I 1909 døde Ane Remme, 75 år, i Skarrild, og i kirkebogen står hun opført som fattiglem. Hun måtte lide den tort året forinden, at sognet solgte fattighuset, hvorefter hun sammen med to andre beboere blev udliciteret. Mod et lille vederlag fra sognerådet skulle private tage sig af dem i deres sidste leveår. Det var billigere for sognet end at drive fattighuset. Ophold på fattighuse kunne være ydmygende, men udliciteringen blev senere anset for endnu værre, og den blev da også afskaffet. En variant var, at man sendte de gamle og fattige på omgang. På skift tog gårdene sig af dem og gav dem kost og logi, og efter evne måtte de fattige yde hjælp til gengæld. Dette kan man læse meget mere om i bogen "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing Amt, der er udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt på basis ...

Ny bog om anbragte børn hilses hjerteligt velkommen i debatten. Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt. Med tidens stigende opmærksomhed på velfærdsstatens ofre, undskyldninger til Godhavndrengene og de 22 anbragte grønlandske børn, og en statsminister, der vil være børnenes egen, samtidig med at hun nægter at redde uskyldige børn hjem fra syriske fangelejre og til og med gør det til et erklæret mål, at staten skal tvangsfjerne flere børn, er der grund til at hilse denne bog hjertelig velkommen i debatten. Op igennem det 20. århundrede udgjorde andelen af anbragte børn mellem nul og 17 år omkring en procent. Hvad kan berettige et så voldsomt indgreb i borgernes privatliv?. Spørgsmålet har drevet historikeren Cecilie Bjerre til denne vigtige undersøgelse af børneværnets anbringelser af børn i Danmark fra 1905, da landet fik sin første børnelov, til 1975, da børneværnet ...

Ny forskning: Anne Frank døde tidligere end hidtil antaget. Den 15-årige pige døde sandsynligvis over en måned tidligere end angivet. Den 31. marts 1945 har hidtil været den officielle dødsdag for det blot 15-årige verdenskendte Holocaust-offer Anne Frank. En dato, der er fastsat af de hollandske myndigheder efter krigen. Datoen har ofte været betvivlet, men nu peger nye undersøgelser foretaget af forskere tilknyttet Anne Franks Hus i Amsterdam på, at hun faktisk døde i første halvdel af februar. Men datoen er i følge nye undersøgelser foretaget af forskere tilknyttet Anne Franks Hus i Amsterdam, formentlig forkert. Meget tyder nemlig på, at hun og hendes søster Margot, allerede i februar bukkede under for den voldsomme tyfus-epidemi, der ...

Hvem er jeg? spurgte Sannie Terese Burén sig selv, inden hun begyndte et større detektivarbejde for at få brikkerne i familiepuslespillet til at falde på plads. Som 12-årig fik hun at vide, at hendes far ikke var hendes ”rigtige” far. Da hendes mormor døde, viste det sig, at Sannies morfar heller ikke var hendes ”rigtige” morfar. Det var alt andet end ligegyldigt, skulle det vise ...

Forestil dig at en verdenskendt skuespiller træder ind på din arbejdsplads. For de fleste virker det scenarie usandsynligt, men på Rigsarkivet i København er det faktisk sket. Her har Bond-skuespilleren og Oscar-vinderen Judi Dench nemlig været på besøg. Men besøget vender vi tilbage til. For det hele startede med en britisk forespørgsel. Det fortæller Adam Jon Kronegh, der er arkivar på stedet. En tv-producent søgte dokumenter om en mand ved navn Richard Bolton, siger han til TV 2 Lorry. Udover forespørgslen var det eneste de fik besked på, at det var til det britisk tv-program 'Who Do You Think You Are?', hvor kendte opsøger deres slægt via slægtsforskning. Men hvilken kendis, der ...

Danskernes navne bliver flere – og mere unikke. Men tendensen er set før. Antallet af danskere med fire eller flere navne er mere end fordoblet i de seneste 30 år. Men i 1800-tallet var det lige så moderne som nu at have mange fornavne. Danmark er det mest almindelige at have tre navne i alt. Det har 55 procent af os, og sådan har det været i de seneste 30 år. Herefter kommer personer med to navne, 33 procent, den trend er stærkest blandt de lidt ældre. Og så er der den stejleste opadgående kurve i de nye navnetal fra Danmarks Statistik: Dem med mange navne. For selvom "kun" 12 procent af befolkningen har fire eller flere navne, gælder det i dag 22 procent af alle etårige mod 10 procent for 30 år siden. Og den udvikling vil fortsætte årtier endnu, mener lektor Birgit Eggert, der er navneforsker ved Københavns Universitet. Der er også en større variation i de navne ...

Samfundets omtale af de dårligst stillede er i stigende grad præget af et krav om at tage sig sammen og ligner på mange måder den diskussion om værdigt og ikke værdigt trængende, der udspillede sig for 100 år siden. Det mener to professorer, der nu afslutter stort værk om dansk velfærdshistorie. I et gråmuret toetages bygningskompleks i Svendborg findes Nordens eneste bevarede fattiggård. I det nuværende Forsorgsmuseum levede for 140 år siden 80 mennesker. De arbejdsdygtige blev indlagt på arbejdsafdelingen, hvor der var tremmer for vinduerne og pigtråd på murene. De blev betragtet som arbejdssky og dovne, og deres fattigdom blev betegnet som selvforskyldt. På forsørgelsesafdelingen boede de mænd og kvinder, hvis fattigdom ikke ...

