Jespersgaard) og hustru Anna, født Olsen. I ægteskabet er der 4 børn: Reinhardt - 27 Marts 1922. Anna Liss - 9 Oktober 1932. Jens Curt - ? Henrik Georg - 13 November 1933. Jørgen Peter Karlsen overtog i 1925 ejendommen med matrikel nummer 53c efter sin bedstefar, der har opført den og ejer den i ca. 40 år. Arealet er på 18 et halvt tønder land, som bedstefaderen har opdyrket altsammen på nær 2 tønder land. Der er en normal besætning på 6 køer, 8 ungkreaturer, 3 søer, 8 svin og 2 heste. Stuehus og stald er opført i 1885. Laden er fra 1914. Hestestald og hønse- og tørvehus fra 1932.

Hans Klausen (23.09 1917)

Gårdejer, som er født her i sognet d. 23 September 1917. Forældre til ham er Kristian Peter Klausen og hustru Ane Marie, født Sørensen. Hans Klausen blev gift med Dagmar Marie, født Kristensen. Hun er født i Asaa-Melholt d 8 Januar 1919. Forældre til hende er Hans Kristian Johannes Kristensen og hustru Anna Oline Mathilde , født Jacobsen. I ægteskabet er der 1 barn: Bent - 17 Juli 1938. Hans Klausen købte i 1946 ejendommen med matrikel nummer 9a m.fl. af Christian J. Christensen, der havde ejet den gennem 23 år og hvor hans kone var født. Arealet er på 30 tønder land, hvoraf de ca. 21 tønder er under plov. Der er en normal besætning på 8 køer, 10 ungkreaturer, 3 søer, 2 heste og der fedes ca. 40 svin årligt. Stuehuset er opført i 1870, men siden moderniseret og påagt fast tag, Udbygningerne er fra 1923-24 og maskinhuset fra 1948. Hans Klausen har i 1956 tilkøbt 7 tønder land, som dog først fra næste år indgår i driften.

Kristian Peter Kristensen (31.08 1918)

Gårdeejer, født i her i sognet d. 31 August 1918. Forældre til ham er Lars Peter Kristensen og hustru Emma Karen Marie, født Hermansen (Løgtved). Kristian Peter Kristensen blev gift med Annalise, født Christensen. Hun er født i Albæk d. 25 Juni 1927. Forældre til hende er Martinus Christensen og hustru Marie, født Larsen. I ægteskabet er der 1 barn: Jørgen - 4 Februar 1952. Kristian Peter Kristensen overtog i 1950 gården med matrikel 16g efter sin far, der havde ejet den i 44 år og købt den af Niels Jørgensen, som ejede den i en årrække. Arealet er på 18 tønder land og har en normal besætning på 7 køer plus ungkreaturer, 4 søer, 10 svin og 2 heste. Stuehus er opført i 1916, kostalden i 1907. Tilhørende lade i 1913, hønsehus og hestestald i 1931. Siden er der blevet lagt fast tag på laden. Da Kristensens far overtog ejendommen i 1906 var der kun et areal på 14 tønder land, men han tilkøbte siden 4 tønder land. Hele marken er blevet både drænet og merglet.

Johannes Dahl Christensen (26.05 1904)

Gårdejer, født her i sognet d. 26 Maj 1904. Forældre til ham er Christian Peter Theodor Christensen og hustru Kirstine, født Nielsen. Johannes Dahl Christensen blev gift med Marie, født Møller Larsen. Hun er født i Dronninglund d. 30 Maj 1904. Forældre til hende er Jens Møller Larsen og hustru Dorthea, født Andersen. I ægteskabet er der 3 børn: Esther - 24 April 1929. Arne Møller - 27 September 1932. Henning - 2 Juli 1934. Johannes Christensen overtog i 1937 gården med matrikel nummer 31b efter sin far, der havde ejet den siden 1898 og havde købt den af Niels Andersen Mørch. Ved overtagelsen i 1898 var der ikke så stort et areal, men resten er siden blevet tilkøbt. Arealet er i dag på 104 tønder land og har en normal besætning på 25 køer, 35 ungkreaturer, 100 svin, 4 heste og en traktor. Stuehuset er opført i 1908, laden i 1916 og kostalden i 1926. Hestestalden kom til i 1932. Johannes Christensen ejede også fra 1930—37 »Østerledgaard« øst for Dronninglund med et areal på 42 tønder land. Denne gård ejes nu af af Sofus Skaksen.

