Kunstig intelligens åbner for ny anvendelse af Danmarks ældste kirkebøger. En bevilling fra Augustinus Fonden gør det muligt at digitalisere de ældste danske kirkebøger. Nu bliver det lettere at bruge og få adgang til den vigtige viden, der ligger gemt i de gamle kirkebøger i Rigsarkivet. De udgør nogle af Danmarks mest centrale historiske dokumenter og er blandt de bredest dækkende kilder til almindelige menneskers liv i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Kirkebøgerne indeholder oplysninger om kirkelige handlinger på sogneniveau og er blevet anvendt som protokol for mange andre aktiviteter i sognene. Med en bevilling på 5.5 mio. støtter Augustinus Fonden en fuld digitalisering og transskribering af Danmarks ældste kirkebøger. Kunstig intelligens og maskinlæring skal gøre de historiske data tilgængelige for flere og gøre dem lettere at bruge. Projektet begynder primo 2024, og er et samarbejde mellem PandemiX Center på Roskilde Universitet, Danske Slægtsforskere ...

Letfærdighed og barnemord. I 1771 fik J.F. Struensee indrettet en »babyluge« ved Fødselsstiftelsen, hvor enlige mødre kunne aflevere et uønsket barn. Det fik bugt med det udbredte problem med barnemord. Men efter Struensees fald blev lugen fjernet igen, fordi den angiveligt fremmede »liderlighed og utugt«. Men Fødselsstiftelsen overlevede. En af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark var barnemord. Cirka halvdelen af alle, der blev dømt for mord, var ugifte kvinder, der havde taget livet af deres nyfødte spædbørn. Seksuelt samvær uden for ægteskab hed i lovgivningen »lejermål«, og det blev der set strengt på i et samfund, som var dybt præget af religiøse forestillinger, og hvor familien og ægteskabet blev betragtet som helligt. Loven foreskrev dødsstraf for barnemord og »fødsel i dølgsmål«. Straffen var målrettet »løsagtige« kvinder, dvs. ugifte kvinder, som var blevet gravide uden for ægteskabet. Om en ung kvinde havde ladet sig forføre ...

Lones biologiske mor var tyskerpige: Der er stadig ingen, der må vide, at jeg findes. Lone Hansens biologiske mor var tyskerpige. Flere årtiers had og fordømmelse har ført til, at ingen må vide, at Lone eksisterer. å en helt almindelig dag i 1951 spiste syvårige Lone Hansen til middag med sine forældre. Hun drejede sin sølvgaffel i hænderne og studsede over en indgravering i overfladen. ”Lone Pedersen, 5. juni 1944” stod der med svungen skrift. Den lille pige undrede sig. Gaflen var tilsyneladende lavet til en pige med samme navn og fødselsdato som hende selv. Kun efternavnet var forskelligt. Hun spurgte sine forældre, hvem pigen var, men fik intet svar, og få dage efter var indgraveringen forsvundet på mystisk vis. Lone Hansen fandt først svar 20 år senere, da hendes adoptivmor fortalte hende, at hun var den biologiske datter af en tyskerpige. Som 18-årig havde hendes mor mødt en tysk soldat ...

Jeg har siden min ungdom i 1970erne været optaget af Flensborg-forfatteren Willy-August Linnemanns (1914-1985) forståelser af det sønderjyske og slesvigske. Linnemann skrev fra midten af 1950erne og frem til cirka 1970 en række kronikker og essay om de sønderjyske landsdele (Nord- og Sydslesvig) til Berlingske Tidende. De blev senere samlet til en essaysamling, som Gyldendal i 1972 udgav med titlen Sønderjyllands fremtid. Linnemanns tilgang til det sønderjyske og slesvigske henter inspiration fra redaktør Jens Jessens (1854-1906) såkaldte partikulære danskhed. Med partikulær danskhed menes ...

Kan man slette sin identitet og sin families historie?. Kan man vælge at begynde forfra og opfinde en helt ny slægtsfortælling, nyt navn og etnisk tilhørsforhold?. Det lykkedes næsten for Anatole Broyard, en amerikansk litteraturkritiker, som først på sit dødsleje afslørede over for sin hvide datter, at han faktisk var sort. Datteren, Bliss Broyard, accepterede ikke alene sandheden om sin sorte slægt. Hun undersøgte den og udgav det hele i bogen One Drop. Tilsvarende lykkedes det historikeren ...

Det er sandt, at Danmark som nation ikke deltog i første verdenskrig. Det er også rigtigt at Frederikshavn lå langt væk fra slagmarkerne i Frankrig, Italien og Rusland. Alligevel fik første verdenskrig stor indflydelse på Danmark og danskerne. Ikke mindst danskerne i Slesvig og Holsten. Allerede før krigen brød ud ramte bølgeskvulpene fra den tyske kejser og den franske præsidents lystyachter Nordjyllands kyster. Omkring 1.000 vendelboer blev indkaldt til Sikringsstyrken, som var en 55.000 mand stor styrke, som blev indkaldt ...

