Flere og flere hopper med på bølgen om at søger tilbage i familiens historie for at finde sine sine rødder. Det oplever både slægtsforskningsforeninger og Statens Arkiver. En af dem, som er bidt af slægtsforskning, er Kathrine Tobiasen fra Randers. - Det er så vildt spændende, og man bliver ved med at kunne finde noget nyt. Man bliver aldrig færdig, fortæller hun til ...

Helt oppe under loftet i et lokale på Rigsarkivet i Viborg sidder en snes slægtsforskere klar ved computerne. De er alle medlemmer af Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn, og snakken går lystigt med ord, der ikke var en del af slægtsforskning, da de startede for mange år siden. Ved tavlen står Lene Toft. Hun har interesseret sig for slægtsforskning længe, men de seneste år har hun især kastet sig over de muligheder, der er i DNA. Jeg har lært så meget om traditionel slægtsforskning af medlemmerne i den her forening, så nu synes jeg, at jeg ...

På Rigsarkivet lærer Katharina Kley sandheden om sin oldefar, der ligesom cirka 3000 andre personer fra det tyske mindretal sad fængslet i Faarhuslejren efter befrielsen. Allerede som barn bemærkede Katharina Kley, at hendes families historie var speciel. Hendes oldefar, Georg Kley, var formand for nazistpartiet i Haderslev, men hvad den position egentligt betød for hans liv, og hvor stor indflydelse han havde i det tyske mindretal, har hun ikke vidst noget om. - Jeg kunne godt frygte, at han ...

Det er første gang, han er i Europa. Turen til Danmark har været planlagt i knap et år, men det var alligevel ikke en tur, australske Kim Catford nogensinde havde forventet at skulle på. For da han for et år siden tog en DNA-test i håb om at finde sin biologiske far, forventede han, at han skulle til USA og møde en amerikansk soldat, der havde kæmpet i Vietnam-krigen. Men resultatet sendte ham til Danmark – nærmere bestemt Skive. - Det var et kæmpe chok, da jeg fik det at vide. Jeg tror, det var det sidste sted, jeg havde forventet, at han var fra, fortæller ...

Det lille, sorte stykke birkebeg, som Søren Anker Sørensen netop har rystet ud af en plasticpose og nu står med i hånden, ser ikke ud af meget. Men i klumpen er der oplysninger, som er mere værd end mange års gravning andre steder, fortæller udgravningslederen fra Museum Lolland-Falster. - Klumpen er cirka 5700 år gammel og har været tygget af en pige, der har afsat sit DNA. Det har givet et ocean af oplysninger om pigen. Vi kan ovenikøbet se, at hun var overfølsom over for ...

Et gammelt byhus i Nakskov har optaget arkæologerne. Forklaringen overrasker og kan betyde, at tolkningen af mange bygninger skal laves om. Det var nok de færreste, der havde troet, at et baghus på Havnegade 47 i Nakskov skulle få stor betydning og give lokale arkæologer hovedbrud. Men det gjorde det, da Tove Hagen, der ejer huset, søgte Nakskov Bymidtefond om støtte til at få udskiftet taget på den historiske ejendom. I forbindelse med en besigtigelse kunne det nemlig konstateres, at huset var bygget med en byggeteknik, som angiveligt hører hjemme i ...

Journalist udgiver bog om Degn-slægten. Den 77-årige Lisbeth Petersen i Esbjerg har skrevet en bog om sin bardom og opvækst hos sin søster, Martha Degn, sammen med sine andre søskende. Klegod: Degn-familien stammer fra Klitten. En af Poul Degn efterkommere er den 77-årige og tidligere journalist på Vestkysten i Esbjerg, Lisbeth Petersen. Hun udgiver nu en bogen "Ud af en klitboslægt" - om sin slægt, Degn-familien fra Klegod, og sin barndom i Vesterbyen i Esbjerg og opvæksten hos storesøsteren, Martha Degn. Lisbeth Petersen, der selv er ud af Degn-slægten, voksede op hos sin ældste søster, der tog sine ni yngre søskende i pleje, da først moren i barselsseng og tre år senere faren døde. Lisbeth Petersen var blot tre år, da hendes mor døde i barselsengen i 1944. Hendes far, Marius Degn, stod alene med ti børn. Martha Degn var 18 år og den ældste, og hun overtog husførelsen og den store familie, fortæller forfatteren i en pressemeddelelse. Martha Degn var blevet gift, da faderen døde tre år senere, i 1947. Hun ønskede imidlertid ikke, at den store, forældreløse ...

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...

VIA deltager i projektet Erindringsbio, hvor plejehjemsbeboere får adgang til nemt og gratis at se historiske film. Film fra gamle dage kan nemlig vække erindringer og styrke selvværd, livslyst og dialog hos mennesker med demens. At vække erindringer kan være til stor gavn for mennesker med demens og deres pårørende. Arkivfoto Vi kender alle til, at film og fotografier kan vække minder til live. Det gamle klassebillede, filmen fra ferien for længe siden eller et klip fra en gammel nyhedsudsendelse ...

Tyske turister skal lokkes ind på heden: Kartoffeltysker- og flyveplads-historie bliver trækplastre. Efter mange år med Morten Korch-universet som det store hit, vil kroejer fremme historier om kartoffeltyskerne og den tysk anlagte flyveplads. Grønhøj: Det er almindelig kendt, at flertallet af tyske turister i Danmark gerne vil til åbent vand - og allerhelst Vesterhavet. Men der findes sikkert også historie-interesserede tyskere, der gerne vil vide noget om de tyske kolonister, senere kaldet kartoffeltyskere, som for 260 år siden kom til den jyske hede for at opdyrke den, og/eller blive oplyst om den under 2. Verdenskrig tysk anlagte Fliegerhorst Grove, der senere er blevet til Flyvestation Karup. Det tror i hvert fald Gregers Laigaard, ejer af Grønhøj Kro, på. Han har i nu ni år haft sit Morten Korch-museum som et særligt trækplaster ved sin kro, og det har givet stedet mange tusinde ...