Et fæstebrev var en kontrakt mellem godsejeren og fæstebonden. Heri overdrog godsejeren brugsretten af en gård, mølle, husmandsted eller bart jord til fæsteren, mod at denne svarede afgifter i form af landgilde, hoveri og eventuelt andet arbejde. I 1719 blev det bestemt, at fæstebrevet skulle udarbejdes i to eksemplarer på stemplet papir, det ene som fæsterens eksemplar, det andet som kopi til godsejeren. Samtidig skulle det skrives ind i en godsets fæsteprotokol og man betalte desuden godsejeren en såkaldt indfæstningsafgift (også kaldet for stedsmålsafgift), enten hver måned eller halvårlig.

I dag er der ikke udleveringspligt til arkiverne fra godserne i Danmark, så mange af disse protokoller ligger stadig i mange godser rundt omkring i landet og andre kan være gået helt tabt.

Du vil i et fæste bla. kunne finde oplysninger, som indeholdt følgende:

1. Fæsterens og godsejerens navn
2. Beliggenhed og godsets navn
3. Hvor meget hartkorn fæstebonden måtte dyrke
4. Forgængerens navn af fæstebeviset
5. Overdragelser til familiære efterslægt

Langt senere kom fæstekontorerne (1848-1939). Fæstekontorerne var private virksomheder, der formidlede kontakt mellem arbejdssøgende tjenestefolk, tyende, og arbejdsgivende husstande, husbonder. På den måde virkede kontorerne som en privat arbejdsformidling. Efter krigen forsvandt disse kontorer helt eller delvist og arbejdsformidlingen blev efterfølgeren.

Udvalgt grafik

Ingen billedefil til denne post