Aksel Thorsen Hansen (13.05 1916)

Landmand, født i Ibsker sogn, Bornholm d. 13 Maj 1916. Forældre til ham er Karl Johannes Hansen og hustru Laura Hansine, født Thorsen. Aksel Thorsen Hansen blev gift med Else Marie, født Nielsen. Hun er født i Aså d. 29 Marts 1919 og hendes forældre er Jens Christian Johannes Nielsen og hustru Marie, født Rasmussen. I ægteskabet er der 7 børn: Rose Marie Thorsen Hansen - 5 September 1940. Bent - 4 November 1942. Ingerlise - 21 November 1943. Jens Karl Thorsen Hansen - 19 August 1945. Karen Margrethe - 16 August 1947. Hans Kristian Thorsen Hansen - 8 Januar 1949. Flemming - 28 December 1951. Aksel Thorsen Hansen overtog i 1943 gården med matrikelnummer 96 m.fl. efter sine svigerforældre, der havde ejet den siden 1912, og da købt jorden fra "Søndergaard" i Melholt og opført bygningerne. Arealet var i 1912 på 9 tønder land, men i 1918 blev der tilkøbt 5 ekstra tønder land så der i dag er i alt 14 tønder land. Normal besætning på 4—6 køer, plus ungkreaturer, 2 søer, samt svin og 2 heste. Laden er udvidet i 1929 og stuehuset tilbygget i 1942. Der er også pålagt nyt tag på alle bygninger.

Kristian Peter Hansen (06.02 1905)

Gårdejer, født her i sognet d. 6 Februar 1905. Forældre til ham er Hans Christian Hansen og hustru Elisabeth, født Godtfredsen. Slægten har gennem ca. 200 år boet her i sognet. Kristian Peter Hansen blev gift med Jensine Sørine Dorthea, født Larsen. Hun blev født i Lerup, Tranum d 18 Juli 1904. Forældre til hende er Christen/Christian Holm Larsen og hustru Maren, født Rasmussen. I ægteskabet er der 3 børn: Elisa Marie Hansen - 27 Juli 1930 / ? ? 2015. Krista Hansine Hansen - 23 Oktober 1932. Hans Peter - 24 Januar 1936. Kristian Peter Hansen overtog i februar 1930 gården med matrikelnummer 10a m. fl. efter sin far, som mindst femte generationsejer. Arealet er på 17 tønder land og, men var tidligere på 30 tønder, da der er blevet solgt fra. Gården har en normal besætning på 5 køer, plus ungkreaturer, 1 so, 8 svin og 2 heste. Stuehuset er ca. 150 år gammelt, men siden blevet moderniseret. Udbygningerne ca. 100 år gamle, dog er stalden i 1938 blevet udvidet. Gården er en af de ældste i sognet og kan føres tilbage til det 16 århundrede.

Anders Albert Nørgaard Jensen (30.03 1912)

Gårdejer i Geraa, Asaa. Født samme sted d. 30 Marts 1912. Forældre til ham er Johan Kristian Albrekt Jensen og hustru Ane Kirstine, født Sørensen. Anders Albert Nørgaard Jensen overtog i 1952 gården med matrikelnummer 13e efter sin far, der havde ejet den siden 1905. Arealet er på 55 tønder land og har en normal besætning på 18 køer, 25 ungkreaturer, 2 søer, og 50 svin, samt traktor med alle nødvendige maskiner og redskaber. Stuehuset er opført i 1916, stald og lade i 1914. Hestestald og tørvehus er ældre, mens stakladen er bygget i 1939 og hønsehuset 1936. I 1905 var arealet kun 35 tønder, mens resten er tilkøbt af flere gange, sidst i 1950. For mange år siden var der et teglværk som lå nordvest for gården og som hørte til denne.