For nogle af de unge kvinder, der fik børn uden for ægteskab i 1700-tallet, var det fatalt. De skjulte graviditeten, fødte i dølgsmål og slog derefter barnet ihjel. Helt frem til 1866 risikerede de halshugning for forbrydelsen. å længe Mennesker er til, bliver Leiermaale til. Sådan udtrykte den danske teolog og jurist Christian Ditlev Hedegaard det tilbage i 1762, da han konstaterede, at lejermåle, der betyder seksuelt samvær uden for ægteskab, altid vil finde sted, uanset hvordan man indretter lovgivningen. Helt fra begyndelsen af 1600-tallet ...

Adolf Hitler havde et blødt punkt for de nordiske lande. Indbyggerne her var – mente han – racerene ariere, og de hørte naturligt hjemme i det kommende tyske storrige. I Norden så den tyske Fører også nazistiske partier skyde op, og han regnede med, at de ville udbrede hans nye samfundsorden. Blandt dem var nordmanden og officeren Vidkun Quisling, der grundlagde nazipartiet Nasjonal Samling (NS) i maj 1933 – blot fire måneder efter at Hitler havde grebet magten i Tyskland og var blevet landets rigskansler. Som sin højre hånd havde Quisling den energiske advokat Johan Bernhard Hjort, der blev beskrevet som lige så handlekraftig ...

Hvem er jeg? spurgte Sannie Terese Burén sig selv, inden hun begyndte et større detektivarbejde for at få brikkerne i familiepuslespillet til at falde på plads. Som 12-årig fik hun at vide, at hendes far ikke var hendes ”rigtige” far. Da hendes mormor døde, viste det sig, at Sannies morfar heller ikke var hendes ”rigtige” morfar. Det var alt andet end ligegyldigt, skulle det vise ...

Ny forskning: Anne Frank døde tidligere end hidtil antaget. Den 15-årige pige døde sandsynligvis over en måned tidligere end angivet. Den 31. marts 1945 har hidtil været den officielle dødsdag for det blot 15-årige verdenskendte Holocaust-offer Anne Frank. En dato, der er fastsat af de hollandske myndigheder efter krigen. Datoen har ofte været betvivlet, men nu peger nye undersøgelser foretaget af forskere tilknyttet Anne Franks Hus i Amsterdam på, at hun faktisk døde i første halvdel af februar. Men datoen er i følge nye undersøgelser foretaget af forskere tilknyttet Anne Franks Hus i Amsterdam, formentlig forkert. Meget tyder nemlig på, at hun og hendes søster Margot, allerede i februar bukkede under for den voldsomme tyfus-epidemi, der ...

Ny lokalhistorisk bog fra Bording er på gaden. Bording Nu er der en oplagt mulighed til årets mandelgave, hvis man bor i en familie, der har lokalhistorisk interesse for Bording og omegn. Man behøver ikke have designet et operahus eller vundet en guldmedalje for at være en interessant person. Ofte gemmer der sig spændende historier om de mennesker, der lever eller har levet ganske nær ens egen ...

Flere og flere hopper med på bølgen om at søger tilbage i familiens historie for at finde sine sine rødder. Det oplever både slægtsforskningsforeninger og Statens Arkiver. En af dem, som er bidt af slægtsforskning, er Kathrine Tobiasen fra Randers. - Det er så vildt spændende, og man bliver ved med at kunne finde noget nyt. Man bliver aldrig færdig, fortæller hun til ...

Radiovært: Min morfar var kriminel. Julie Bundgaard mødte kun sin morfar tre gange. Han døde, da hun var syv år gammel, så hun lærte ham aldrig at kende – men hun kendte historierne om ham. Eller – det troede hun, at hun gjorde. »I min familie har vi altid joket med, at min morfar var en plattenslager og en bondefanger.«. Hun har altid vidst, at morfaren har siddet i fængsel en enkelt gang, men i familien var der bred enighed ...

Jeg digitaliserer jo vores nationalskat. Dorthe Halskov Andersen fotograferer omhyggeligt hvert eneste dokument. Det er med stolthed i stemmen, at hun fortæller om sit arbejde – og om den opgave, hun og kollegerne nu skal i gang med. Dorthe Halskov Andersen har arbejdet på Rigsarkivet i Viborg i 11 år. Hun er digitaliseringsoperatør. Det betyder, at hun fotograferer gamle papirer og bøger, så de bliver bevaret for eftertiden. Desuden bliver meget af materialet lagt ud på nettet, så alle kan få adgang til det. Rigsarkivet har netop fået bevilget 17,5 mio. kr. til at digitalisere en lang række nationale klenodier. I alt skal 5900 ...

