Leksikon
Leksikon er en fællesnævner for et mindre opslagsværk her på Anelinks, der danner et overblik over flere forskellige emner og betegnelser. Her er lidt af hvert, med en lind strøm af ord og betydninger, som kan være både direkte til hjælp, men også supplere din nysgerrighed for at vide mere. Specielt de latineske ord er almindelige forekomster i de ældste kirkebøger og noget du uvilkårligt vil støde ind i, når du slægtsforsker og skal tolke arkivalierne. Indtil videre er det leksikon, trøst hansens sognekort og en ny udgave af sygdomsregister der indgår i dette projekt. Projektet udvides med tiden og der vil sikkert komme flere "mapper" til med tiden.
Vælg en mappe
Nyeste tilføjet:
Ægtefælle
Nuptiae
Vielse eller ægteskabNativitas Christi/ Domini
1. juledag, 25. december.Naturalisation
Lovfæstet optagelse af en udlænding som statsborger.Navneregler
Du kan kun have ét efternavn. Hvis du for eksempel har fået både din mors og din fars efternavn, fungerer det første som mellemnavn og det andet som efternavn.Tabelvisning: Leksikon
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Paupertas | Fattigdom |
| Abdikation | En regents frivillige afgivelse af regeringsmagten eller titel. |
| Absence | At være væk fra et sted eller person. |
| Absolution | Tilgivelse for en synd du har gjort. Syndsforladelse gives af en præst på Guds vegne, som en del af skriftemålet. |
| Accise | Accise var i middelalderen og senere en afgift og senere tillægsafgift fortrinsvis på levnedsmidler som øl og vin, men omfattede senere også andre varer. Efterhånden blev afgiften mere og mere udbredt i Tyskland, Holland og navnlig i England, hvor de blev vigtige statsindtægter. |
| Ad acta | At stille noget i bero eller henlægge til senere endelig afslutning. |
| Ad te levavi | Betegnes som 1. søndag i advent. |
| Ad usum proprium | At købe eller tilgodese til eget forbrug |
| Adelgunde | Den 30. Januar Adelgundes dag, opkaldt efter en fransk prinsesse, der blev eneboer og senere grundlagde et kloster, hvor hun døde omkring år 680. |
| Adelsmand | Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser. Adel har eksisteret i mange århundreder og i mange civilisationer, bl.a. hos ægypterne, inderne, araberne og i det romerske rige. |
| Adkomst | Adkomst er retten til at bruge et materielt gode. Når der i realregisteret står, at en person har fået adkomst til en ejendom, så betyder det, at han har købt ejendommen og fået skøde på den. |
| Adoption | Adoption er at vælge en person som sit barn, ved at der stiftes et ikke-biologisk slægtskab mellem adoptanten, som er den eller de, der adopterer, og adoptivbarnet. |
| Advent | Kirkeårets begyndelse. De fire sidste søndage før 25. december. |
| Afgangsliste | Afsnit i kirkebogen med registrering af personer, der er flyttet fra sognet. Listerne blev indført engang mellem 1815 og 1832 (forskelligt fra sogn til sogn), og ophørte i købstæderne 1854 og i landsognene i 1873. |
| Almueskoleloven | Almueskoleloven regnes for den første reelle folkeskolelov i Danmark. |
| Amt | Benævnelse der afløste lenene i 1662. Efter 1794 blev landet efterhånden opdelt i 17 amter, der med få ændringer, holdt sig sig til kommunalreformen i 1970. Se også: amtskommune. |
| Amtmand | Fra 1690 Kongemagtens øverste lokale repræsentant og mellemled mellem den lokale og centrale administration. Skulle føre tilsyn med jurisdiktionen, krongodset, udskrivningsvæsenet samt fæste- og skiftevæsenet. |
| Amtmand | Kongeligt udnævnt embedsmand der, som repræsentant for statsmagten, styrede et amt. Embedet blev afskaffet ved kommunalreformen i 1970. |
| Amtskommune | Oprettet i 1970. Svarede stort set til de gamle amter. Se også: Regioner i kataloget. |
| Ancestry | Ancestry.com LLC er et amerikansk slægtsforskningsfirma med base i Lehi, Utah. Den største for-profit slægtsforskningsvirksomhed i verden, det driver et netværk af genealogiske, historiske optegnelser og relaterede genetiske slægtsforskningswebsteder. |
| Anesammenfald | Anesammenfald er det forhold, at nogle af en persons forfædre (eller -mødre) indtager flere pladser i anetavlen. Det opstår, når beslægtede (for eksempel fætre og kusiner[1] eller næstsøskendebørn) gifter sig med hinanden. |
| Anetavle | Anetavle er en oversigt over en persons forfædre (aner) tilbage i tiden. I anetavler opfører man kun forældrelinjer. |
| Anno | År. |
| Arkivalier | Arkivalier er informationer i f. eks. it-systemer, på papir, cd, film, lyd- og videobånd. Informationerne opsamles i forbindelse med en forvaltnings eller en institutions virksomhed. |
| Arkivalieronline | Arkivalieronline er betegnelsen for alle dokumenter ved Rigsarkivet. I Arkivalieronline kan du finde og læse alle Rigsarkivet digitaliserede dokumenter. Ikke-digitaliserede dokumenter kan du bestille til brug på en læsesal i arkivdatabasen Daisy |