Johan Jensen (27.02 1915)

Gårdejer. Han er født i Brønderslev d. 27 Februar 1915. Forældre til ham er Anton Johan Jensen og hustru Olga Kathrine, født Jensen. Johan Jensen blev gift med Anna, født Pedersen. Hun er født i Sæby d. 28 Juli 1921 og forældre til hende er Steffen Christian Pedersen og hustru Ane Johanne, født Nielsen. I dette ægteskab er der 2 børn: Svend Erik - 20 Juli 1948. Mona - 2 Oktober 1951. Johan Jensen købte i 1945 gården med matrikelnummer 29a m.fl. af Niels Højer Christensen, der havde ejet den i cirka 20 år. Arealet er på 11 hektar og har en normal besætning på 8 køer, 10—12 ungkreaturer, 5 søer, samt smågrise og 2 heste. Stuehuset er ca. 100 årgammelt, men restaureret af Jensen. Udbygningerne er opført i ca. 1920 efter en brand. Jensen har lagt fast tag på alle bygninger. Jensen har siden overtagelsen tilkøbt 1 hektar jord.

Niels Møller Jensen (29.08 1905)

Gårdejer af Hou, Ulsted. Født d. 29 August 1905. Forældre til ham er Niels Peter Jensen og hustru Ansine, født Madsen. Niels Møller Jensen blev gift med Else Herdis, født Jørgensen. Hun er født i Vrejlev d. 20 April 1906 og er datter af Peder Jensen Jørgensen og hustru Karen Margrethe Mathilde, født Møller. I ægteskabet er der 6 børn: Carl Peter - 13 August 1931. Aksel Vagner - 13 Juni 1934. Thora Mathilde Jensen - 5 November 1935. Palle - 5 Juni 1940. Johs (Johannes) - 13 April 1942. Thorben - 7 Februar 1948. Niels Møller Jensen købte i 1954 gården med matrikelnummer 7d af Laurits Jacobsen, der havde ejet den gennem mange år og var født her i sognet. Arealet er på 12 hektar og har en normal besætning på 8 køer plus ungkreaturer, 5 søer, 10 svin og 2 heste. Stuehus, lade og vesterhuset er opført i 1937, mens kostalden er ældre. Før overtagelsen ejede Jensen »Dahlsgaard« i Tværsted på 12 hektar gennem 41 år og før det igen fødegården »Postgården« i Vrejlev i 18 år.

Børge Jørgensen (24.04 1917)

Gårdejer af Vester Melholt, Asaa. Født her i sognet d. 24 April 1917, som søn af Jens Christian Jørgensen, ejer af »Strandgaarden«, og Othilde, født Sørensen. Børge Jørgensen blev gift med Petra Kristine, født Aaen. Hun er født her i sognet d. 28 November 1918, som datter af Lars Christensen Aaen og Elise Bertine, født Hansen. I dette ægteskab er der 2 børn: Erik - 29 Marts 1936. Lise - 21 November 1938. Børge Jørgensen købte i 1937 gården med matrikelnummer 4a og 3b af Christian Hansen, der var født her og havde ejet den nogle år. Arealet var ved overtagelsen 23 tønder land, hvortil Jørgensen har tilkøbt 23 tønder land, så det samlede areal er på 46. Der er en normal Besætning på 20 køer, plus ungkreaturer, 7 søer, samt en traktor med alle nødvendige maskiner og redskaber. Der fedes ca. 100 svin årligt. Stuehuset er opført i 1942, garage og maskinhus, samt hestestald i 1944. Laden og kostalden i 1949 og 1952. Gården kan føres helt tilbage til ca. 1790 og er en gammel slægtsgård på Fru Jørgensens side, som er ud af mindst 4. generation.