Rigsarkivet er i fuld gang med at digitalisere dødsattester fra før 1943. Projektet kunne ikke lade sig gøre uden frivillige, der scanner og skriver de gamle dokumenter af. Hidtil har dødsattester fra før 1943 befundet sig på hylder i Rigsarkivets samlinger. Det gør de stadig, men der er et kæmpe arbejde i gang for at lægge dem på nettet, så alle med et par klik kan søge i dem. Projektet, der beggyndte i 2015, vil fortsætte flere år endnu. Der er nemlig nok at tage fat i, for stiller man Rigsarkivets papirsamling op på en lang række, vil den være cirka 500 kilometer lang, og heraf fylder dødsattesterne en betragtelig del, fortæller ...

”Grüss Gott”. Sådan lyder hilsenen en tidlig morgen i den midtjyske hede-landsby Havredal i året 1778, hvor Jacob Lauth kommer for at hente sin ven Peter Betzer og hans sønner med til marked i Viborg. Undervejs slår de følgeskab med andre hedeopdyrkere, der har navne som Harritz, Jung og Winkler. Humøret er højt, og der bliver både drukket øl og sunget lieder på vej mod storbyen. Der er også nogle, der fortæller historier fra den tyske hjemegn syd for Frankfurt am Main. Gemytligheden hører dog brat op, da ...

Kan man slette sin identitet og sin families historie?. Kan man vælge at begynde forfra og opfinde en helt ny slægtsfortælling, nyt navn og etnisk tilhørsforhold?. Det lykkedes næsten for Anatole Broyard, en amerikansk litteraturkritiker, som først på sit dødsleje afslørede over for sin hvide datter, at han faktisk var sort. Datteren, Bliss Broyard, accepterede ikke alene sandheden om sin sorte slægt. Hun undersøgte den og udgav det hele i bogen One Drop. Tilsvarende lykkedes det historikeren ...

Lones biologiske mor var tyskerpige: Der er stadig ingen, der må vide, at jeg findes. Lone Hansens biologiske mor var tyskerpige. Flere årtiers had og fordømmelse har ført til, at ingen må vide, at Lone eksisterer. å en helt almindelig dag i 1951 spiste syvårige Lone Hansen til middag med sine forældre. Hun drejede sin sølvgaffel i hænderne og studsede over en indgravering i overfladen. ”Lone Pedersen, 5. juni 1944” stod der med svungen skrift. Den lille pige undrede sig. Gaflen var tilsyneladende lavet til en pige med samme navn og fødselsdato som hende selv. Kun efternavnet var forskelligt. Hun spurgte sine forældre, hvem pigen var, men fik intet svar, og få dage efter var indgraveringen forsvundet på mystisk vis. Lone Hansen fandt først svar 20 år senere, da hendes adoptivmor fortalte hende, at hun var den biologiske datter af en tyskerpige. Som 18-årig havde hendes mor mødt en tysk soldat ...

Fascinationen af slægtsforskning har fået et ekstra gear, siden det blev muligt at udforske sit familietræ med kommercielle dna-tests. Men man kan få hemmeligheder at vide, man måske helst ville være foruden, siger Kirsten Sanders, formand for foreningen Danske Slægtsforskere. Hun var skeptisk, da hendes svigersøn i 2013 ville forære hende en dna-test i julegave; nok var hun vældigt optaget af slægtsforskning, en interesse hun havde arvet fra sin far. Men Kirsten Sanders mente dengang, at kirkebøger, folketællinger og sogneprotokoller var rigeligt ...

Vigtig kulturhistorie fjernes fra de danske kirkegårde som følge af manglende koordination. Der er brug for et nationalt register, så vi ikke mister vigtig lokalhistorie, siger biskop, som møder velvilje fra kirkeministeren. å Saxild Kirkegård ved Odder syd for Aarhus har man i mange år kunnet finde en liggende bautasten med navnet Rasmus Mortensen på. Den tilhørte en af områdets største gårdejere og ildsjæle i 1800- og 1900-tallet, der kom til at påvirke den måde, områdets landarealer siden er blevet opdyrket på. Stenen er vurderet til at have en særlig historisk betydning for egnen, og af den grund erklærede Odder Museum den bevaringsværdig i 1993. Af netop den grund blev leder af Saxild-Nølevs Lokalhistoriske Arkiv, Lisbeth Bonde, noget chokeret, da hun i efteråret fandt gravstenen liggende på en materialeplads, klar til at blive knust sammen med andre gamle ...

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...

Hun blev født i Aalborg i 1890, men kom til at leve det meste af sit spændende liv i Agersted. Navnet er Carla Valborg, og hendes spændende liv beskrives nu en i bog, der netop er udgivet af hendes barnebarn. - I snæver forstand er det en biografi om min farmor, ”komtessen” og forfatterinden Carla Valborg Larsen ”von Rosen” (gift Mikkelsen), der levede fra 1890 til 1976, fortæller Jacob Hvid Mikkelsen om sin farmor, som i 1929 udgav ”Digte” og ”Det gamle hus”. Hun skrev desuden i en årrække noveller og artikler til især Aalborg Stiftstidende. Min biografi om Valborg Mikkelsen er i bredere forstand en slægtshistorie om min familie, en lokalhistorie ...

Ny lokalhistorisk bog fra Bording er på gaden. Bording Nu er der en oplagt mulighed til årets mandelgave, hvis man bor i en familie, der har lokalhistorisk interesse for Bording og omegn. Man behøver ikke have designet et operahus eller vundet en guldmedalje for at være en interessant person. Ofte gemmer der sig spændende historier om de mennesker, der lever eller har levet ganske nær ens egen ...