| Arkivpakker | Arkivalier på papir ligger i arkivpakker. Når du bestiller materiale til en læsesal, er det altid en pakke ad gangen. Alle pakker er fortegnet og kan søges i Daisy. |
| Arkivserier | Alle arkivalier tilhører en arkivserie. Serien kan bestå af en enkelt eller mange pakker. Serier med flere pakker er ordnet efter et ensartet system. F.eks. kan de være ordnet efter årgang og journalnummer. |
| Arkivskabere | Arkivalier i Rigsarkivet skal findes under arkivskaberen – altså dem, der har skab (og afleveret) arkivalierne. Arkivskaber kan fx være en myndighed, virksomhed, forening, organisation eller privatperson. |
| Arv | Når en person dør, vil dennes formue gå i arv. Afdøde kaldes for arvelader og den, som modtager en arvelod, kaldes for en arving. Et arveforskud ydes mens arvelader stadig er i live og modregnes i den endelige arv. Ved dødsfaldet vil afdødes aktiver overgå til et bo, som tages under skifte. |
| Benedict | Den 21. marts Dagens navn er Benedictus. Den hellige Benedikt af Nursia, også kaldet Benedictus, oprettede det første af benediktinermunkenes klostre på Monte Cassino i 529. |
| Birk | En retskreds, der bestod overvejende af spredt liggende bøndergods. Nogle bestod af et eller flere sogne eller dele deraf i form af ejerlav. Landstingene var appelinstanser for herredstingene, birketingene og bytingene. |
| Bismervægt | Vægt, der fungerer efter vægtsstangsprincippet. |
| Blidemåned | Er et gammel udryk for februar måned. Findes ikke mere. |
| Bonde | Bonde er en almen og ret upræcis betegnelse for et medlem af den del af landbefolkningen, der beskæftiger sig med landbrug. |
| Brandstedmand | Gammelt udtryk for en person, hvis ejendom har været brandskadet, og som herefter måtte gå rundt og tigge. |
| Bygfæld | Noget der er i dårlig stand eller dårlig vedligeholdt. |
| Bygkorn | Et bygkorn er en længdeenhed, der svarer til 1/128 alen og dermed knap en halv centimeter. |
| Byrd | En persons slægtsmæssige afstamning. |
| Cand. jur. | Candidatusjuris (latin) - person med juridisk embedseksamen. |
| Circumcisio | 1. januar - Nytårsdag. |
| Conjux | Ægtefælle. |
| Copuleret | Vielse. |
| Curriculum vitae | “CV” står for 'Curriculum Vitae', hvilket betyder livsforløb. Et CV giver et overblik over erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund og særlige færdigheder. |
| Daglejer | I Danmark har betegnelsen daglejer især været knyttet til løsarbejdere ved landbruget, og daglejere var tidligere en vigtig arbejdskraft på landet. |
| Daisy | Daisy er Rigsarkivets søgedatabase. Her kan du søge bredt i Rigsarkivets arkiver og bestille materiale til brug på en læsesal eller se dem digitalt, hvis det er muligt. |
| Defunctus | Betyder afdød. |
| Den oldenborgske slægt | Den oldenborgske linje var en dynastislægt af adelige fra Oldenburg. Den første danske konge af den oldenborgske slægt var Christian 1., der blev konge i 1448. Alle danske monarker frem til i dag er efterkommere af ham. |
| Descendens | Descendens kommer af latin descendere 'nedstige, nedstamme'. Slægtskabets nærhed angives i grader, hvorved forstås det antal fødsler, der er nødvendige for at begrunde slægtskabet. Datter og mor er beslægtet i første grad og barnebarn og bedstefar i anden grad. |
| Dom. 1 p.trin | 1. søndag efter Trinitatis |
| Dom. misericordia | 2. søndag efter Påske. |
| Domprotokol | En bog med stævning og domme. |
| Dorothea | Den 6. februar. Dorotheas dag er opkaldt efter den hellige Dorothea, som blev halshugget i år 305 under kejser Diocletians kristenforfølgelser. På sin dødsdag lod hun et himmelsk sendebud bringe en blomsterkurv til sin dommer, som blev omvendt. Dorothea er gartnernes skytshelgen. |
| Edom die | Samme dag, samme dato |
| Efterslægtsforskydning | Forekommer, når to af probandens efterkommere fra forskellig generation, regnet fra probanden, gifter sig med hinanden |
| Egennyttig | Sætter sit og slægt til egen fordel |
| Ejerlav | Udgør den oprindelige basis for landets opdeling. Synonymt med ordet 'bylav'. Var oprindeligt ikke territorialt defineret, men betegnede en bestemt gruppe af personer, som var fælles om udnyttelse af et stykke jord. Gradvist kom det til at være betegnelse for selve arealet. |
| Ejusdem die, e.d | Samme dag |
| Eksekutor | Person der er sat til at afvikle et dødsbo. |
| Emigrere | Udvandre til et andet land. |
| Emmerdag | Tamperdag. Hver af de 4 kvartårlige fastedage |
| Enevælde | Absolutisme, også kaldet enevældens tidsalder, er et historiografisk udtryk, der bruges til at beskrive en form for monarkisk magt. |
| Er arkivar en uddannelse ? | På flere arkiver er ansat arkivassistenter og arkivmedhjælpere til at bistå arkivarerne i deres arbejde. For at blive ansat som arkivar ved Statens Arkiver og ved en del andre arkiver kræves en universitetsuddannelse. |
| Er Family Search gratis | Ja, den er såkaldt nonprofit og gratis |