Harry Gunnar Jørgensen (23.12 1912)

Landmand af Aså. Født i Nørre Broby d. 23 December 1912, som søn af Jørgen Thorvald Jørgensen og Anna Margrethe, født Nielsen. Harry Gunnar Jørgensen blev gift med Mary, født Christensen. Hun er født i Bjergby d. 3 September 1911, som datter af Thomas Jensen Christensen og Dorthea Jacobine, født Christensen. I ægteskabet er der 3 børn: Aase - 21 November 1938. Bodil - 18 April 1941. Erik - 19 December 1944. Harry Gunnar Jørgensen købte i september 1956 ejendommen af Herluf Poulsen, der havde ejet den i 8 år. Arealet er på 11 tønder land og har en normal besætning på 6 køer, 6 ungkreaturer og der fedes ca. 25 svin årligt. Stuehuset er ca. 70 år gammelt og udbygningerne ca. 35 år. Før overtagelsen havde Jørgensen i 12 år ejet en ejendom på 10 tønder land i Rosenby, men solgte denne til Niels P. Christiansen.

Elise Koch (f. Larsen) (27.08 1897)

Gårdejerske af "Mellergaard" som er født her i sognet d. 27 August 1897, som datter af Gregers Christian Larsen og Marie, født Hansen. Elise Koch var tidligere gift med Adolf Johannes Koch, som var født i Albæk d. 12 Maj 1885 og døde d. 27 December 1947. Han var søn af Jens Andersen Koch og Mariane, født Hansen. I dette ægteskab er der 2 børn: Inger Koch - 17 Juli 1923 Jens Gregor Koch - 10 August 1924. Elise Koch har drevet gården med matrikel 4c m.fl. siden sin mands død og havde overtaget den sammen med ham i 1914 efter Kochs mor. Sønnen Jens Gregor har siden 1947 bestyret gården for sin mor. Arealet er 64 tønder land og har en normal besætning på 18 køer, 24 ungkreaturer og 40 svin. Der er desuden 1 traktor med alle nutidens maskiner. Bygningerne er opført i ca. 1940. Arealet var tidligere større, da der i 1930 blev solgt ca. 15 tønder land fra til Nygård.

Første Verdenskrig starter - 1914 (237)

Attentatet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg udløste julikrisen, der førte til udbruddet af 1. verdenskrig. Her fortalt i en kortfattet engelsksproget video på youtube.

Unge kaster sig over slægtsforskning (483)

Der er ingen beskrivelse til dette link

Lones biologiske mor var tyskerpige (440)

Lones biologiske mor var tyskerpige: Der er stadig ingen, der må vide, at jeg findes. Lone Hansens biologiske mor var tyskerpige. Flere årtiers had og fordømmelse har ført til, at ingen må vide, at Lone eksisterer. å en helt almindelig dag i 1951 spiste syvårige Lone Hansen til middag med sine forældre. Hun drejede sin sølvgaffel i hænderne og studsede over en indgravering i overfladen. ”Lone Pedersen, 5. juni 1944” stod der med svungen skrift. Den lille pige undrede sig. Gaflen var tilsyneladende lavet til en pige med samme navn og fødselsdato som hende selv. Kun efternavnet var forskelligt. Hun spurgte sine forældre, hvem pigen var, men fik intet svar, og få dage efter var indgraveringen forsvundet på mystisk vis. Lone Hansen fandt først svar 20 år senere, da hendes adoptivmor fortalte hende, at hun var den biologiske datter af en tyskerpige. Som 18-årig havde hendes mor mødt en tysk soldat ...

Billy på 24 kender sine forfædre bedre end de fleste (423)

Unge kaster sig over slægtsforskning: Billy på 24 kender sine forfædre bedre end de fleste. Flere under 40 år vil lære deres forfædre at kende. De søger identitet, siger historiker. Min oldefar var børste ved Hardeværket i Kolding. Han gravede kanaler og var omvandrende arbejdsmand. Han tog det arbejde, han kunne finde rundt omkring. Han skulle nemlig tjene penge til sin gård. Sådan fortæller Billy Sørensen fra Kolding. Han sidder i sin lejlighed med computeren foran sig og er omgivet af et organiseret rod bestående af stakke af papir, noter, fotos og bøger. Billy Sørensen er 24 år og startede med at kigge sin slægt efter i sømmene, da han var 11 år. Han fik historien om sin oldefar mundtligt overleveret af sin bedstefar. Og det var den historie, der satte ham i gang ...

Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel (490)

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...

Letfærdighed og barnemord (894)

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...

Tove Ditlevsens barnebarn fandt mappe fyldt med hemmeligheder (623)

Da Lise Munk Thygesen var syv år gammel, rejste hun alene med toget fra Esbjerg til København efter at have besøgt sin farmor og farfar. På rejsen mødte hun en smuk, ung kvinde, og pludselig føltes det ikke som at rejse alene mere. Samtalen gik, som landskabet uden for vinduet drev forbi. Da de nærmede sig København, rejste de sig op, stillede sig ud i mellemgangen, og her ytrede Lise, at hun var Tove Ditlevsens barnebarn. Med ét ændrede den unge kvindes syn på Lise sig. Hun så ikke længere et syvårigt barn, men en reinkarnation ...

71-årig forfatter om årelang interesse: Det er ligesom narko... (314)

”Grüss Gott”. Sådan lyder hilsenen en tidlig morgen i den midtjyske hede-landsby Havredal i året 1778, hvor Jacob Lauth kommer for at hente sin ven Peter Betzer og hans sønner med til marked i Viborg. Undervejs slår de følgeskab med andre hedeopdyrkere, der har navne som Harritz, Jung og Winkler. Humøret er højt, og der bliver både drukket øl og sunget lieder på vej mod storbyen. Der er også nogle, der fortæller historier fra den tyske hjemegn syd for Frankfurt am Main. Gemytligheden hører dog brat op, da ...

Jørgen fandt pludselig ud af, at han var beslægtet med sin genbo gennem 15 år og HKH (203)

For syv år siden begyndte 78-årige Jørgen Rasmussen fra Middelfart at interessere sig for slægtsforskning. Interessen udsprang af hans ønske om at finde ud af noget mere om sin morfar. Morfaren døde, da han var ung, og når Jørgen Rasmussen stillede sin mor spørgsmål om morfaren, sagde hun altid, at det behøvede han ikke spekulere på. Han oprettede sig derfor på hjemmesiden My Heritage og bestilte et kit med to vatpinde og to reagensglas og sendte en spytprøve afsted til et laboratorium i Tyskland, der kunne fastslå hans DNA. Det er nu mange mange ringbind og timer foran computeren siden, at han satte det i gang. Siden har han hjulpet venner, bekendte og naboer med at slægtsforske, og nu er han kommet ...

Mentalt fællesskab mellem tyske og danske slesvigere (183)

Jeg har siden min ungdom i 1970erne været optaget af Flensborg-forfatteren Willy-August Linnemanns (1914-1985) forståelser af det sønderjyske og slesvigske. Linnemann skrev fra midten af 1950erne og frem til cirka 1970 en række kronikker og essay om de sønderjyske landsdele (Nord- og Sydslesvig) til Berlingske Tidende. De blev senere samlet til en essaysamling, som Gyldendal i 1972 udgav med titlen Sønderjyllands fremtid. Linnemanns tilgang til det sønderjyske og slesvigske henter inspiration fra redaktør Jens Jessens (1854-1906) såkaldte partikulære danskhed. Med partikulær danskhed menes ...

For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt (43)

Nattemørket sænkede sig over Knivsbjerg. Klokken havde netop passeret midnat den 16. august 1945, og alting tydede på en stille nat i det bakkede sønderjyske landskab. Men et sted i det fjerne var der gryende aktivitet: En kortege med 40 bevæbnede modstandsfolk og 850 kilo sprængstof havde netop forladt Aabenraa og sat kurs mod Sønderjyllands højeste punkt. I en af bilerne sad Ulla Kunøe, en ung sygeplejerske og efterretningsofficer i modstandsbevægelsens sydjyske afdeling. Hun gik under navnet ’Pistulla’, fordi hun altid bar en lille kaliber 6.35 i sin dametaske. Hun var som 23-årig ...