34 år efter at den 23-årige Hanne With blev dræbt, har politiet anholdt en mistænkt gerningsmand. Gennembruddet i sagen er kommet på baggrund af dna-spor, der tilbage i 1990 blev fundet i drabsofrets bukser, som med stor sandsynlighed stammer fra gerningsmanden. Det er netop det spor, der har ført til anholdelsen af en 53-årig mand ...

Amager har udviklet sig voldsomt, og på dele af øen bygges der på livet løs. Dyk med ned i billedearkivet og se det gamle Amager. To gamle Amagerikoner på samme billede. Sporvogn linie 9 på og Aladdin Teatret på Amagerbrogade. Den sidste sporvogn var linie 5, der kørte fra Formosavej, Amager til Sløjfen, Husum Torv d. 22. april 1972. Da var Aladdin Teatret allerede lukket og lavet om til supermarked. Aladdin Teatret eksisterede fra ...

De seneste år er farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Men i virkeligheden har man farvelagt sort-hvide billeder, siden det første fotografi blev taget. Bølgerne slår ind mod bredden, mens en gruppe amerikanske soldater hjælper en såret soldat og landsmand i land. Det ser næsten ud som om, det er taget i går. Men det blev taget den 6. juni i 1944 på D-Dag - en af de mest skelsættende dage i 2. verdenskrig. Her gik amerikanske tropper i land på den nordfranske kyst for at invadere området som en del af kampen mod tyskerne ..

Alberti-skandalen rystede det politiske Danmark 1908-10 og var et grundskud for det hårdt tilkæmpede parlamentariske system. Ophavsmanden til det hele havde brugt positionen som justitsminister til at dække over sit gigantiske svindelnummer. Lyden af højrøstet tale trængte gennem døren ind på generalskattedirektør Marcus Rubins kontor, og han fornemmede også en vis tumult på Stengangen på etagen nedenunder i Den Røde Bygning. Han rakte ud efter telefonen. Den var død. Det var umuligt at få en linje ud af huset. Så rejste han sig for at gå ud og se, hvad der foregik, men inden han nåede døren, gik den op ...

Jørn Dietrich er slægtsforsker og satte sig for at gå på opdagelse i sin mors side af familien. Rejsen bragte ham til Middelfart, Nørre Aaby, Ronæsbro og Fanø. Det store arbejde, der har taget fem år, er nu blevet til en bog. De fleste har nok en side af familien, som man ikke ved så meget om. Og de fleste lader det måske være ved det, men ikke Jørn Dietrich. Han gik i stedet i gang med en storstilet slægtsforskning, der faktisk er endt med en bogudgivelse. Jagten på historier om sin mors side af familien bragte ham ...

Skulle der mon blandt Bornholms Tidendes læsere være nogen, der kunne hjælpe os med lidt oplysninger om personerne på dette billede?. Sådan spørger Preben K. Pedersen, bornholmer med bopæl i Glamsbjerg på Fyn. Vi er en dansk familie med svenske aner, der er i gang med at lave en lille "illustreret familiekrønike". Det kom sig af, at et barnebarn spurgte: Hvad lavede din far? Så tænkte jeg, at hvis historien skal fortælles, skal jeg gøre det, fortsætter han. I den historie har personerne på billedet også ...

Fascinationen af slægtsforskning har fået et ekstra gear, siden det blev muligt at udforske sit familietræ med kommercielle dna-tests. Men man kan få hemmeligheder at vide, man måske helst ville være foruden, siger Kirsten Sanders, formand for foreningen Danske Slægtsforskere. Hun var skeptisk, da hendes svigersøn i 2013 ville forære hende en dna-test i julegave; nok var hun vældigt optaget af slægtsforskning, en interesse hun havde arvet fra sin far. Men Kirsten Sanders mente dengang, at kirkebøger, folketællinger og sogneprotokoller var rigeligt ...

Samfundets omtale af de dårligst stillede er i stigende grad præget af et krav om at tage sig sammen og ligner på mange måder den diskussion om værdigt og ikke værdigt trængende, der udspillede sig for 100 år siden. Det mener to professorer, der nu afslutter stort værk om dansk velfærdshistorie. I et gråmuret toetages bygningskompleks i Svendborg findes Nordens eneste bevarede fattiggård. I det nuværende Forsorgsmuseum levede for 140 år siden 80 mennesker. De arbejdsdygtige blev indlagt på arbejdsafdelingen, hvor der var tremmer for vinduerne og pigtråd på murene. De blev betragtet som arbejdssky og dovne, og deres fattigdom blev betegnet som selvforskyldt. På forsørgelsesafdelingen boede de mænd og kvinder, hvis fattigdom ikke ...