| Er søskendes DNA ens | Normalt deler du mellem 33-50 % af dit DNA med dine søskende. Det er derfor, at søskende kan ligne hinanden, men ikke være identiske (undtagen selvfølgelig enæggede tvillinger, som deler 100 % af deres DNA). |
| Familysearch | FamilySearch er en nonprofitorganisation og et websted, der tilbyder genealogiske optegnelser, uddannelse og software. |
| Fattighus | Fattighuse og fattiggårde var forsørgelsesanstalter, som tidligere var et element i socialforsorgen i mange lande. Der skelnes mellem fattighuse og fattiggårde, hvor fattiggårdene som regel var fælles for flere kommuner, og optog arbejdsføre personer. |
| Fattiglem | Fattiglemmer var i gamle dage fattige som fik støtte af fattigvæsenet. De boede ofte på fattiggårde og fattighuse hvor de levede under umenneskelige forhold med lange arbejdsdage. |
| Fejde | Fejde er et væbnede opgør mellem stormænd, slægter eller mindre befolkningsgrupper. |
| Findes der en app til myheritage | Ja, der findes en app til platformen, som henvender sig til både brugere af Apple iOS og Android. |
| Folketælling | En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle, som bor eller opholder sig på et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. |
| Frater | Broder som medlem af en munkeorden og ikke præsteviet. |
| Fæstebrev | Et fæstebrev var den skriftlige kontrakt mellem godsejeren og fæstebonden. Heri overdrog godsejeren brugsretten af en gård eller af et hus til en fæster, mod at denne svarede afgifter i form af landgilde, hoveri og eventuelt andet. |
| Fåremåned | Er et gammel udryk for april måned. Findes ikke mere. |
| Gammelskat | Afgift på et hus eller en gård efter matriklen. Gældende fra 1688 til 1844. |
| Garnison | Garnison (af fransk garnir; udstyre) er en militær styrke, der er udstationeret et givent sted; i ordets oprindelige betydning for at bevogte stedet, eksempelvis en fæstning, et sted, et slot eller en by. |
| Generalkrigsdirektoriet | Var hærens centralstyrelse i perioden 1763 til 1849. |
| Glugmåned | Er et gammelt dansk udtryk for januar. Bruges ikke mere. |
| Gods | Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed. |
| Grandfætter | I moderne sprogbrug bruges ordene grandfætter og grandkusine ofte om ens mors/fars fætters/kusines børn, altså et niveau neden under. Dette svarer til ens halvfætter/halvkusine eller den ældre betegnelse næstsøskendebørn. |
| Halvbror | Bror til en person, hvor kun den ene af forældrene er fælles. |
| Halvsøster | Søster til en person, hvor kun den ene af forældrene er fælles. |
| Hampegarn | Et groft garn, der bruges til reb og sække. |
| Hansekande | Et krus der er af lavet af tin og har en kraftigt buede "krop", med tyk låg. |
| Hartkorn (Tønde) | Enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne). Må ikke forveksles med tønder land, der er en ren arealenhed. |
| Hartkornsskat | Hartkorn var en tidligere skat af ejet jord og den mængde den producerede. Udregnet pr. tønde. Første gang i brug 1662 og ophørt i 1903. |
| Herregård | Ordet herregård bruges på flere måder. I dag betegner det typisk en større gård med markante, historiske bygninger. Historisk betegner en herregård en godsejers eller netop en herres (eller herremands) egen gård, som han selv drev og administrerede sine ejendomme fra i modsætning til de underliggende fæstegårde. |
| Hierarki | Et hierarki er en rangorden, et system af niveauer med indbyrdes over- og underordningsforhold. Begrebet kan fx bruges om et system til klassifikation af bøger på et bibliotek eller ved visning af et slægtstræ udformning. |
| Hjemmedøbt | Hjemmedøbt i hjemmet, inden fremstilling i kirken. |
| Hjemstedsbevis | Bevis for fødehjemsted udstedt af den kommune, hvor den pågældende i påkommende tilfælde havde ret til at modtage fattighjælp. |
| Husmænd | Husmænd er en betegnelse for den gruppe landbrugere, som funktionelt og statusmæssigt har befundet sig mellem bønder og daglejere/tjenestekarle. Der var husmænd både med og uden jord. Husmandsbrug med jord har som regel indebåret ejendoms- eller brugsret til driftsenheder på under 20 tdr. |
| Hvad betyder fætter i 4 led | Her tæller man antallet af led, som personer har fjernet sig fra stamfaderen, således at søskende er beslægtet i første grad, mens fætter og kusine er beslægtet i anden grad etc. Er de to linier i efterslægten af forskellig længde, tæller man antallet af generationer i den længste af linierne. |
| Hvad er det bedste slægtsforskningsprogram | Legacy er, sammen med Family Historian, nogle af de mest udbredte programmer, i følge en en amerikansk vurdering af slægtsforskningsprogrammer. Specifikt til MacOS er det MacFamilyTree 10. |
