Alle søgeord

Søgeresultat for [ straf ] gav 12 resultater

Danmarks museer: Fængselsmuseet i Horsens (249) -

Fortællingen om fængselet i Horsens gennem tiden og hvad det har betydet for lov og straf i Danmark.

DNSAP - det danske nazistparti / Bovrup-kartoteket (845) -

Bovrup-kartoteket er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform i tiden efter befrielsen. Kartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet. I løbet af 1945 afskrev modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet. Det førte til modstandsbevægelsens udgivelse i marts 1946.

Forbrydelsens ansigt, 2. del (337) -

”Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre ned i gruset” skrev Politiken, da hovedet af den 29-årige forbryder Jens Nielsen blev skilt fra kroppen med en økse. Henrettelsen fandt sted i Horsens Straffeanstalt i november 1892 og blev den sidste statsstøttede halshugning i Danmark. Men hvordan kan det være, at det lige blev Jens, der havnede på skafottet? Få svaret i den anden af to udsendelser med titlen Forbrydelsens ansigt. Udsendelserne fortæller forbryderbilledets historie og går bag om går bag om nogle af de mange menneskeskæbner, som politiets kameraer i tidens løb har fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fortalt af lektor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet. Sendt på DR K den 29. september 2013.

Fængslet.dk - Horsens (1073) -

Det tidligere Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 efter mere end 150 år med fængselsdrift og åbnede i 2012 som oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET. På få år er det lykkedes FÆNGSLET at skabe en både national og international anerkendt ramme for kultur og events. FÆNGSLET lægger i dag hus til både et prisbelønnet fængselsmuseum, overnatning, store koncerter, kunst- og kulturfestivaler, iværksætteri, erhvervskonferencer og et spisehus.

Kriminalhistorie.dk (1238) -

På disse sider fortæller vi om kriminelle i slutningen af 1800-tallet, der har det tilfælles, som for de flestes vedkommende har siddet i Horsens Tugthus. Fælles for sagerne er også, at de dømte som hovedregel får livstidsstraffe, mens en enkelt 'kun' får en straf på 16 år. Sagerne er tilfældigt udvalgt og vi er - så vidt vi ved - ikke i slægt med nogen af de dømte, men vi har lyst til at fortælle historierne alligevel.

Ladegården (317) -

Find oplysninger om indsatte og tvangsarbejdere på Ladegården, Københavns største arbejdsanstalt til fattige.

Stamboom (555) -

Søgning i flere databaser: straffede, soldater m.m. Siden er kun på hollandsk, men der findes en engelsk vejledning via menuen.

Statsfængslet i Horsens - Straffeprotokol 1853-1905 (329) -

I Horsens Statsfængsels straffeprotokol findes optegnelser over fangernes forseelser mod fængselsregulativet, og de disciplinærstraffe som de blev udsat for.

Øhavsmuseet og byhistorisk arkiv (775) -

Øhavsmuseet sikrer kulturarven i sit ansvarsområde, skaber ny viden, formidling og læring og inspirerer samfundet og medborgerne til at se kulturarv og historisk indsigt som en ressource. Museet fokuserer særligt på istidslandskabets dannelse og landskabets kulturhistorie inklusive de mange levn, monumenter og bygningsmiljøer, samt kulturarven knyttet til købstadshistorie og byens rets- og afstraffelseshistorie med afsæt i Faaborgs velbevarede historiske bymiljø og byens ting- og arresthus.

Dansk films nazi-hemmelighed (212)

Bag Morten Korch-filmenes fejring af den pureste danskhed stod en nazist, der angav sine ansatte under besættelsen, slap ustraffet gennem retsopgøret og blev millionær på dansk nationalromantik.

Fra straffefange til konge af Island (522)

I sit stiveste puds og med bankende hjerte står Jørgen Jürgensen og spejder ud i luften. Det er den 11. juli 1809 - en højtidelig dag i Island. I hvert fald for Jørgen selv. For få dage siden erobrede han nemlig Island med en hær bestående af 12 sømænd, hvorefter han udnævnte sig selv til konge. Og nu står han altså her. Til en ceremoni han selv har arrangeret, for at indvie et flag han selv har designet. Og det er da også en historisk dag. For det er første gang nogensinde, at Island får sig eget officielle ...

Letfærdighed og barnemord (818)

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...