| Hvad er det ældste navn i Danmark | De ældste danske personnavne kender vi næsten udelukkende fra de danske runeindskrifter, hvoraf de ældste er fra omkring 200 e.Kr. Fra indskrifterne kender vi ca. 200 navne i alt, fx Asger, Gunnar, Ragnhild, Rolf og Sigrid, som der også findes varianter af i moderne dansk. |
| Hvad er en svoger | En svoger er broren til den person, man er gift med. Et andet ord for svoger er svigerbror. Svoger bruges også om en mand, der er gift med ens søskende, eller med ens ægtefælles søskende. |
| Hvad er forskellen på et gen og DNA | En lang række mindre stykker af dit DNA udgør de såkaldte gener, som hver især rummer opskriften på et protein eller andre molekyler, som den menneskelige krop er bygget op af. Menneskets DNA indeholder ca. 20.000 gener, der ligger med større eller mindre mellemrum på DNA'et, som perler på en snor. |
| Hvad er fætres børn til hinanden | Et barn af en fætter eller kusine kaldes en grandfætter eller grandkusine, og forstavelsen grand benyttes altså som på fx engelsk til at markere en generation op (eller ned). Et barn af en forældres fætter eller kusine kaldes et næstsøskendebarn, men i daglig tale oftere grandfætter eller grandkusine. |
| Hvad er primær | Prima, Primus); fagl. ell. ) som hører til ell. udgør det første (oprindeligste) trin i en rækkefølge. |
| Hvad er slægtsforhold | En slægt er de mennesker, der deler forfædre. Det vil sige, at dine søskende, forældre og fætre og kusiner er en del af din slægt. En slægtsforsker er en person, der arbejder med at undersøge familiers slægtshistorier. |
| Hvad er slægtssaga | Sagatyper. Historiske sagaer - Kongesagaer: De historiske sagaer handler om de norske konger og deres store slag i vikingetiden. Slægtssagaer/Romansagaer: Slægtssagaerne handler om tiden, fra Island blev taget i besiddelse (koloniseret) af udvandrede nordmænd (vikinger) til kristendommens indførelse. |
| Hvad hedder ens morfars bror | Grandonkel/grandtante er således betegnelsen for brødre/søstre til ens bedsteforældre, men kan også bruges om ægtefæller til de nævnte brødre/søstre. |
| Hvad kaldes læren om slægternes oprindelse og udbredelse | Genealogie eller historie. |
| Hvad kan jeg se i Rigsarkivet | Rigsarkivet har mange arkivalier, som kan bruges til slægtsforskning, og mange af dem er scannet og tilgængelige online. Dette gælder blandt andet kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og lignende. |
| Hvad koster det at få lavet en slægtsbog | I gennemsnit ca. 4000 kroner. |
| Hvad koster det at få oplysninger fra Rigsarkivet | Arkivloven giver dig ret til at få udleveret oplysninger om dig selv i offentlige arkiver gratis. Det betyder groft sagt, at du kan bede om oplysninger og kopier af dokumenter, som indeholder dit navn. Skal du have en udvidet søgning, der ligger ud over din egen person, kan Rigsarkivet opkræve betaling |
| Hvad koster det at være medlem af MyHeritage | Tilmelding til MyHeritage er gratis som basisbruger og giver dig mulighed for at opbygge din egen familieside. Med en basis-familieside kan du tilføje op til 250 personer i det eller de slægtstræer, du bygger. |
| Hvad koster fuldpakken hos Ancestry | Pt. koster den ca. 55 dollars om måneden. Hvilket er 370 danske kroner. |
| Hvad laver de på et lokalarkiv | Lokalarkiver varetager bevaringen af en del af den lokale kulturarv sammen med andre kulturinstitutioner. Det lokalhistoriske arkiv er en del af lokalsamfundets ”fælles hukommelse” – et sted, hvor vi som borgere kan søge viden om vores lokale kulturhistorie. |
| Hvem arver man mest fra mor eller far | Piger arver et X-kromosom fra hver forælder, men drenge arver i stedet et X-kromosom fra deres mor og et Y-kromosom fra deres far. X-kromosomer er langt større end Y-kromosomer og indeholder omkring 730 gener mere. Alene af denne årsag arver drenge 730 gener mere fra deres mor end fra deres far. |
| Hvidetirsdag | Tirsdag efter fastelavn. |
| Hvilken etnicitet er jeg | Hvis du har spekuleret over, hvad din etniske baggrund er, kan du finde ud af det ved at tage en DNA-test. Dine resultater vil indeholde et et etnicitetsskøn: en procentvis opdeling af din etniske oprindelse som angivet af dine DNA-resultater. |
| Hvilken rolle spillede slægten i vikingetiden | I vikingetiden var familien og slægten altafgørende, og det var skræmmende at stå uden for samfundet, uden slægtens større. Samfundet var bundet sammen af traditioner og normer. Blev normerne brudt, mistede man samfundets beskyttelse, og i værste fald blev man fredløs. |
| Hvilken sygdom var der i vikingetiden | Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. |
| Hvor finder jeg gamle dåbsattester | Rigsarkivet kan gratis udstede dåbsattester, som skal bruges i forbindelse med navneændring. Du kan bestille en dåbsattest til navneændring hvis du er barn, barnebarn, oldebarn eller tipoldebarn til den døbte. Hvis dåben fandt sted for mindre end 110 siden, skal du dog som hovedregel kontakte dåbssognet. |
| Hvor finder jeg gamle tegninger af mit hus | Klik ind på enten www.filarkiv.dk eller www.weblager.dk. |
| Hvor gammel blev man i vikingetiden | Bevarede skeletter viser, at de i gennemsnit var 8-10 cm lavere end vi er i dag og de blev sjældent mere end 35-50 år gamle. Kvinderne blev ofte lidt ældre end mændene. Sådan er det også i dag. |
| Hvor kan man søge efter en person? | På borger.dk kan du søge information om en persons nuværende adresse. Du kan få aktuelle oplysninger om andre personer fra CPR f. eks. navne- og adresseoplysninger. |
| Hvor mange byer hedder det samme i Danmark | Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet har registreret over 200.000 danske stednavne, hvoraf Stednavneudvalget samme sted har autoriseret stavemåden for ca. 25.000, som således er de autoriserede stednavne i Danmark. |
| Hvor mange kirkegårde er der i Danmark | Cirka 2.100 kirkegårde. |
| Hvor meget DNA deler man med sin kusine | Søskendepar vil også i gennemsnit dele 50 % DNA med hinanden, hvorimod du med dine kusiner og fætre kun deler cirka 12,5 % DNA. |
| Hvor stammer danskernes DNA fra | Etniske danskere kan genetisk føres tilbage til steppehyrder fra Den Pontiske Steppe – nutidens Kasakhstan, Rusland og Ukraine, skrev Videnskab.dk for nyligt. Yamnaya hed hyrderne, der holdt kvæg og vandrede på sletten for 5.000 år siden. »Det understreger, at vi er resultatet af mange tusinde års indvandring. |
| Hvordan er arvereglerne i Sverige | Svenske regler om arv fremgår af den svenske arvelov, Ärvdabalken. I Ärvdabalken, findes reglerne om arv, når der ikke er et testamente. Når en gift person dør, arver den efterlevende ægtefælle før de fælles børn. De fælles børn må vente med deres arv, indtil den anden forælder også afgår ved døden. De fælles børn har ret til efterarv og er derfor efterkommere til den først afdøde forælder. |
| Hvordan finder jeg oplysninger om min slægt på internettet | Rigsarkivet har digitaliseret de fleste kirkebøger, folketællinger og lægdsruller. Dem finder du gratis via Rigsarkivets egen hjemmeside. Her kan du også bestille arkivalier til brug på Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa. Private aktører som Danish Family Search og Familysearch tilbyder også digitale tilbud og søgninger. |
| Hvordan finder jeg ud af om min far er min biologiske far | Hvis du vil finde oplysninger om dine biologiske forældre, kan du få en udskrift af kirkebogen. Du kan i nogle tilfælde finde kirkebogen online. I andre tilfælde skal du henvende dig i det sogn, hvor du er født, og bede om at få en udskrift af kirkebogen. |
| Hvordan finder man ud af om nogen er adopteret | Adoptionsager findes hos Rigsarkivet uanset hvilken myndighed, der har behandlet sagen. Rigsarkivet har sager, der er ældre end 20 år. |
| Hvornår blev tyendeloven og skudsmålsbogen afskaffet | De blev afskaffet i 1921. |
| Hømåned | Er et gammel udryk for juni måned. Findes ikke mere. |
| Invocavit | Første søndag i fasten. |
| Johannes Evangelist | Den 27. december. Johannes dag er opkaldt efter evangelisten, der måtte udstå mange pinsler i Rom på grund af sin kristne tro. Han siges at have overlevet de andre apostle, og være død som 90-årig på denne 3. juledag, 70 år efter Kristi korsfæstelse. Han døde på øen Patmos, hvortil han var blevet forvist. |
| Jordebog | En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer. |
| Jordebog | Fortegnelse over jordejendom, bla. for fæstebønderne. |
| Jyske Lov | Loven blev udstedt i 1241 af Valdemar den anden Sejr på et rigsmøde i Vordingborg til anvendelse i det jyske retsområde. Loven blev med tiden brugt i hele Danmark. Den afløstes i 1683 af Danske Lov, men i Sønderjylland anvendtes loven helt frem til 1900. |
| Jævnførelsesregister | Et indeks bagest i kirkebogen. Skulle give hurtig adgang til forskellige begivenheder for samme person. I praksis fungerer det dog sjældent, da mennesker flytter og kirkebøger udskiftes, så samme person sjældent er indført med mere end en begivenhed i den samme kirkebog. |
| Kan 2 personer have samme DNA | Før 2017 brugte man 'kun' 13 STR locus, hvilket gav en match sandsynlighed på 1/575 trillioner. 1/575 trillioner er en meget lille sandsynlighed, men det refererer til sandsynligheden for, at to uafhængige individer har samme DNA-profil. Altså de danner et DNA-profil-par. |
| Kan jeg finde mit skøde online | På tinglysning.dk har du mulighed for at hente tingbogsattester og udskrift af de tinglyste dokumenter. En tingbogsattest er en kopi af Tingbogen for fast ejendom på en bestemt ejendom. Tingbogsattesten viser, hvem der er tinglyst ejer ejendommen, hvilke servitutter og pantebreve der er tinglyst på ejendommen. |
| Kan man blive begravet på hvilken som helst kirkegård ? | De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser. Derfor har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på de folkekirkelige kirkegårde i bopælssognet. |
| Kan man ringe til Rigsarkivet | Ring til Rigsarkivets omstilling på +45 33 92 33 10, mandag-torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-13. |
| Kartoffeltysker | Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe tyske indvandrere, der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760. Kolonistene fra Alheden er et mere moderne udtryk. |
| Kirkebog | En kirkebog, officielt kaldet en ministerialbog, er en bog, hvis formål er at registrere de kirkelige handlinger i kirkesognet. Der indskrives fødsler, barnedåb, konfirmation, vielse, dødsfald og begravelse. I visse udgaver også tilgang og afgang fra sognet. |
| Kirkebøger | Der findes tre typer af kirkebøger: enesteministerialbøgerne, hoved- og kontraministerialbøgerne, hvor enesteministerialbøger er en betegnelse for de ældste kirkebøger (op til 1814). |
| Korsmessedag | Den 3. maj Dagens navn er Korsmesse (el. Korsmisse). Tidligere en kirkefest til minde om, at kejser Konstantin den Stores moder, Helene, i Jerusalem i år 326 fandt 3 kors. |
| Korsmisse | Korsmisse eller korsmesse - er en kirkefest til minde om kejser Konstantins fromme mor Helene, som år 326 fandt tre kors i Jerusalem. Hun lagde det ene ved en død kvinde, som derefter vågnede. |
| Kyndelmisse | Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar. Dagen blev kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: Kyndel = candelarum, lys og missa messe. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes. |
| Lazarus | Den 16. december. Lazarus dag opkaldt efter Maria Magdalenes bror, som ifølge Bibelen blev opvakt fra de døde af Jesus. |
| Lov om adoption 1923 | I 1923-loven indeholdtes en bestemmelse om, at en gift person ikke kunne adopteres uden ægtefællens samtykke. Denne bestemmelse ophæves. Endvidere ophæves en bestemmelse om, at bevilling til adoption ikke burde meddeles en person med livsarvinger, medmindre der kunne anføres vægtige grunde derfor. |
| Lægdsruller | Lægdsruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste, dvs. var værnepligtige. Rigsarkivet har lægdsruller fra 1701. |
| Lægsøster | Nonne der, f.eks. p.g.a. analfabetisme, ikke var forpligtet til korbøn og studier, men i stedet udførte praktisk arbejde i klosteret |
| Mater | Moder på latin. |
| Matrikel | En matrikel er en fortegnelse over et lands faste ejendomme. |
| Matrina | En kvindelig fadder. |
| Michaelis | Mikkelsdag, 29. september. |
| Morbror og onkel | En onkel er enten en mand, der er er gift med ens moster, faster, morbror eller farbror, eller en mand, som er bror til ens mor eller far (dvs. morbror eller farbror). |
| Morforældre | Samlet betegnelse for forældre til ens mor. |
| Nativitas Christi/ Domini | 1. juledag, 25. december. |
| Naturalisation | Lovfæstet optagelse af en udlænding som statsborger. |
| Navneregler | Du kan kun have ét efternavn. Hvis du for eksempel har fået både din mors og din fars efternavn, fungerer det første som mellemnavn og det andet som efternavn. |
| Nuptiae | Vielse eller ægteskab |
| Oldemor | Oldeforældre er en persons bedsteforældres far og mor, der er vedkommendes oldefar (tidl. også oldefader) og oldemor (tidl. også oldemoder). Ordene kommer af gammeldansk aldæfathær og aldamothær, der formentlig er afledt af middelnedertysk oldevader (gammelfader) og oldemōder (gammelmor). |
| Oldermand | Leder af landsby. Formand for et håndværkerlaug. |
| Ordenskapitlet | Ordenskapitlet er en kongelig institution, der forvalter det danske ordensvæsen. Fra slutningen af 1600-tallet blev det danske ordensvæsen administreret af en enkelt embedsmand med titlen ordenssekretær. |
| Pascha | Påske. |
| Pastorat | Et pastorat er det område, for hvilket en præst er ansvarlig. Pastoratet kan bestå af et eller flere sogne. Det sogn, hvor præsten bor, betegnes som hovedsognet, mens de øvrige betegnes som annekssogne. I Grønland og på Færøerne og i Norge bruges betegnelsen præstegæld i stedet for pastorat. |
| Patronymer | Et patronym eller patronymikon (af græsk pater (fader) og -onyma (navn)) er et efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn. |
| Pensionarius | Forpagter |
| Pentecostes | Pinse |
| Persondataloven | Persondataloven er en tidligere dansk lov, der regulerede hvornår og hvordan personoplysninger må behandles. Loven blev ophævet i 2018 i forbindelse med vedtagelsen af Databeskyttelsesloven og ikrafttræden af Databeskyttelsesforordningen. |
| Proband | En proband er den centrale person i en stamtavle eller anetavle. Det er altså udgangspunktet for slægtsforskningen og de fleste slægtsforskere starter med sig selv, et barn eller barnebarn som proband. Probanden har anenummer 1. |
| Proprietær | En proprietær er indehaveren af proprietærgård, der tidligere var en gård på mindst 12 og højst 20 tønder hartkorn. En proprietærgård er mindre end et gods og større end en bondegård. |
| Præstestanden | Også kaldet Gejstligheden, som er en fællesbetegnelse for præstestanden. |
| Pseudotvillinger | Når søskende bliver født med kort afstand - det vil sige med mindre end 18 måneder imellem sig, så kalder man det pseudotvillinger. Man kan enkelte gange opleve søskende blive født med kun 9-10 måneders mellemrum, men det sker sjældent. |
| Rebslager | Rebslager er en håndværker, der fremstiller reb og tovværk. Faget var kendt også i forhistorisk tid og formentlig udviklet af bønders og fiskeres husflid, men det er først omtalt forholdsvis sent, idet det eneste danske lav, der kendes fra middelalderen, er Malmøs, der har lavsartikler fra 1412. |
| Revers | Genpart af et pantebrev. |
| Reversal | Arkivbetegnelse. |
| Revselsesret | Den ret, som en husbond har til at afstraffe sit tyende fysisk. Blev afskaffet i 1921. |
| Ridefoged | Proprietærens stedfortræder som leder af godsets administration. Også benævnt forvalter eller inspektør. |
| Rigsarkivets samlinger | Rigsarkivet har ca. 500 hyldekilometer arkivalier på papir og ca. lige så mange data fra de sidste 40-50 år, som ligger i digitale systemer. Vi har arkivalier fra centraladministrationen, lokaladministrationen, virksomheder, foreninger og privatpersoner. Rigsarkivet opdeler arkivalier efter de myndigheder m.m., som har skabt dem. Dem kalder vi under et for arkivskabere. Vi har arkivalier fra over 110.000 arkivskabere. Arkivalierne er samlede i arkivserier under hver arkivskaber. |
| Rogate | 5. søndag efter påske, bønnesøndag |
| Sabbatum Sanctum | Lørdag |
| Sager | Myndighedernes arkivalier er typisk opdelt i sager efter periode. Sagerne er som regel nummererede, og sagsnumrene findes typisk i søgemidler. |
| Salarium | Et salær eller vederlag for udført arbejde |
| Sancta dominica er Resurrexi | Påskesøndag |
| Sanctum sabbatum | Påskelørdag |
| Sekvestreret | At man lægger beslag på noget. |
| Separation og skilsmisse sager | Familieretlige sager findes fra 1859 til 1970 på Rigsarkivet. |
| Sexta feria | Dagen fredag. |
| Skifte | Skifte, opgørelse af en formuemasse bestående af aktiver og passiver samt fordeling af overskuddet til fx kreditorer og arvinger. Skifte foretages af dødsboer, konkursboer, ægtefællers fællesbo ved separation eller skilsmisse (se formuefællesskab) og af samejer, der skal opløses. |
| Skilling | Skilling var en møntenhed i Sverige, Norge og Danmark. I Danmark blev den afskaffet i 1874. |
| Skilsmisse | Skilsmisse er ophævelse af et tidligere indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Skilsmisse er den endelige afslutning af en ægteskabelig forening, med annullering af juridiske pligter og ansvar for ægteskabet, og opløser ægteskabet mellem parterne. |
| Slegfred | Slegfred er i ældre retssprog betegnelsen for en kvinde, der levede sammen med en mand i et fast forhold uden at være gift med ham. I nutid, samlever. |
| Slegfredsbarn | Barn født uden for ægteskab. |
| Slægsbog | En skreven bog der indeholder en fortegnelse over en slægts medlemmer med angivelse af slægtskabsforhold og biografiske oplysninger. |
| Slægt | En slægt (fra plattysk: Schlecht) er en gruppe af mennesker, der nedstammer fra samme kendte forfader. Ordet blev oprindeligt brugt som betegnelse for dem, som tilsammen danner en given persons familie i videste betydning. |
| Slægtsfejde | Fejde mellem to slægter. |
| Slægtsforskning på latin | Betegnes som genealogia. |
| Slægtskabsanalyse | En slægtskabsanalyse indebærer, at man vurderer slægtskabet mellem forskellige arter eller forskellige populationer af samme art. |
| Slægtsnavn | Nedarvet efternavn for medlemmerne af en biologisk slægt. |
| Smart Match - Hvad er det | Smart Matching er en specialiseret kraftfuld slægtsforsknings-teknologi, der matcher personer, som du har defineret i dit slægtstræ, med personer i andre slægtstræer. Funktionen er udviklet af MyHeritage. |
| Sogn | Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke. |
| Sognefoged | En sognefoged var en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. |
| Sophia | Sophia er et pigenavn, der stammer fra græsk og betyder visdom. Andre former er: Sofia (mest tysk, italiensk, nordeuropæisk, russisk). |
| Sportel | Gebyr for embedsforretning. |
| St. Andreæ dag | Datoen d, 30. november. |
| Stamrullebladene | I fængslernes stamrulleblade over fangerne findes en indgående skematisk beskrivelse af hver eneste fanges forhold, forbrydelse og afsoning. |
| Stamtræ | Et stamtræ bliver også kaldt for en slægtstavle/træ. Et stamtræ er en oversigt over en bestemt familie, hvor man ofte starter med en til to personer i toppen af træet, ofte et ægtepar. Her finder man deres efterkommere og kan finde familiemedlemmer i deres genealogi. |
| Statshusmand | Er en ejer af et mindre landbrug, købt for et statslån. |
| Stift | Et stift er et geografisk afgrænset område, der består af provstier og herunder sogne. Danmark er inddelt i 10 stifter. Der er én domkirke og én biskop i hvert stift. |
| Stiftamtmand | Stiftamtmanden udgør sammen med biskoppen stiftsøvrigheden. Stiftsamtmanden udgør den verdslige gren i den folkekirkelige struktur. |
| Sub hypoteca bonorum | Med pant i ejendommen. |
| Svigerinde | Svigerinde, betegnelse, der hovedsagelig bruges om søsteren til den person, man er gift med. Har man en bror, der er gift, kan man også kalde hans hustru for svigerinde. |
| Syssel | Betegnelse på såvel verdslig som kirkelig inddeling overordnet herredet. Efter reformationen i 1536 mindskedes sysselinddelingen, men blev dog bevaret som overordnet kirkelig administrationsområde i Jylland. |
| Søgemidler | Søgemidler indeholder henvisning til sagen fx sagsnummeret og gør det muligt at finde sagen i arkivserien. Søgemidler kan fx være navneregistre og -kartoteker, journaler, saglister etc. Mange søgemidler er digitaliserede og findes på Arkivalieronline. |
| Søskendebørn | Barn af ens bror eller søster, det vil sige en nevø eller niece. |
| Tertia | Betyder Tirsdag |
| Tinglysning | Tinglysning er domstolenes kundgørelse af vigtige privatretlige kendsgerninger. Tinglysning udgør en type sikringsakt. Tinglysning anvendes oftest på fast ejendom, jf. tinglysningsloven § 1, stk. 1. |
| Tingsvidne | Vidnesbyrd afgivet i retten. |
| Tipoldefar | Faderen til en persons oldefar el. oldemor. |
| Tomåned | Er et gammel udryk for marts måned. Findes ikke mere. |
| Trinitatis | Hellig Trefoldighedssøndag (Trinitatis), 8 søndag efter Påske. |
| Trolovelse | Trolovelse var i ældre tid en aftale mellem en mand og en kvinde om senere at ville være ægtefæller. |
| Tugthus og forbedringsfange | Blev man straffet med forbedringshus skulle den dømte afsone fra 8 måneder til 6 år. Fangerne, kaldet cellefanger, var isoleret i enkeltceller, hvor de blev sat i arbejde. Blev man straffet med tugthus afsonede den dømte fra 2 år til livstid. Her arbejdede de indsatte, kaldet fællesfanger, om dagen i et fælles arbejdsrum under streng overvågning, mens natten blev tilbragt i soveceller. Begge former for strafarbejde blev afskaffet med en ny straffelov i 1930. |
| Tyende | Tyende betyder ”tjenestefolk”, og frem til 1921 blev tjenestefolk opfattet som en del af deres arbejdsgivers husstand. Det vil sige, at de boede på samme adresse som arbejdsgiveren og havde mere eller mindre samme status som arbejdsgiverens børn – uden at de dog var i familie. |
| Tyendeloven, 10. maj 1854 | En lov der blev vedtager d. 10. maj 1854 for at forbedre forholdene for samfundets absolutte underklasse og typisk ansat som tjenestefolk på landet og i byen. |
| Underslåning | Underslæb. |
| Ungefær | Cirka eller omtrent |
| Veldædig | Godgørende |
| Vigilia | Aftenen før en festdag, f.eks. Juleaften. |
| Visum repertum | Obduktionserklæring. |
| Vocem jucunditatis | 5. søndag efter påske. |
| Værneting | Værneting er en retskreds, hvor en tvist skal behandles. Betydningen bruges stadig. |
| Zabulus | Latin for djævelen. |
| Ægidius | Den 1. september Ægidius dag. Ægidius er født i Grækenland, men slår sig ned som eremit i Provence. Han lever af mælken fra en hind, der kommer og besøger ham. Han bygger klosteret Saint-Gilles ved sin hule i skoven og lever der som abbed til sin død i 720. Han regnes for en af nødhjælperne og er berømt for at kunne hjælpe lamme, kræftsyge samt ammende mødre. |
| Ægtefælle | En ægtefælle er den person, som en given person har indgået ægteskab med. Betegnelsen kan bruges om såvel en mand som en kvinde. |
| Ægtepagt | En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, hvor ægtefællerne bestemmer, at der ikke skal gælde formuefællesskab (også kendt som delingsformue eller fælleseje), som ellers er udgangspunktet for ægtefæller. |
| Ægteskabsbog | Protokol over borgerlige vielser i tiden efter 1923, da det blev tilladt for alle, at indgå borgerligt ægteskab. |
| Ætatis | Alder eller ældre. |
| Øllegaard | Den 28. februar. Øllegaards dag er opkaldt efter den tyske abbedisse Hildegard fra klosteret Rupertsberg i byen Bingen ved Rhinen. Hun døde år 1179. |
| Ørselv | Ørslev er en by på Midtsjælland med 662 indbyggere (2024), beliggende 9 km nord for Haslev, 23 km sydvest for Køge og 14 km sydøst for Ringsted. |
| Årbyrd | Årets høst |
Nyeste tilføjet
Ægtefælle
En ægtefælle er den person, som en given person har indgået ægteskab med. Betegnelsen kan bruges om såvel en mand som en kvinde.
En ægtefælle er den person, som en given person har indgået ægteskab med. Betegnelsen kan bruges om såvel en mand som en kvinde.
Leksikon om det danske sprog
Andre links
Latinsk-dansk ordbog (41)Ordbogen.dk (43)
Sådan kom vi til at tale dansk (55)
Tyendeloven af 1854 (48)
Wiki - Dansk (sprog) (45)